SENESTE NYHEDER

  • 20/09/2018

    Nymark viger sit sæde for Kiesa

    En af de helt store i dansk motorsport er tilbage i superklassen. Når OK MOBIL 1 DST fortsætter i weekenden på Ring Djursland, er det med Nicolas Kiesa i et topfelt, og det er Team Nymark Racing, der har hentet den kendte Formel 1-ekspert ud fra tv-studiet og tilbage i køredragten.

    Frederik Nymark viger sit sæde for Nicolas Kiesa, og dermed kommer Nymark Racing med en overraskende team-sammensætning.

    Nymark Racing har i flere år været en familievirksomhed med sønnen Frederik Nymark som kører. I denne sæson står Frederik Nymark for første gang som ejer af teamet, der også tæller kørerne Kristian Thorsen, Louise Frost og Lasse Poulsen.
    Et ejerskab, som åbenbart er gået ud over køreren Frederik Nymark. Både i 2016 og 2017 blev han nummer to i superklassen efter Michel Nykjær, og han havde håbet på at komme helt til tops i 2019. Den chance er nu forduftet. Ikke kun fordi Frederik Nymark efter eget udsagn har knoklet op mod 80 timer om ugen for at få sit team klar til løb og har følt sig træt, når han selv skulle præstere. Han har også flere gange været uheldig og er blevet ramt af konkurrenter, og i den samlede stilling er han nede på en 8. plads.

    På Djursland, der ellers er hans hjemmebane, kan Frederik Nymark nu koncentrere sig om at være teamejer i et samspil med teamchef Michael Outzen, og det er noget af et scoop, at det er lykkedes at få publikumsmagneten Nicolas Kiesa ind bag rattet i én af de hvid-blå biler.

    Nicolas Kiesa tog tidligere på sæsonen springet fra tv-studiet og ud på en dansk bane i en supertourisme-racer, og han har flere gange vist, at han er blandt de hurtigste. Faktisk vandt han et løb i sæsonåbningen på Ringen. Med Nicolas Kiesa er der endnu mere super over klassen i den kommende weekend på Djursland.

  • 16/09/2018

    Dansk succes på kendt tysk bane!

    Superklassen i dansk motorsport levede også op til sit navn på tysk asfalt. Weekendens hurtigste biler på den berømte Hockenheimring havde danske kørere bag rattet i deres supertourisme-racere i OK MOBIL 1 DST, og i finalen var det med Martin Andersen som den, der kom først over målstregen. Det var Andersens anden finaletriumf på stribe.

    Udfordringerne på Formel 1-banen betød, at kørerne i høj grad var afhængige af den dækstrategi, der blev valgt i de forskellige teams, og her havde Martin Andersen rådgivere omkring sig, der valgte det helt rigtige dæktryk.

    Det samme var tilfældet for Ole Petersen i Team Jørgen Hansen Biler, og det betød, at han blev hurtigere og hurtigere. I finalen overhalede han de to team-kolleger, Michelle Gatting og Casper Røes, og med sin 2. plads har Ole Petersen lagt sig alene i spidsen i OK MOBIL 1 DST.

    Han var i Hockenheim-finalen dog ikke i nærheden af Martin Andersen, der nu for alvor har kørt sig selv ind i mesterskabsracet i superklassen.

    Med en 4. plads kan Casper Røes samlet sætte et positivt flueben ud for weekenden i Hockenheim, og han fører nu suverænt i AM-stillingen.

    Frederik Nymark sluttede 5’er i finalen og fik dermed vist, at han kunne ryste skuffelsen fra Race 2 af sig, og han ligner én, der om en uge er klar til at gøre Ring Djursland til en god hjemmebane. Han er efterhånden i den grad sulten efter en sejr.

    Mikkel Mac startede i front i finalen, og han lignede allerede en sikker vinder, da en brækket trækaksel sendte ham alt for tidligt i bad. Dobbelt uheldigt for Team Roskilde Racing Center, for Henrik Jansen blev samtidig ramt af en punktering, og de to orange racere holdt side om side i pit, mens løbet blev afgjort.

    Noah Watt, der af banens resultatsystem fejlagtigt blev tildelt en 3. plads i Race 2, havde ikke overhalet ulovligt i gul flagzone og endte altså med at blive noteret for en flot 5. plads. Desværre fik han tekniske problemer lige før start på finalen, og han kom så sent ud, at han ikke havde en chance for at køre sig frem i feltet.

    I finalen sluttede Jonas Svensson som 7’er, og weekenden i det tyske bekræftede, at sidste sæsons hurtigste mand i Legend-klassen nu også er ved at finde topfarten i supertourisme-serien.

    Derimod lykkedes det aldrig helt for de to gange Kevin at finde den optimale fart på Hockenheimring. I finalen sluttede Verner som 6’er og Kevin Rossel blev nr. 8.

    For klassen som helhed blev løbene på den berømte tyske bane en stor succes. OK MOBIL 1 DST vender tilbage til dansk asfalt og fortsætter på Ring Djursland i næste weekend.

  • 16/09/2018

    Team i total kaos i Hockenheim

    Søndag formiddags oplevelse på Hockenheimring lå milevidt fra Nymark Racings lovende præsentation af eget team forud for 2018-sæsonen i OK MOBIL 1 DST. Stort set alt, hvad der kunne gå galt, gik galt for Frederik Nymark, Kristian Thorsen, Lasse Poulsen og Louise Frost i noget, der blev et rædselsløb for teamet med de store ambitioner.

    Frederik Nymark, der ellers lørdag lignede én, der var ved at genvinde sin topspeed, sluttede bedst af de fire Nymark-kørere - som nr. 17. Uha, uha! Sidst af de 18 fuldførende biler på den imponerende tyske bane i et Race 2 blev Kristian Thorsen, der blev straffet for at være årsag til det sammenstød, der sendte team-kollegerne Louise Frost og Lasse Poulsen ud af løbet med beskadige biler.

    - Det er, som om der hviler en forbandelse over os, sagde teamejer Frederik Nymark og så på fire biler, hvor Lasse Poulsens næppe når at blive klar til finaleracet 13.20.
    Nymark-kaos betød en afbrydelse af Race 2. Til stor frustration for alle.

    Afbrydelsen kom på et tidspunkt, hvor Martin Andersen havde kørt sig frem på en 1. plads, og han bliver noteret for en sejr med Kevin Verner på 2. pladsen og Noah Watt på 3. pladsen.

    En 3. plads til den kun 16-årige Noah Watt, som ikke just var populær blandt konkurrenterne i feltet. Han kørte sig tilsyneladende fra en 5. plads og frem som 3’er på et tidspunkt, hvor gule flag viste overhaling forbudt. Åbenbart uden at dommerne opdagede det.

    Mikkel Mac blev 4’er foran Michelle Gatting, der endnu ikke har opfyldt sine egne ambitioner på den tyske bane.
    Jonas Svensson kunne heller ikke i andet forsøg holde sin pole position fra start, men han blev dog med fremme og sluttede på 6. pladsen foran Casper Røes, Henrik Jansen og Anders Elkjær.

    Kevin Rossel sluttede 10’er og har fortsat ikke fået den nødvendige fart i bilen for at kunne være med helt fremme.
    Den store taber i Race 2 på Hockenheimring blev Ole Petersen.

    I en hidsig start blev han sendt langt tilbage i feltet, og afbrydelsen af løbet blev kostbar for sønderjyden, der kun nåede at køre sig op på en 13. plads.

  • 15/09/2018

    Fantastisk race med flere vindere

    Mikkel Mac folder hele sit internationale talent ud. Han var i tidtagningen den kører af alle, der kom hurtigst rundt på Formel 1-banen i Hockenheim, og i Race 1 i OK MOBIL 1 DST var MM den, der kom først over målstregen som en flot vinder.

    Som gæstekører har Mikkel Mac de nyeste dæk til rådighed, og samtidig er han er fremragende kører. Han startede fra en 8. plads, men han var ikke til at holde tilbage, og i et tæt race med Casper Røes kørte Mikkel Mac sig helt frem i spidsen for supertourisme-feltet på Hockenheimring.

    Han var dog ikke den eneste, der kunne føle sig som en vinder. Det samme kunne Casper Røes. Han fik en flot start og lagde sig hurtigt i front for feltet, og selv om han ikke kunne holde Mikkel Mac bag sig, så viste han alligevel med sin 2. plads, at han hører til de mest talentfulde i dansk motorsport.

    Og så er det faktisk også muligt at blive nr. 3 og så alligevel føle sig som en vinder. Ole Petersen startede i tredje startrække, og han fik straks gode folk som Kevin Verner, Michelle Gatting og Frederik Nymark foran sig - foruden Mikkel Mac og Casper Røes.

    Hen mod løbet slutning lykkedes det også at komme forbi Frederik Nymark, og med sin 3. plads blev Ole Petersen den helt store vinder i den samlede stilling i OK MOBIL 1 DST, hvor han lagde afstand til sine forfølgere.

    Med sin 4. plads dokumenterede Frederik Nymark, at han er på vej tilbage mod toppen efter den helt store nedtur i Night Race for 14 dage siden.

    Jonas Svensson startede Race 1 fra pole position, men det var ikke en placering, han kunne holde. Han sluttede dog på en 8. plads, og dermed skal han igen starte forrest i Race 2 tidligt søndag formiddag.

    Kevin Rossel sluttede igen på den utaknemlige 9. plads og har endnu ikke fundet farten på Hockenheimring.
    Noah Watt viste, at hans afkørsel i tidtagningen var en undtagelse, og han kørte sig flot op gennem feltet og nåede op på en 11. plads.

    Blot to placeringer efter Noah Watt kom Louise Frost i mål, og hun kørte et af sine bedste løb og viser klar fremgang.
    Samlet set er superklassen en fremragende reklame for dansk motorsport. De danske kørere er de hurtigste på det kendte tyske bane, hvor også den franske supertourisme-klasse kører i weekenden.

  • 15/09/2018

    Mikkel Mac med fantomtid

    Ægte klasse fornægter sig ikke. Mikkel Mac, der er fra Falster, er en hurtig mand på de europæiske baner i en Ferrari, og han har bare også så meget fart på som gæstekører i OK MOBIL 1 DST. I Qualifying på Hockenheimring kom han som den første supertourisme-kører under 1.30, og han blev som den hurtigste noteret for fantomtiden 1.29.590.

    Den tid var der ikke andre, der kunne stikke. Og da slet ikke den kun 16-årige rookiestar, Noah Watt, der langt fra kunne leve op til sine tider i fredagens træning og endda pludseligt holdt ude i en sandkasse. Dermed blev kvalifikationen afbrudt syv minutter før tid.

    Inden nåede Martin Andersen at vise, at han også befinder sig godt på den berømte tyske bane. I Qualifiyng blev han 2’er med tiden 1.30.269, og lige efter sluttede Ole Petersen med en omgangstid på 1.30.436.

    Frederik Nymark har meldt sig tilbage blandt de hurtigste. Han kørte sin bedste omgang i tiden 1.30.654, og det gav ham en værdifuld 4. plads.

    Det var lige foran Michelle Gatting, Casper Røes og Kevin Verner med minimalistiske tidsforskelle.

    Jonas Svensson viste allerede i Night Race, at han er ved at finde sig godt til rette i superklassen, og med 8. bedste tid er han køreren, der senere på dagen starter i pole position, når OK MOBIL 1 DST kører Race 1 på Hockenheimring.

    Jonas Svenssons tid var 1.31.201. Kevin Rossel blev noteret for en bedstetid på 1.31.211. Forskellen er mikroskopisk, men den blev kostbar for Kevin Rossel, der sluttede 9’er i kvalifikationen.

  • 14/09/2018

    Sønderjyde gør sig selv til favorit!

    De har de som forårskåde kvier, der første gang lukkes ud på en grøn græsmark. Feltet i OK MOBIL 1 DST kørte ud på den berømte tyske Formel 1-bane Hockenheimring med store forventninger, og det var især den førende i superklassen, sønderjyden Ole Petersen, og lollænderen Mikkel Mac, der så ud til at boble af racerfryd på den tyske asfalt.

    Efter fredagens to træninger har Ole Petersen gjort sig selv til favorit i Hockenheim. I begge træninger var han køreren med den hurtigste omgangstid. I første træning kom han rundt på 1.30.785, og den er ikke overgået af andre i feltet.

    Gæstekøreren Mikkel Mac viser også sin internationale klasse, og i lighed med Ole Petersen kørte han 1.30-tider.

    Også Noah Watt ser ud til at befinde sig godt på den berømte bane, og det samme er tilfældet med Casper Røes, Jonas Svensson og Kevin Rossel.

    Michelle Gatting kørte i anden træning sig frem til den fjerde hurtigste, men hun har endnu ikke fundet den ønskede opsætning på bilen.

    Night Race-vinderen Martin Andersen og Frederik Nymark kørte rundt i midterfeltet. Det kan der dog ikke udledes noget af. I træningerne er der stor forskel på dækvalg, og der er også kørere, der tager farten af lige inden målstregen for at sløre deres hurtighed for konkurrenterne.

    Men lørdag er det alvor for danskerne på Hockenheimring. OK MOBIL 1 DST, der naturligvis vinder i prestige og i kvalitet ved at køre på en af Europas mest eftertragtede racerbaner, stiller op til kvalifikation sidst på formiddagen, og 1. heat starter 16.05.

    For de mange interesserede i Danmark er det muligt at følge med på www.supertourisme.dk, på facebook, OK MOBIL 1 Danish Supertourisme og direkte på www.raceresults.at.

  • 09/09/2018

    Topkører klar til Hockenheim

    Hvem vil ikke gerne køre på Formel 1-banen Hockenheim? Det spørgsmål fik Mikkel Mac, og den danske topkører stiller nu op i OK MOBIL 1 DST i næste weekend på den tyske bane.

    Mikkel Mac er i gang med en international karriere som Ferrari-kører, og med succes. Men på Hockenheimring, der er femte afdeling i Danish Supertourisme, er han tilbage i DST.
    Det er Peter Christensen, der overlader sin orange racer til Mikkel Mac.

    - Jeg er meget tilfreds med, at Mikkel igen stiler op i superklassen, selv om han er travlt optaget på de europæiske baner, og Mikkel er med til at understrege den superklasse, DST har fået, fortæller manden bag serien, Tom Gaarde Pedersen.

    Med den danske topkører i feltet er der yderligere sikkerhed for spænding om mesterskabet. Ikke fordi Mikkel Mac selv kan nå den titel, men han kan med sin fart drille kandidaterne til DST-mesterskabet 2018.

    Inden weekenden på den berømte tyske bane er det sønderjyden Ole Petersen, der er i spidsen for OK MOBIL DST.

  • 03/09/2018

    DST Night Race's meeting - Mesterskabet åbnet op på vid gab

    Sort uheld. Da den førende i OK MOBIL 1 DST, Kevin Verner, blev ramt af Ole Petersen i Night Race endnu mens det var lyst, fik sønderjyden godt nok en straf på seks sekunder og sendt tilbage på en 10. plads i heatet, men det var Kevin Verner, der mistede sin føring i superklassen. I øvrigt til lige netop Ole Petersen.

    Uheld forfulgte i det hele taget Kevin Verner i det dramatiske Night Race. Alligevel er han stadig med i toppen. Han ligger nu nr. 3 med 246 points.

    Efter Night Race på Padborg Park og inden fortsættelsen følger på Formel 1-banen Hockenheim i Tyskland er mesterskabet i superklassen i dansk motorsport åbnet op på vid gab.

    Ole Petersen fører med 265 points, og selv om Michel Gatting med en fejlslagen dækstrategi fik en rigtig dårlig start på Night Race, så vandt hun senere et heat, og hun er nu på 2. pladsen i serien med 246 points.

    Kevin Rossel kørte hele Night Race med stor omtanke og uden at tage de vilde chancer. Det gav sig positivt udslag på pointskontoen, og han er nr. 4 med 244 points. Hvis de to dårligste resultater trækkes fra, hvilket de skal inden finalen på Padborg Park i oktober, er det faktisk nu Kevin Rossel, der fører Danish Supertourisme.

    Martin Andersen vandt Night Race, og hans fremragende lørdag betyder, at han nu også er med helt fremme i mesterskabet. Han er som nr. 5 noteret for 231 points, og som han kører lige nu, er han ikke færdig med at rykke frem.

    Mikkel Bang Joensen var en positiv overraskelse i Night Race. Han skulle godt have hjælp af en tidsstraf til Ole Petersen for at blive noteret for sin første heatsejr, men også i finalen var Mikkel Bang Joensen godt med helt fremme, og han ligger på 6. pladsen med 201 points.

    Casper Røes skuffede og er faldet tilbage på 7. pladsen med 191 points foran Anders Elkjær, der derimod så absolut kan være tilfreds med sin 8. plads med 161 points.
    Ejerskabet af et stort team har ikke gjort Frederik Nymark godt som kører. Han er nu uden for top-8 og kan ikke vinde mesterskabet. I Nymark Racing kan især Kristian Thorsen og til dels også Louise Frost se tilbage på Night Race med et smil. De viste begge fremgang. Især Thorsen.

    Både Kevin Suenson og Noah Watt var debutanter. De viste begge, at de er talentfulde kørere, og de bliver interessante at følge.

    Den måske største vinder i Night Race er måske nok manden bag arrangementet, Tom Gaarde Pedersen. Endnu engang viste Night Race sig som en forrygende motorsports-festival med fedt race, tivoli og biergarten og med nu publikumsrekord: 5.000 tilskuere.

    Næste afdeling af OK MOBIL 1 DST køres om små 14 dage på Hockenheim med et pivåbent mesterskab.

  • 02/09/2018

    DST Night Race's meeting - Martin tændte for festfyrværkeri

    Hvilken motorsports-festival. Et fremragende race med en suveræn Martin Andersen, der kørte først over målstregen i Night Race-finalen og tændte for et festfyrværkeri.

    Martin Andersen har det nok mest ambitiøse team, og der var skruet helt rigtigt på bilen, og det blev derfor Martin Andersen i suveræn stil som nattens konge i OK MOBIL 1 DST. Han viste ganske enkelt klasse hele lørdagen.

    Night Race blev også en champagnebrusende triumf for Mikkel Bang Joensen. Han vandt et heat, og i finalen viste han, at det ikke var en tilfældighed. Han kørte en sikker 3. plads hjem og sikrede sig en plads på podiet.

    Det samme gjorde Kevin Rossel. Han lignede længe den eneste, der kunne true Martin Andersen, men Rossel var helt bevidst om, at han hellere ville have de værdifulde for en 2. plads end risikere at sætte det hele over styr.

    Kevin Verner var i spidsen for OK MOBIL 1 DST før lørdagens Night Race. I finalen måtte han køre i pit, og det blev ikke den dag, han havde drømt om.

    Til gengæld kunne Nicki Petersen smile over hele femøren. Han sluttede finalen på en 4. plads nåede de hidtil bedste placeringer i OK MOBIL 1 DST.

    I finalen kørte Ole Petersen en sikker 5. plads hjem foran Michelle Gatting, der blev nr. 6.

    Kevin Suenson blev 7'er, og fårhåbentlig kan han fortsætte i supertourisme-serien. Med en 8. plads i finalen kom Casper Røes tilbage på sporet, og Noah Watt fik med en 9. plads en flot debut i superklassen.

    Helt galt gik det for Nymark Racing. Frederik Nymark som nr. 11 og Lasse Poulsen som nr. 16 fuldendte et skuffende Night Race, mens Kristian Thorsen trods kun 13'er i finalen fik vist klar fremgang. Louise Frost sluttede som nr. 15, og hun blev belønnet for en god forberedelse.

    Udsolgte tribuner viste en publikumsrekord, og Night Race lyste endnu engang op i mørket som den helt store motorsportsevent på en dansk bane.

    OK MOBIL 1 DST fortsætter om 14 dage på Formel 1-banen Hockenheim i Tyskland.

  • 01/09/2018

    DST Night Race's meeting - Så smiler Michelle Gatting igen

    Lige, hvad hun havde brug for. Efter skuffelsen i kvalifikationen hvor Michelle Gatting ikke kom blandt de 12 hurtigste, viste hun i 2. heat i OK MOBIL 1 DST, at hun kan gå hen og blive nattens dronning i det spektakulære Night Race på Padborg Park.

    Mørket har sænket sig over Padborg Park, og lyset er tændt. Michelle Gatting tog hurtigt føringen fra Kevin Suenson, og da hun først lå forrest, så hun sig ikke tilbage. Og dog. Hen mod slutningen kom Martin Andersen tæt på. Han er virkelig i topform denne lørdag.

    Det samme gælder Nicki Petersen. Han slår nu for alvor til i superklassen, og han sluttede på en flot 3. plads.

    Kevin Suenson blev blandt de forreste og sluttede på 4. pladsen, og han har virkelig vist, at han er en gevinst for OK MOBIL 1 DST.

    Gå nu nat for Team Nymark Racing. Det team, der virkelig har satset stort i Night Race, kan slet ikke få det til at fungere. Kristian Thorsen, der har været den eneste positive overraskelse i teamet, kom slet ikke ud til start, og Frederik Nymark var den eneste på banen ud af fire biler i teamet, og han havde også problemer og var i pit og altså ikke i nærheden af at forsvare Night Race-triumfen fra 2017.

    I finalen er det Martin Andersen, der starter i pole position, og dermed er han favorit i Night Race-finalen.

  • 01/09/2018

    DST Night Race's meeting - Dommerne på overarbejde efter dramatik

    Ole, Ole, Ole. Petersen kørte et fremragende race. En hurtig start, og Ole Petersen driblede sig op på 2. pladsen efter en Kevin Verner, der lignede en sikker vinder i 1. heat i OK MOBIL 1 DST. På det tidspunkt lignede Ole Petersen, der kunne køre værdifulde points hjem fra en 2. plads. Så var det, at han dummede sig.

    I opløbssvinget ville han indenom Kevin Verner. Men han ramte sin konkurrent, der snurrede rundt, og selv om Ole Petersen få omgange senere kørte først over målstregen, så var løbet ikke afgjort.

    Dommerne kom på overarbejde og kaldte både Ole Petersen og Kevin Verner ind bag en lukket dør. Efterfølgende blev Ole Petersen idømt en straf på seks sekunder, og dermed blev en 1. plads blot til en 10. plads.

    I stedet blev Mikkel Bang Joensen noteret for heatsejren efter et løb, hvor han i øvrigt imponerede hele vejen. Martin Andersen blev 2ér foran Kevin Rossel, der i hele løbet kæmpede for at komme frem, men på intet tidspunkt risikerede noget.

    For Kristian Thorsen ser Night Race ud til at blive noget af et gennembrud. Han sluttede som nr. 4 og kørte et flot race.

    Sammenstødet mellem Kevin Verner og Ole Petersen var ikke det eneste. Således udgik både Noah Watt og Rene Rasmussen fra topplaceringer efter at være blevet ramt.

    Night Race fortsætter i OK MOBIL 1 DST med 2. heat, hvor debutanten Kevin Suenson starter i pole position med Michelle Gatting på ydersiden. Det bliver ikke kedeligt.

    Favoritten Frederik Nymark har endnu ikke fundet sig selv på Padborg Park. Det bliver ikke lettere i 2. heat, hvor mørket begynder at sænke sig over banen.

  • 01/09/2018

    DST Night Race's meeting - Sensationel start på Night Race

    Ups! To favoritter i OK MOBIL 1 DST fik en elendig start på Night Race på Padborg Park. Hverken Michelle Gatting eller Frederik Nymark var blandt de 12 biler, der efter 1. kvalifikation skulle afgøre placeringerne blandt de 12 hurtigste. En kæmpe skuffelse, og specielt Michelle Gatting var rasende.

    Heller ikke talentfulde Casper Roes nåede med blandt de 12 hurtigste, og også han var fuldstændig knust efter den sensationelle åbning på superklassen denne lørdag på Padborg Park.

    Det helt store smil kunne Martin Andersen til gengæld vise frem i sit svedige ansigt, da han tog hjelmen af. I den tidligere træning var han den hurtigste i det store DST-felt, og det var han altså også, da kvalifikationen blev afgjort. Dermed har Martin Andersen meldt sig tilbage i mesterskabet i superklassen. Hans toptid var 59.276.

    Ole Petersen kørte måske sin hidtil bedste tidtagning. I 1. kvalifikation var han den med den hurtigste omgang, og i den endelige tidtagning havde han den næsthurtigste Padborg Park-runde med tiden 59.461.

    Lige efter fulgte Rene Rasmussen, der har fået et flot comeback i klassen. Kevin Rossel var 4, hurtigste lige foran Noah Watt, der har fået en fremragende debut i OK MOBIL 1 DST.

    Nr. 6 i Kvalifikationen blev Mikkel Bang Johnsen foran Jonas Svensson og Kevin Verner, der med 8. hurtigste tid skal starte i pole position i 1. heat.

    Mens det gik helt skævt for Frederik Nymark, så viste Kristian Thorsen fra Team Nymark Racing stor fremgang og blev 9ér i Kvalifikationen foran Nicki Petersen, Nicki Kristensen og endnu en debutant, Kevin Suenson.

  • 01/09/2018

    DST Night Race's meeting - Sensationel start på Night Race

    Dette er en oplysning til publikum på Padborg Park: Hold ekstra godt øje med bil nr. 19 og bil nr. 97 i OK MOBIL 1 DST.
    Der er nemlig lagt op til nattens helt store drama mellem de to kolleger i Team Jørgen Hansen Biler. To iskolde skuldre adskiller Michelle Gatting og Ole Petersen efter deres forbitrede opgør i Norge før sommerferien.

    Ole Petersen blev fanget af et kamera og en mikrofon i samme øjeblik, han steg ud af bilen efter en finale, som Michelle Gatting vandt. Han var tydeligvis ophidset og udtalte, at Michelle Gatting vilel have smadret både hans og sin egen bil, hvis han havde forsøgt at komme forbi hende.

    Det var selvfølgelig en anklage, der også kom Michelle Gatting for øre. Og selv om hun bestemt ikke selv kører som en sart frøken, så blev hun både vred og skuffet, og siden har Gatting og Petersen mere været på krigsfod end talefod.

    De to er med helt fremme og blandt favoritterne til at vinde Night Race. Og hvis de to kommer side om side ned ad langsiden, så er der ingen af dem, der vil bremse først. Selv om de kører i samme team, så forærer de ikke så meget som en millimeter til hinanden.

    - Selvfølgelig. Jeg vil vinde, men det ved jeg også, at Ole vil. Det kan godt gå hen og blive spændende, siger Michelle Gatting, der ligger nr. 2 i OK MOBIL 1 DST før Night Race.

    Lige foran hende i den samlede stilling holder Ole Petersen. Han har lagt Norge bag sig og forsøger at koncentrere sig om Night Race.

    - Jeg vil naturligvis også vinde, men jeg vil ikke sige for enhver pris. Det handler også om at holde hovedet koldt og køre så mange points hjem som muligt, og der er altså flere points i en 2. plads end at holde ude i hegnet, siger Ole Petersen.

    Styrkeforholdet mellem de to team-rivaler afsløres første gang 14.20, hvor DST kører kvalifikation, og i finalen kører det hidtil største felt i superklassen i dansk motorsport over målstregen kl. 22.00 og antænder et festfyrværkeri.

  • 31/08/2018

    DST Night Race's meeting - Team-kolleger i vild duel i Night Race

    Dette er en oplysning til publikum på Padborg Park: Hold ekstra godt øje med bil nr. 19 og bil nr. 97 i OK MOBIL 1 DST.

    Der er nemlig lagt op til nattens helt store drama mellem de to kolleger i Team Jørgen Hansen Biler. To iskolde skuldre adskiller Michelle Gatting og Ole Petersen efter deres forbitrede opgør i Norge før sommerferien.

    Ole Petersen blev fanget af et kamera og en mikrofon i samme øjeblik, han steg ud af bilen efter en finale, som Michelle Gatting vandt. Han var tydeligvis ophidset og udtalte, at Michelle Gatting vilel have smadret både hans og sin egen bil, hvis han havde forsøgt at komme forbi hende.

    Det var selvfølgelig en anklage, der også kom Michelle Gatting for øre. Og selv om hun bestemt ikke selv kører som en sart frøken, så blev hun både vred og skuffet, og siden har Gatting og Petersen mere været på krigsfod end talefod.

    De to er med helt fremme og blandt favoritterne til at vinde Night Race. Og hvis de to kommer side om side ned ad langsiden, så er der ingen af dem, der vil bremse først. Selv om de kører i samme team, så forærer de ikke så meget som en millimeter til hinanden.

    - Selvfølgelig. Jeg vil vinde, men det ved jeg også, at Ole vil. Det kan godt gå hen og blive spændende, siger Michelle Gatting, der ligger nr. 2 i OK MOBIL 1 DST før Night Race.

    Lige foran hende i den samlede stilling holder Ole Petersen. Han har lagt Norge bag sig og forsøger at koncentrere sig om Night Race.

    - Jeg vil naturligvis også vinde, men jeg vil ikke sige for enhver pris. Det handler også om at holde hovedet koldt og køre så mange points hjem som muligt, og der er altså flere points i en 2. plads end at holde ude i hegnet, siger Ole Petersen.

    Styrkeforholdet mellem de to team-rivaler afsløres første gang 14.20, hvor DST kører kvalifikation, og i finalen kører det hidtil største felt i superklassen i dansk motorsport over målstregen kl. 22.00 og antænder et festfyrværkeri.

  • 31/08/2018

    DST Night Race's meeting - Endnu en Kevin i superklassen

    Der er Kevin Verner. Den førende i OK MOBIL 1 DST før lørdagens Night Race på Padborg Park. Og der er Kevin Rossel, der fra en 4. plads er én af Kevin Verners skarpeste udfordrere.

    I lørdagens motorsportsfestival dukker det så endnu en Kevin op i superklassen. Efternavn: Suenson.

    Den 19-årige Kevin Suenson fra Gram i Sønderjylland debuterer i OK MOBIL 1 DST, og han bliver et nyt spændende bekendtskab i klassen.

    Som optakt til Night Race på lørdag kørte Kevin Suenson de første omgang i en supertourisme-racer i onsdagens test på Padborg Park, og han sidder bag rattet i den V6-racer, der har haft Kenneth Jensen som chauffør.

    Kenneth Jensen er så optaget i sin virksomhed, at han ikke får tid til at køre race på lørdag, og i stedet er det altså så Kevin Suenson, der får chancen.

    Kevin Suenson har i denne sæson kørt i Aquila, og han har tidligere vist sig som en talentfuld kører i Formel Ford, hvor han blev dansk mester, nordisk mester og europamester.

    Den unge sønderjyde fik også chancen i en Porsche-test på Spa-banen i Belgien, hvor han var den hurtigste.

    Alligevel skruer hans far, Dan Suenson, ikke forventningerne til sønnen for højt op.
    - Kevin er i første omgang med for at lære noget, siger Dan Suenson.

    Kevin Suenson viste dog i testen på Padborg Park, at han kan finde rundt på banen med fuld fart på. Spørgsmålet er så, om han også kan det på lørdag i mørke.

  • 30/08/2018

    DST Night Race's meeting - Nicolaj Kandborg stempler ind i Danish Supertourisme

    Når der er Night Race på Padborg Park den 1. September, så bliver det med et kendt ansigt på gridden i Danish Supertourisme, for den tidligere DTC-kører Nicolaj Kandborg får nemlig debut i Danish Supertourisme.

    Østjyden er nemlig på plads i sæsonens resterende tre afdelinger i Danish Supertourisme - Night Race i Padborg, løbet på Ring Djursland og ved årets finale på Padborg Park.

    Det var egentligt planen, at østjyden skulle have kørt hele sæsonen i serien, men desværre lykkedes sæsonplanerne desværre ikke for den unge østjyde. Derfor er glæden også ekstra stor over, at det er lykkedes at komme tilbage på gridden:

    - Det er en fantastisk mulighed at få de her tre løbsweekender i DST. Jeg er super glad for chancen. Det sker i en lejet bil, men jeg er virkelig opsat på at gå ud og gøre det godt, lyder det fra Nicolaj Kandborg.

    Tilbage bag rattet
    Med knap en halv sæson uden deciderede løb er det en både sulten og motiveret Nicolaj Kandborg, der har landet aftalen og nu er i gang med forberedelserne:

    - Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Det er den fedeste fornemmelse at være tilbage, og det har virkelig været forfærdeligt at stå uden et sæde, forklarer han.

    Nu er det rette tilbud imidlertid fundet, og trods den svære ventetid, så er motivationen i top: - Det var svært at finde det rette tilbud, men det kom i stand her - og eftersom jeg i de seneste snart 15 år altid har haft et sæde i enten karting eller bil, så var det virkelig svært at gå rundt uden et. Jeg kan ikke undvære racing - længere er den vist ikke, konkluderer han med et smil.
    Første gang i mørke

    Padborg Parks Night Race adskiller sig ganske væsentligt fra de fleste andre danske løb, da finalen denne gang køres efter mørkets frembrud. Det skaber en ny udfordring for Nicolaj Kandborg, der ikke har kørt racerbil i mørke før:

    - Jeg har ikke kørt racerbil i mørke før, så det bliver specielt - men det er noget jeg glæder mig meget til at prøve. Som med så meget andet, så handler det her altid om at bygge på, når man er i bilen. Jeg ved, at der er hård konkurrence, men jeg tager i hvert fald ud og lærer en masse - og håber jeg kan kæmpe med, afrunder Nicolaj Kandborg.

    Padborg Night Race er årets fjerde afdeling af Danish Supertourisme, og afvikles lørdag den 1. september.

  • 17/08/2018

    Frederik er langt fra færdig

    Frederik Nymark var til testdag på Padborg Park, men uden køredragt og hjelm. Han havde heller ikke sin supertourisme-racer med. Den sorte weekend på Rudskogen i Norge hænger stadig som en skygge over ham.

    - Jeg mangler en motor, så jeg har slet ikke noget at køre i, fortæller Frederik Nymark.

    Selv om Frederik Nymark satte mange points til i Norge, så er han dog langt fra færdig i dette års OK MOBIL 1 DST, hvor han indledte sæsonen som favorit til mesterskabet.

    Nu er det Kevin Verner, der fører superklassen i dansk motorsport med 208 points, mens Frederik Nymarks 129 points kun rækker til en 8. plads.

    Alligevel stiller Frederik Nymark op til Night Race på Padborg Park lørdag den 1. september med optimisme.

    - Jeg vandt Night Race i 2017, og det er et fantastisk løb, som jeg nu kører efter at vinde igen i år, og så stiller jeg også op i 2019 og vil være den første, der vinder det prestigefyldte løb tre gange i træk.

    Frederik Nymark erkender, at det er noget nær umuligt at vinde mesterskabet.

    - Men der er en mikroskopisk chance. I 2017-sæsonen var Michel Nykjær faktisk flere points efter mig som den førende efter første halvdel af serien end jeg er efter Kevin Verner, men alligevel blev Nykjær mester.

    Når Frederik Nymark uden en bil alligevel var på Padborg Park, så var det som teamejer. Sammen med teamchef Michael Outzen arbejdede Nymark på at gøre Kristian Thorsen endnu hurtigere.

  • 17/08/2018

    Frederik er langt fra færdig

    Frederik Nymark var til testdag på Padborg Park, men uden køredragt og hjelm. Han havde heller ikke sin supertourisme-racer med. Den sorte weekend på Rudskogen i Norge hænger stadig som en skygge over ham.

    - Jeg mangler en motor, så jeg har slet ikke noget at køre i, fortæller Frederik Nymark.

    Selv om Frederik Nymark satte mange points til i Norge, så er han dog langt fra færdig i dette års OK MOBIL 1 DST, hvor han indledte sæsonen som favorit til mesterskabet.

    Nu er det Kevin Verner, der fører superklassen i dansk motorsport med 208 points, mens Frederik Nymarks 129 points kun rækker til en 8. plads.

    Alligevel stiller Frederik Nymark op til Night Race på Padborg Park lørdag den 1. september med optimisme.

    - Jeg vandt Night Race i 2017, og det er et fantastisk løb, som jeg nu kører efter at vinde igen i år, og så stiller jeg også op i 2019 og vil være den første, der vinder det prestigefyldte løb tre gange i træk.

    Frederik Nymark erkender, at det er noget nær umuligt at vinde mesterskabet.

    - Men der er en mikroskopisk chance. I 2017-sæsonen var Michel Nykjær faktisk flere points efter mig som den førende efter første halvdel af serien end jeg er efter Kevin Verner, men alligevel blev Nykjær mester.

    Når Frederik Nymark uden en bil alligevel var på Padborg Park, så var det som teamejer. Sammen med teamchef Michael Outzen arbejdede Nymark på at gøre Kristian Thorsen endnu hurtigere.

  • 07/08/2018

    Kendt skoleelev klar i superklassen!

    Den 20. juni 2018. Det var noget af en skæringsdato for en ung gut i folkeskolen. Den dag fyldte Noah Watt 16 år, og det betyder, at han nu er gammel nok til at være med i superklassen i dansk motorsport. Og han er bare så klar. Skoleeleven med det kendte racer-efternavn debuterer i Night Race 2. september på Padborg Park.

    I den første sæson i OK MOBIL 1 DST sad Kurt Thiim i supertourisme-raceren. Så pressede Tommy Laugesen sig ind bag rattet. Og en onsdag før sommerferien var det unge Watt, der var chauffør i en bil, som han blev hurtigere og hurtigere i.
    - Det er en anderledes racer end den Formel 4, jeg kørte i 2017. Det er en lukket racerbil, og den er større. Og det er rigtig sjovt at køre den. Den er hurtig, sagde Noah Watt i en pause i pitten inden han igen bad om at komme ud på banen.

    Selv om han endnu kun er en dreng, så har han allerede sat sig et mål.

    - Det er køre race er min vej. Ingen tvivl om det.
    Noah Watts samarbejde med farmand, Jason Watt, har været en del af en tv-serie, og den tidligere topkører var da også med på Padborg Park. I sidste ende var det ham, der bestemte, om sønnen skulle med på deltagerlisten til Night Race. Det var en tommelfinger op.

    Alligevel føler Noah Watt ikke, at han er under pres fra sin far.

    - Selvfølgelig ved jeg godt, at mit efternavn betyder, at jeg har noget at skulle leve op til, men jeg er aldrig i tvivl om, at min far vil mig det bedste, og han motiverer mig mere, end han presser mig.

    ”Hva’ så Junior, det går sgu da meget godt”. Jason Watt lyste op i et stort smil og var tilfreds med det, han så på Padborg Park.

    - DST er en spændende klasse. Både Noah og jeg har fulgt med i tv fra de første løb i sæsonen, og der bliver kørt noget fremragende race. Vi har arbejdet på at få et team på benene. Det er nu lykkedes, og jeg ved, at Noah rigtig gerne vil køre race igen og også er klar til superklassen, siger Jason Watt.

    Med Noah Watt på startlisten bliver det et Night Race med den hidtil største felt i OK MOBIL 1 DST, og der er lagt op til et brag af en motorsportsfestival på Padborg Park.

  • 25/06/2018

    Top-8 afgør mesterskabet i superklasse

    ANALYSE:

    Med en dramatisk weekend på Rudskogen i Norge, der var tredje afdeling af OK MOBIL 1 DST 2018, er feltet i dansk motorsports superklasse gået på sommerferie. Danish Supertourisme har fået en fantastisk åbning på sæsonen, og det er nu en forrygende top-8, der efter sommerpausen kommer til at køre om 2018-mesterskabet.

    Kevin Verner indtager plads 1 i serien med 208 points. Han viser dermed, at den speed, han kørte med som debutant i 2017-sæsonen, ikke var en tilfældighed. Selv om han også fik skader på sin ellers urørlige bil på Rudskogen, så slap han samlet set bedst gennem dramaet på norsk klippegrund. Det er en dygtig racerkører, der har lagt sig i spidsen i OK MOBIL 1 DST. Samtidig er det en triumf for det lille team.

    Kun seks points efter Kevin Verner ligger Ole Petersen med 202 points. Han har dermed helt som forventet placeret sig dér, hvor han også gerne vil ligge. Han kan selv afgøre, om det måske i år lykkes for sønderjyden at stå oppe på den øverste podieplads i sæsonfinalen.

    Et drama ligger dog på lur. For lige efter Ole Petersen er Michelle Gatting nu rykket op på 3. pladsen efter en fremragende weekend i det norske. Efter Rudskogen tyder det på, at det nu kommer til en knivskarp rivalisering mellem de to kørere fra det sønderjyske Team Jørgen Hansen Biler.

    Det kan gøre dem begge endnu hurtigere. Men de risikerer også at stoppe hinanden.

    Kun 17-årige Casper Røes er også med i Team Jørgen Hansen Biler, og han har virkelig fået sit gennembrud i superklassen. Casper Røes var den ene gang hurtigst i test på den norske bane. Desværre var han syg om søndagen og kunne ikke helt komme op i topfart. Han kan køre sig til sin første sejr i klassen efter sommerferien og er med en 5. plads i den samlede stilling også blandt de kørere, der har en realistisk chance for at nå mesterskabspodiet.

    Kevin Rossel havde virkelig modgang på Rudskogen. På et tidspunkt, hvor han viste sig som en af de hurtigste i træningen, eksploderede hans motor. Peter Christensen fra Team Roskilde Racing viste, at han på fornemste vis kan leve op til titlen som gentlemankører. Han lånte sin bil ud til Kevin Rossel.

    Den blev så ramt i 1. heat, men alligevel blev Kevin Rossel ved med at tænke på at køre points ind på sin mesterskabskonto. Han mistede 1. pladsen, men med 174 points er han fra en 4. plads fortsat med i topræcet.

    Martin Andersen nåede også at vise, at han kører rigtig stærkt, ved at være hurtigst flere gange. Desværre blev han også ramt af motorstop. Det var en flot fight både i værkstedet og ude på banen, der betyder, at Martin Andersen med 137 points ikke har opgivet at køre med om mesterskabet.

    Mikkel Bang Johnsen er som nr. 7 med i top-8, og det er nok en overraskelse. Selv om han lavede en kørefejl på Rudskogen, der ikke gjorde ham populær blandt flere andre i feltet, så er han bedre i år end i tidligere sæsoner.

    129 points. Det er den samlede score for den kørende teamejer, Frederik Nymark. En frustrerende sæsonstart for køreren, der startede året som favorit til mesterskabet efter to 2. pladser i både 2016 og 2017 efter den dobbelte mester, Michel Nykjær.
    Nykjær forsvarer ikke sit mesterskab i 2018, og derfor lignede det Frederik Nymarks store chance. Han viste da også i kvalifikationen i Norge, at han kan være den bedste. Men han fik sin norske weekend smadret af både sammenstød og motorstop.

    Hvis han skal helt til tops, skal han leverede en suveræn serie efter sommerpausen, og så er der andre foran ham, der skal have uheld, hvis drømmen skal gå i opfyldelse for Frederik Nymark. Lige nu er den langt væk.

    Nymark er ejer for et team, der har Kristian Thorsen som nr. 10, Lasse Poulsen som nr. 11 og Louise Frost som nr. 15. De ligger godt til i AM-klassen i OK MOBIL 1 DST, men i den samlede stilling har de endnu ikke helt levet op til de forventninger, som teamet selv stillede op før sæsonstarten.

    Danish Supertourisme tæller i 2018-sæsonen tre debutanter, der alle kørte Legend Car i 2017. Anders Elkjær er kommet bedst fra start i DST og havde en rigtig god weekend i Norge. Han har kørt 112 points ind og ligger nr. 9.

    Overgangen har været lidt vanskeligere for Jonas Svensson og Mathias Storbank. I glimt har de vist, at de kan køre stærkt, men de har også haft deres vanskeligheder.

    OK MOBIL 1 DST genoptages efter sommerferien den 1. september. Det er en lørdag, og det betyder Night Race, der har udviklet sig til en af de helt store motorsportsevent på de danske baner.

    Fortsættelse følger...

  • 17/06/2018

    Guld-weekend for Gatting i Norge!

    Så kan et smil ikke blive større. Da Michelle Gatting endelig fik sin hjelm af efter finalen i OK MOBIL 1 DST på Rudskogen, var hun fuldtidslykkelig. Hun startede fra spids, og der blev hun hele løbet igennem, og dermed blev det til en guld-weekend i det norske for det nye bekendtskab i det sønderjyske Team Jørgen Hansen Biler.

    I det team erstatter hun ingen ringere end den dobbelte supertourisme-mester, Michel Nykjær. I de to første afdelinger levede hun ikke op til de store forventninger, der er til hende, men med en sejr i 1. heat, en 2. plads i 2. heat og først over målstregen i finalen har Gatting virkelig kørt sig med ind i racet om mesterskabet i superklassen.

    - Jeg følte selv, at jeg havde kontrol over situationen, sagde hun efter triumfen på Rudskogen.

    Michelle Gatting vandt foran team-kollega Ole Petersen, der hen mod løbets slutning kom tættere på, men på intet tidspunkt var han helt oppe.

    Det havde han en noget bramfri forklaring på i direkte norsk tv.

    - Hvis jeg ikke havde holdt mig tilbage på 2. pladsen, så han havde hun (altså Michelle Gatting) smadret to biler, sagde en dybt skuffet og åbenbart også vred Ole Petersen, der havde udset sig 1. pladsen som sit mål.

    Det er næppe en bemærkning, der vil få Gatting og Petersen til at blive team-kammerater!

    Mens der altså stod en utilfreds 2’er i pitten efter finalen, så var der det helt store smil på hos Martin Andersen og hans team. De havde hen over natten sat en brugt motor i bilen, og i første omgang lød den som en nedslidt symaskine. Men det lykkedes altså teamet at få fart i motoren, og Martin Andersen kørte to 3. pladser hjem, selv om startede langt tilbage i feltet. Det er god værkstedshumor.

    I finalen kom han forbi Kevin Verner, der ellers havde vist sin hurtighed i 2. heat, som han vandt, men i finalen manglede bilen den afgørende speed, og han gled ned på en 5. plads. Han holdt dog fast i toppen i DST.

    Kevin Rossel, der kom til Norge som den førende i OK MOBIL 1 DST, reddede så nogenlunde weekenden. Han mistede i lighed med Martin Andersen en motor tidligt lørdag, og han blev klemt inde i et sammenstød i 2. heat i den lånte orange Peter Christensen-bil, men alligevel lykkedes det for Kevin Rossel og kæmpe sig frem fra bagerst i feltet til to 4. pladser, og dermed scorede han vigtige mesterskabspoints.

    Det gjorde Frederik Nymark ikke, selv om han fik 25 points som den hurtigste i kvalifikationen. Men derfra kørte alt i sort for den kørende teamejer. Han blev ramt i 1. heat og udgik. Han fik motorproblemer i 2. heat og udgik. Og Frederik Nymark nåede ikke at få bilen klar til finalen, som han så fra pitten. Han er således blevet sat tilbage i kampen om den 1. plads i serien, der er Frederik Nymarks helt store mål i denne sæson.

    Nu går DST-feltet på en lang sommerferie. Serien genoptages først med Night Race på Padborg Park i september.

  • 17/06/2018

    Kevin-sejr skabt i værkstedet

    Kevin Verner har vist, at han ikke alene kan køre stærkt. Han er også kendt for at køre sikkert, og han gennemførte 2017-sæsonen stort set uden en skramme på supertourisme-raceren med nr. 512. Men i lørdagens 1. heat i OK MOBIL 1 DST på Rudskogen blev han ramt i et sammenstød, og det gav buler. Det betød overarbejde for det lille team i værkstedet, og det var et arbejde, der blev belønnet i søndagens 2. heat i superklassen.

    Kevin Verner kom flot fra start, og allerede efter første sving var han i spidsen. Han kørte sig til et sikkert forspring, og hans førsteplads var aldrig i fare. En suveræn Kevin Verner.
    - Jeg fik en supergod start, og så var det bare at køre den hjem, sagde Kevin Verner til norsk tv efter sejren.

    Lørdagens heatvinder i OK MOBIL 1 DST, Michelle Gatting, viste igen, at hun befinder sig godt på den norske bane. Hun blev 2’er i heatet, og det lignede længe en sikker placering, men på den sidste omgang kom Martin Andersen virkelig tæt på.

    Hans 3. plads var også resultatet af godt værkstedsarbejde. Hans motor stod af allerede i den indledende kvalifikation i går. Fra Fyn lykkedes det at fragte en ny motor til Rudskogen, og natarbejdet blev altså belønnet med en topplacering.

    Løbet blev også en god oplevelse for Kevin Rossel. Han blev klemt i et sammenstød lørdag, og hans lånte Peter Christensen-bil kunne ikke fortsætte. Men også her lykkedes det mekanikerne at gøre bilen klar igen, og Rossel kom ind på en 4. plads. Dermed fik han sat værdifulde points ind på mesterskabskontoen.

    Det gjorde Frederik Nymark ikke. I lighed med Rossel blev han stoppet i sammenstødet i gårsdagens 1. heat, og i søndagens formiddagsløb holdt han pludselig med front i den forkerte retning, og kort efter måtte han parkere sin bil ude i rabatten og gå tilbage til pitten.

    Både Ole Petersen og Casper Røes snurrede rundt og tabte værdifulde placeringer, og hverken Ole Petersen som nr. 8 og Casper Røes som nr. 9 kunne være tilfredse med deres placeringer.

    Det kan Anders Elkjær med sin 5. plads. DST-debutanten med en fortid i Legend-klassen befinder sig godt på den store bane i Norge.

    Søndagens finale i OK MOBIL 1 DST køres med start allerede kl. 13.00. Og nu er det mekanikerne i Nymark Racing, der får travlt, hvis det skal lykkes at få Frederik Nymark med i finalen.

  • 16/06/2018

    Flot Gatting-sejr i rædselslørdag

    Så lykkedes det. Michelle Gatting vandt et heat i OK MOBIL 1 DST. Det skete på Rudskogen, og hun kørte først over målstregen efter en tæt, tæt duel med teamkollega Ole Petersen, der ellers længe lignede en vinder. Ikke mindst Gattings overhaling af Petersen fik den norske speaker helt op i gear af begejstring.

    Forud for Michelle Gattings triumf gik alt galt, hvad der kunne gå galt for Danish Supertourisme på den norske bane. Et reduceret felt blev endnu mindre, da en af mesterskabsfavoritterne, Martin Andersen, slet ikke kom ud til 1. heat på Rudskogen. Han venter på en ny motor.

    Og endnu færre blev de i OK MOBIL 1 DST, da et sammenstød i 1. heat sendte tre biler op på et fejeblad. Slut for den førende i superklassen, Kevin Rossel, og for den hurtigste i kvalifikationen, Frederik Nymark. Også Mikkel Bang Johnsen var indblandet i uheldet.

    Løbet blev afbrudt på et tidspunkt, hvor Anders Elkjær lå i spidsen. Da heatet blev startet på ny, var der kun otte biler tilbage i feltet.

    Duellen mellem de to fra Team Jørgen Hansen Biler betød, at både Anders Elkjær som 3’er og Casper Røes på en 4. plads kom tættere på, og det blev kvartetten Michelle Gatting, Ole Petersen, Anders Elkjær og Casper Røes, der alene viste, at der altså køres superrace i OK MOBIL 1 DST.

    Dog ikke nok til at dække over en rædselslørdag, hvor Kevin Rossel først mistede motoren i sin egen bil i den tidlige træning, og derefter var indblandet i et sammenstød i en bil lånt af Team Roskilde Racings Peter Christensen.

    Stor skuffelse for Martin Andersen, der nåede at vise, at han kan køre stærkt på Rudskogen, inden en ødelagt motor sendte ham ud i pitten. Og for Frederik Nymark, der i kvalifikationen satte ny banerekord, var det også den helt store nedtur, da han blev indblandet i et sammenstød.

    Rudskogen fik måske en afgørende betydning for mesterskabet i 2017-sæsonen. Banen kan få samme indflydelse på 2018-afgørelsen.

    Søndag kører OK MOBIL 1 DST 2. heat kl. 10.00 og finale kl. 13.00. Det er muligt at følge løbene i livestreaming på Facebook com/injection.no.

  • 16/06/2018

    Den sad lige som den skulle for Nymark

    Han sagde det selv meget rammende og med et stort smil: ”Den sad lige som den skulle”. Med den hidtil hurtigste tid på Rudskogen i Norge for en supertourisme-racer kom Frederik Nymark banen rundt i 1.25.759. Han kunne køre i pit og derfra følge en resultattavle, hvor ingen af de øvrige i OK MOBIL 1 DST-feltet kom op over Frederik Nymark.

    Heller ikke Kevin Verner, selv om han i første omgang var den hurtigste. Han sluttede som nr. 2 i kvalifikationen med tiden 1.26.173. Og heller ikke 17-årige Casper Røes kom under Nymarks fantomtid. Han viste dig med tredje hurtigste tid, 1.26.331, at han kan være med helt fremme i denne weekend på norsk fjeldgrund.

    For Frederik Nymark var de 25 points, han kunne sætte ind på sin mesterskabskonto, ikke blot en personlig succes som kører. Han kunne også smile begejstret som teamejer, for endelig fik Nymark Racing - ud over chefen selv - endnu en kører med i top-8.

    Lasse Poulsen havde fået ny motor i sin bil, og den er tilsyneladende god. Han kørte i 8. bedste tid, og dermed er det Lasse Poulsen, der starter fra pole position i det 1. heat, der køres senere på dagen.

    Panik og skuffelse gik forud for kvalifikationen i OK MOBIL 1 DST i Norge. Den førende i serien, Kevin Rossel, holdt ufrivilligt stille under morgentræningen med en motor, der var eksploderet. Han har fået tilladelse til at stille op i Peter Christensens bil, men han var dog udelukket fra kvalifikationen, og han starter sidst i 1. heat.

    Og skuffelse stod malet i ansigterne på kører og teamfolk, da Martin Andersen - efter at have været næsthurtigst i den indledende kvalifikation - kom tilbage i pit på et lad med en ødelagt motor, og Martin Andersen kom ikke med i den afgørende kvalifikation. Spørgsmålet er, om han når at få bilen klar til 1. heat, der køres i dag 16.30.

  • 14/06/2018

    Supertop-8 klar til norsk drama!

    Fortsættelse følger. En supertop i OK MOBIL 1 DST har indledt 2018-sæsonen i stor stil, og en tæt kamp om mesterskabet er i weekenden flyttet til Rudskogen, og dermed kan superserien fortsætte som et norsk drama.

    I 2017 viste det sig, at V6’erne havde vanskeligt ved at følge turbo-modellerne i Danish Supertourisme på netop Rudskogen, og duellen mellem de to typer vil blive fulgt tæt. På forhånd er turbo-bilerne i år blevet 25 kilo tungere.

    Kevin Rossel indtager inden Rudskogen den eftertragtede 1. plads i superklassen. Han kører i en V6-udgave. Nærmeste forfølger er Kevin Verner. Han sidder i en turbo.

    Den fortsatte duel mellem de to Kevin’er er race i absolut topklasse. Men top-8 ligger tæt, og ikke mindst spillet mellem de to team-kolleger, Ole Petersen på 3. pladsen og Michelle Gatting på 4. pladsen, er giftigt. På 5. pladsen ligger Frederik Nymark. Han vil gøre alt for at komme nærmere den 1. plads, der er hans helt store mål i år.

    Det unge talent, Casper Røes, imponerer i denne sæson og er med sin 6. plads med helt fremme. Lige efter følger Martin Andersen, der har vist, at han kan være hurtigere end alle de øvrige.

    OK MOBIL 1 DST kører kvalifikation og 1. heat lørdag og 2. heat og finale søndag.

    På Facebook com/injection.no er det muligt at følge løbet på Rudskogen fra søndag kl. 10.00.

  • 09/06/2018

    Succes-promotor giver den gas

    Selv om Tom Gaarde Pedersen tilbringer mange timer inde bag skrivebordet på sit kontor på Padborg Park, så giver han den alligevel lige så meget gas, som når han sidder i en racerbil.

    Han har indtaget positionen som den førende promotor i dansk bilsport, og han har indledte 2018-sæsonen med stor succes i sine tre klasser, DST, Legend og DEC.

    - Hvad er den gode forklaring på en super sæsonstart?

    - Der er 21 biler med i OK MOBIL 1 DST, og et stigende publikumstal viser, at vi med supertourisme-racerne har fundet den helt rigtige bil. Samtidig har superklassen igen i år et felt, der kører noget rigtig fed og fair race med mange overhalinger, udtaler Tom Gaarde Pedersen.

    - Hvem er favorit?

    - Jeg kan ikke pege på en enkelt. Heldigvis er der flere, der vil køre med om mesterskabet. Det er Kevin Rossel, Kevin Verner, Ole Petersen, Martin Andersen, Frederik Nymark, Michelle Gatting, og så vil jeg ikke blive overrasket, hvis der dukker en helt syvende frem i front.

    - Kan Legend-klassen tåle at have mistet de hurtigste fra 2017-sæsonen?

    - Jonas Svensson, Mathias Storbank og Anders Elkjær er alle skiftet til supertourisme-klassen, men så er der andre i det store felt med 38 biler, der træder lidt mere på gassen. Lars Ebbesen er den største positive overraskelse i år, og det betyder, at Michael S. Christensen bestemt ikke får noget forærende som favorit til mesterskabet.

    - Er Legend den klasse, der stiller op i flest løb i år?

    - OK MOBIL 1 LEGEND køres over otte afdelinger, og klassen var med i Aarhus, og i weekenden kører de på Sturup-banen i Sverige. Legend-klassen er også med i København, men for første gang stiller Legend’erne ikke op på Jyllandsringen. Kørerne har ikke været tilfredse med den tidsplan, de har haft de seneste tre år.

    - Der er kommet fornyet fokus på DEC?

    - Det skyldes, at den klasse har fået et nyt format i denne sæson, hvor et langdistanceløb over fire timer er blevet ændret til to gange en time plus kvalifikation, og det betyder, at klassen med 25 deltagende biler er blevet meget mere publikumsvenlig.

    - Næste opgave for DST er på Rudskogen i Norge, og superklassen flyttes også til Hockenheim i Tyskland. Hvorfor køre på udenlandske baner?

    - Med både Rudskogen og især Hockenheim kommer kørerne i klassen ud på nogle fantastiske racerbaner, og det er med til at give DST format, men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ville bytte den ene udenlandske bane med Jyllandsringen.

    - Hvorfor har Danish Supertourisme endnu ikke fået adgang til Jyllandsringen?

    - Det er FDM, der ejer Jyllandsringen, og FDM er gået sammen med DTC, og når DST ikke også kører på den bane, så må det skyldes den konkurrencesituation, som vi er i, og at FDM/DTC har vurderet, at det vil blive til for stor gavn for DST at lukke os ind. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over.

    - Er der en løsning på vej i den rivalisering?

    - Personligt håber jeg det. Men jeg tvivler. Der er gjort forsøg på at finde frem til et samarbejde, men vi har for forskellige opfattelser af, hvordan en aftale skal se ud.

    - Er der både DST og DTC om fem år?

    - Der er DST om fem år. Jeg kan ikke svare for andre.

    - Hvordan ser fortsættelsen ud for dig i 2018-sæsonen?

    - Jeg tror, at vi kan fortsætte med at øge publikumsinteressen for de klasser, som jeg har ansvaret for, og når OK MOBIL 1 DST genoptages efter sommerferien med Night Race på Padborg Park, så er jeg ret så sikker på, at vi er blevet endnu flere i superklassen.

    Siger Tom Gaarde Pedersen lige inden han sætter kursen mod Malmø, hvor han i weekenden har Legend-klassen med på Sturup Raceway. Og inden succes-promotoren i næste uge holder weekend på Rudskogen i Norge med sit racer-manageri.

  • 09/05/2018

    17-årig toptalent kører sig frem

    Han er endnu bare 17 år. Alligevel er Casper Røes fra Odense allerede med helt fremme i superklassen i dansk motorsport. Den unge fynbo imponerede i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland i weekenden, og han kører sig nu frem som et toptalent, der kan nå langt.

    I den samlede supertourisme-serie var Casper Røes 4. hurtigst i kvalifikation 2. Hans hurtigste omgangstid var på 49.526. Han imponerede også i søndagens 1. heat med en 3. plads efter Nicolas Kiesa og Ole Petersen, mens 2. heat afslørede, at den unge kører i sagens natur fortsat mangler rutine.

    I den samlede stilling i supertourisme-klassen er Casper Røes efter de to første afdelinger på en flot 6. plads, og han er dermed denne sæsons største positive overraskelse.

    Det viser sig også i AM-CUP i DST. Her er det den unge mand, der fører med 166 points, Det er ganske enkelt imponerende.

    Han holder således kørere som Kristian Thorsen med 136 points og den rutinerede Henrik Jansen med 131 points bag sig.

    I AM-CUP i OK MOBIL 1 DST indtager Lasse Poulsen 4. pladsen med 125 points og Louise Frost 5. pladsen med 118 points.

    Det er sandsynligt, af de tre fra Team Nymark Racing, Kristian Thorsen, Lasse Poulsen og Louise Frost, har ambitioner om at komme længere frem i stillingen i superklassen. Men det bliver altså ikke let at komme forbi Casper Røes.

  • 08/05/2018

    Rossel slap bedst fra skærmydsler

    Michelle Gatting sad i en stol og nød solen med racerlarm i baggrunden på Ring Djursland. Hun var eftertænksom. I en pause mellem to løb. Hun har virkelig fået ”kærligheden” at føle i superklassen i dansk motorsport.

    - Jeg havde Ole Petersen lige bag mig og følte mig presset, og derfor tog jeg en chance og forsøgte at finde en åbning forbi Frederik Nymark i et sving, men han lukkede døren, og vi ramte hinanden. Det er, hvad der sker, når vi kører race, sagde Michelle Gatting, der samtidig fortalte, at hun er lidt træt af, at hun har det omdømme, at hun er parat til at køre ind i hvem som helst for at komme først.

    Michelle Gatting kunne også selv pege på et stort hul i en forskærm, da hun kom ind fra et andet heat. Og hun pegede hen på en kollega og konkurrent i Team Jørgen Hansen Biler.

    - Det var Ole, der ramte mig.

    Talentfulde Casper Røes på bare 17 år havde en stor weekend på Djursland, men også han byttede skærm med en rival i det stærke OK MOBIL 1 DST-felt. Casper Røes ramte 1. heat-vinderen Nicolas Kiesa i 2. heat, og han stod til en udelukkelse, men dommerne begik en procedurefejl, og Røes slap med skrækken.

    Det blev således en søndag med skærmydsler i et felt, der aldrig er set bedre, og hvor rivaliseringen mellem de 10 hurtigste er knivskarp. I det drama var det Kevin Rossel, der kom bedst fra Djursland, hvor finalen i supertourisme-klassen blev aflyst på grund af en ulykke i Legend-klassen.

    Efter to afdelinger i OK MOBIL 1 DST er det nu Kevin Rossel, der fører serien med 138 points. Han lå flere gange i tæt infight, men han holdt hovedet koldt, og selv om han altså ikke vandt et løb, så kørte han nok points ind på mesterskabskontoen til, at han nu fører.

    Lige efter følger Kevin Verner med 131 points, mens Ole Petersen, der uden den aflyste finale stod som søndagens vinder, har kørt sig til 129 points.

    Top-8 fuldendes af Michelle Gatting, Frederik Nymark, Casper Røes, Martin Andersen og Mikkel Bang Johnsen.
    Serien er fortsat helt åben, og efter en søndag på Djursland er rivaliseringen ikke blevet mindre i superklassen.

  • 06/05/2018

    Finalen aflyst efter alvorlig ulykke

    Gisp og gys! Der var lagt op ti en brag af en finale i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland, men både gisp og gys blev udløst af en alvorlig ulykke i Legend-klassen, og supertourisme-racerne blev holdende i pitten, mens ambulancer og redningskøretøjer holdt på banen.I finalen i OK MOBIL 1 LEGEND kørte Ronni Pedersen fra Odense af banen og blev slynget over et autoværn og landede på taget.

    Den uheldige kører måtte skæres fri, og i flere end 45 minutter arbejdede redningsfolkene på banen. Det betød, at finalen i DST blev aflyst. Det var en finale, hvor Ole Petersen skulle være startet fra position 1, men bilerne kom aldrig ud af pitten, og dermed bliver der heller ikke fordelt points i det løb, der altså aldrig blev kørt.

    I Legend-finalen var det endnu engang Lars Ebbesen og Michael S. Christensen, der var i front, da løbet blev flaget af, og Ebbesen blev erklæret som vinder i Legend-finalen foran Michael S. Christensen med Calle Helbo som 3'er.

    Ronni Pedersen lå på 10. pladsen, da han forulykkede. Det er endnu ikke blevet meddelt, hvor alvorligt han er kommet til skade.

  • 06/05/2018

    Plus 15 kilo ingen hindring for Martin

    Lørdag aften blev det vedtaget, at turbo-bilerne i OK MOBIL 1 DST skulle have plus 15 kilo i bilen. Det har givet anledning til barske reaktioner, men for Martin Andersen har det vist sig, at de plus 15 kilo ikke forhindrer ham i at være den hurtigste. Martin Andersen vandt 2. heat på Djursland og førte fra start til mål.

    Uheldigvis blev løbet skæmmet af en længere safetycar-periode efter at både Mathias Storbank og Peter Christensen kørte af banen på samme omgang og måtte slæbes væk.

    Mens Martin Andersen var alene i front, skete der ting og sager bag ham. Længe lignede Frederik Nymark den nærmeste udfordrer, men Michelle Gatting klemte sig forbi Nymark i et sving, og det var en aktion, der sendte Nymark ned på 4. pladsen. Ole Petersen udnyttede Gattings tætte duel med Nymark til at smutte forbi begge, og Kevin Rossel udnyttede også situationen og kom op som 3'er.

    Nicki Petersen kørte sit hidtil bedste løb i superklassen og blev nr. 5, og også Nicki Kristensen var godt med fremme og blev 6'er foran Kevin Verner, der slet ikke kunne få det til at køre i det heat. Michelle Gatting fik i overhalingen af Nymark en skade på bilen, og hun faldt tilbage til 8. pladsen.

    For Casper Røes blev løbet en stor skuffelse. Han stod skoleret hos dommerne og blev diskvalificeret efter en situation, der pressede Nicolas Kiesa ud i græsset. Vinderen af 1. heat udgik derefter.

    I finalen er det Ole Petersen, der starter 1'er med Martin Andersen lige ved siden af sig. Der er virkelig lagt op til endnu et toprace i superklassen.

  • 06/05/2018

    Så sad den lige i skabet for Kiesa

    Det så helt normalt ud i både det første og andet sving. Frederik Nymark startede fra poleposition, og han kom også først ud af både første og andet sving. Men allerede der havde Nicolas Kiesa udset sig sit bytte, og i tredje sving viste han stor klasse og tog inderbanen forbi Nymark. Det var endnu engang toprace i OK MOBIL 1 DST, og et rekordpublikum til superklassen på Ring Djursland fik et fantastisk løb.

    Nicolas Kiesa fik aldrig lagt afstand til Nymark, men hans 1. plads var dog på intet tidspunkt i fare. Slet ikke, fordi Nymark blev presset bagfra af Ole Petersen, og da de to dukkede op igen fra en død vinkel på banen var det med Ole Petersen på 2. pladsen, og Nymark faldt helt tilbage til 6. pladsen, mens Casper Røes kørte sig frem til en flot 3. plads. Han folder virkelig hele sit talent ud på Djursland.

    Selvfølgelig var Nicolas Kiesa lykkelig efter sin sejr.

    - Så var den der endelig. Den overhaling tog jeg tilløb til, og Frederik Nymark holdt helt fair sin bane rundt, da jeg gik indenom, og siden så jeg mig ikke tilbage, sagde en svedende Nicolas Kiesa, der altså fik vist, at han stadig er en topklassekører.

    Frederik Nymark var derimod alt andet end tilfreds med løbet, og hans rivalisering med Ole Petersen er blusset op.

    - Ole rammer mig bagfra, og hvis jeg ikke havde flyttet mig, var jeg blevet kørt helt af banen, sagde en dybt skuffet Nymark efter løbet.

    Ole Petersen afviste anklagerne fra Nymark.

    - Det er Frederik, der flere gange skifter bane, sagde Ole Petersen tilbage i pitten.

    I søndagens 2. heat på Ring Djursland i OK MOBIL 1 DST er det Martin Andersen - den hurtigste i lørdages kvalifikation - der starter fra poleposition, men han har Kevin Verner lige ved siden af sig på yderbanen, og bagfra truer Kevin Rossel og ikke mindst en tændt Frederik Nymark, og Ole Petersen, Michalle Gatting og Nicolas Kiesa har bestemt heller ikke tænkt sig at holde tilbage.

    Der er virkelig inviteret til supersøndag på Djursland.

  • 05/05/2018

    Martin Andersen er igen hurtigst

    ngen tvivl. Martin Andersen er øjeblikkets hurtigste mand i OK MOBIL 1 DST. I lørdagens kvalifikation 1 var han med en bedste omgangstid på 49.510. I kvalifikation 2 for de 12 hurtigste i superklassen var Martin Andersen endnu hurtigere. Hans superomgang blev kørt i tiden 49.133, og det kunne ingen af de øvrige overgå.

    I kvalifikation 1 var Nicolas Kiesa med helt fremme som tredje hurtigste, og Casper Røes viser nu for alvor sit store talent frem, mens Kevin Verner og Kevin Rossel fortsætter deres tætte duel.

    I kvalifikation 2 blev Kevin Verner nr. 2 og kan dermed sætte endnu 22 points ind på mesterskabskontoen, og han har nu lagt sig alene i spidsen i OK MOBIL 1 DST. Kevin Rossel var dog lige efter og viste igen, at han vil folde hele sit talent ud i denne sæson.

    Casper Røes var fjerde hurtigst, og han er nu med helt fremme. Ole Petersen fra samme Team Jørgen Hansen Biler kunne ikke helt følge op fra de to træninger, var han var hurtigst, men han kørte en 5. plads hjem og er fortsat med blandt mesterskabs-kandidaterne.

    Det er Frederik Nymark også, men endnu har han ikke helt fundet den fart, han har brug for, at han er næppe tilfreds med en 8. plads i kvalifikation 2. Placeringen betyder dog, at han starter i pole position i søndagens 1. heat på Ring Djursland, og han har for vane at kunne køre hele vejen hjem i front.

    Men tiderne viser, at det bliver en søndag med et helt vildt tæt race på Djursland.

  • 05/05/2018

    Favoritterne ser hinanden an!

    En helt anden bane end Padborg Park, hvor feltet i OK MOBIL 1 DST kørte et fremragende race i sæsonåbningen. Nu åbnes sæsonen på Ring Djursland, og i lørdagens første trænings så rivalerne lige hinanden an. Der spilles poker med dækvalg, og det er ikke alle, der må de sidste meter af en omgang vil afsløre deres topfart.

    Martin Andersen ville slet ikke afsløre noget som helst. Han kørte uden tidtagningsudstyr, og derfor har han ikke fået registreret en tid.

    Ole Petersen havde derimod ikke noget imod at vise, at han er hurtig. Hans hurtigste omgang var på 49.644. Brøkdele af et sekund efter kom Frederik Nymark, Casper Røes, Kevin Verner, Nicki Kristensen, Michelle Gatting, Kevin Rossel og Nicolas Kiesa, der alle var under 50 sekunder.

    Der er dermed lagt op til en supertæt kvalifikation kl. 16.25 på Ring Djursland i OK MOBIL 1 DST.

  • 04/05/2018

    Hidsige fødder på gaspedalen

    Hvis et måleinstrument ud over pollen også kunne måle revanchebegær, så ville det virkelig slå ud over Djursland i weekenden. Efter en fantastisk sæsonåbning i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park for 14 dage siden er det nu Ringen, der lægger hed asfalt til superklassen, og de to lysende stjerner fra den sønderjyske bane, Kevin Rossel og Kevin Verner, kan være helt sikre på, at de vil blive topudfordret på Djursland.

    De to Kevin’er kører ud til anden afdeling i supertourisme-serien som førende med hver 82 points, og de fik dermed en drømmestart på sæsonen. Og det betyder, at Rossel og Verner bliver de to jagede i weekenden.

    Martin Andersen lagde ud i en helt forrygende udgave i Åbningsløbet og kørte den hidtil hurtigste kvalifikation på Padborg Park. Uheldigvis brød hans motor sammen allerede i søndagens 1. heat, og han er således helt nede på en 18. plads med kun de 25 points, han scorede i tidtagningen.

    Det bliver rigtig spændende at se, om Martin Andersen kan genfinde farten med en ny motor på Ring Djursland. Lykkes det, vil han igen lege med blandt de hurtigste.

    I både Team Nymark Racing og i Team Jørgen Hansen Biler er luften tyk af revanche. Frederik Nymark fik ikke den sæsonstart, han havde håbet på, og han er alt andet end tilfreds med en placering som nr. 6, men trods både taktiske og tekniske problemer fik teamejer Nymark dog kørt 58 points på kontoen. Han får rigtig travlt i weekenden på en Ring, som vel må betegnes som hans hjemmebane.

    Det samme gør Ole Petersen og Michelle Gatting i det Padborg Park-baserede team, der altså er på udebane på Djursland.
    Ole Petersen kiksede igen igen en tidtagning. Den disciplin skal han ganske enkelt have bedre styr på, hvis han vil køre med om mesterskabet. Han viste dog også, at han kan komme først forbi det ternede flag i sin nye bil. I den samlede stilling er sønderjyden på 3. pladsen med 69 points.

    Det var i et løb, som teamkollegaen Michelle Gatting rigtig gerne ville have vundet. Hun førte faktisk heatet, men med en safetycar og to strafbaner faldt hun helt tilbage til en 8. plads. Efter første afdeling ligger Michelle Gatting som nr. 4 med 65 points. Hun vil længere frem.

    Der er således ingen tvivl, at der sidder et helt felt i superklassen med hidsige fødder på gaspedalen. En weekend på Ring Djursland med maks gas.

  • 03/05/2018

    Nicolas Kiesa er med på Djursland!

    En stjernekører er med, når sæsonens andet Åbningsløb i OK MOBIL 1 DST afvikles på Ring Djursland. Selv om den tidligere Formel 1-pilot, tv-eksperten Nicolas Kiesa, kørte rundt med tekniske problemer i det første Åbningsløb i superklassen på Padborg Park og derfor ikke nåede de placeringer, han havde håbet på, så er han på ingen måde slået ud. Slet ikke.

    Mekanikerne har fået sat en ny gearkasse i supertourisme-raceren, og i den kommende weekend, hvor Nicolas Kiesa ikke sidder i et tv-studie og er Formel 1-ekspert, kan han altså selv sætte sig bag rattet.

    I sit comeback på Padborg Park nåede Nicolas Kiesa at vise, at han stadig er en hurtig herre på en dansk motorsportsbane. Endnu mens gearkassen virkede, kørte han på tider, der placerede ham i top-4.

    Men Kiesa har også opdaget, at det ikke er for ingenting, at DST betegnes som superklassen i dansk motorsport.

    - Det er det hidtil bedste felt i DST, og der blev virkelig kørt noget fantastisk race i sæsonåbningen. Med Nicolas Kiesa i feltet kan publikum på Ring Djursland og tv-seerne på de regionale pluskanaler glæde sig til et nyt superrace, udtaler DST-promotor Tom Gaarde Pedersen.

    Nicolas Kiesa er ikke den eneste, der ser hen til at skulle køre race igen. Det samme gør en anden publikums-yndling, Michelle Gatting, der mistede en topplacering på Padborg Park med en dommerkendelse, der på alle måder gik hende imod.

    Hun tørster i den grad efter at vise, at hun kan køre fra konkurrenter som Kevin Rossel, Kevin Verner, Frederik Nymark og Martin Andersen med flere.

  • 30/04/2018

    Fantastisk sæsonstart i superklassen

    What a race! Ikke mindst i duellerne mellem Kevin Rossel og Kevin Verner. OK MOBIL 1 DST fik en helt fantastisk sæsonstart på Padborg Park, hvor publikum virkelig fik noget for pengene, og tv-seerne på de regionale plus-kanaler kunne følge motorsport i topklasse.

    Efter en 2017-sæsonen med mere nedtur end optur viste Kevin Rossel igen det talent, han har. Han var forrygende og har efter Åbningsløbet lagt sig i spidsen i mesterskabsserien. Det er dog en 1. plads, han må dele med en anden Kevin. Verner ser ud til at være endnu bedre i år end i debutsæsonen 2017, og både Rossel og Verner har sat 82 points ind på deres champkonti.

    Ole Petersen sluttede 2017 som nr. 3 i DST. Efter Åbningsløbet indtager han samme position. Han har fortsat store problemer med tidtagningen. I Kvalifikation 2 sluttede sønderjyden som nr. 11 ud af de 12 deltagende biler. Senere viste han superfin racecraft.
    Mikkel Bang Johnsen var noget anonym i 2017. Det vil han åbenbart ikke være i denne sæson. I sæsonåbningen var han bedre end nogensinde og er med i toppen.

    Michelle Gatting er ikke selv tilfreds med en placering som nr. 5, inden anden afdeling køres på Ring Djursland den første weekend i maj. Hun nåede dog at give flere prøver på det format, hun har som racerkører, men Michelle Gatting har også opdaget, at selv om hun kommer fra DTC som en kører, der også kunne vinde, så er der ingen foræringer i et stærkt DST-felt.

    Da hun endelig var kommet i spidsen for feltet og lå til at vinde, kom en safetycar og en tvivlsom dommerkendelse hende på tværs og sendte hende ned på en 8. plads.

    Nicolas Kiesa gjorde comeback på en dansk bane, og der er slet ingen tvivl om, at den tidligere Formel 1-kører og nuværende tv-ekspert i samme klasse har et godt tag i publikum. I øvrigt i lighed med Michelle Gatting.

    Og Nicolas Kiesa nåede at give prøver på sine racedrifter i en bil, der dog ikke holdt den samme tekniske standard. I en racer uden gearkasseproblemer bliver han for alvor farlig for andre, der vil frem.

    Forhåndsfavoritten Frederik Nymark fik ikke helt den sæsonstart, han havde håbet på. Han vandt suverænt et heat, men han nåede ikke topfarten under lørdagens tidtagning, og han kom slet ikke med i søndagens 2. heat på grund af teknisk defekt.

    For det ene store team, Nymark Racing, med fire biler blev Åbnings-weekenden kun til en middelmådig karakter. Godt nok nåede Frederik Nymark med 58 points op på en 6. plads i den samlede stilling, men hverken Kristian Thorsen eller Lasse Poulsen kom i nærheden af top-10.

    Positivt for DST var det, at de to tidligere Legend-topkørere, Anders Elkjær og Jonas Svensson, kom rigtig flot fra start i deres supertourisme-debut. En anden tidligere Legend-kører, Kenneth Jensen, viste sig også som en bedre kører end længe.
    Og yngstemanden, den kun 17-årige Casper Røes, gav flere prøver på, at han virkelig er på vej frem.

    For Martin Andersen endte en lys lørdag i en sort søndag. I lørdagens kvalifikation viste Martin Andersen sig som den hidtil hurtigste supertourisme-kører i en tidtagning, men allerede i søndagens 1. heat eksploderede hans motor, og resten af dagen holdt hans blå racer i et telt.

    Om nogen er han opsat på at vise på Ring Djursland, at han er den hurtigste i det hidtil bedste felt i superklassen i dansk motorsport.

  • 22/04/2018

    DST Open's meeting - Rossel var den bedste Kevin

    Kevin er åbenbart et rigtig godt racernavn. Da starten gik til Åbningsløbets finale i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park, var det med Kevin Verner og Kevin Rossel som de to forreste. Verner fik den bedste start, og han lignede en vinder. Men to minutter før det ternede flag blev luftet, var det pludselig Kevin Rossel, der lå i spidsen.

    - Der var kommet en masse sand på banen, og i et sving tabte jeg bagenden og var faktisk på vej ud af banen. Jeg tænkte: Det sker bare ikke nu. Og heldigvis blev jeg på banen, men Rossel var kommet forbi mig, forklarede Kevin Verner efter finalen.

    Men løbet blev en triumf for begge Kevin’er. Verner var allerede i 2017-sæsonen godt med fremme, mens Rossel spildte sit talent på asfalten.

    Men Åbningsløbet viste, at både Kevin Verner og Kevin Rossel kan være med helt fremme blandt de hurtigste. De meldte sig begge ind i mesterskabskampen i superklassen fra start af.

    Selv om lørdagens tidtagning helt kiksede for Ole Petersen, så kom han med helt frem i søndagens løb, og i finalen holdt han godt fast i 3. pladsen.
    Frederik Nymark sluttede 4’er i finalen, efter at han var tvunget til at holde helt stille i 2. heat med en teknisk defekt. Samlet set blev det en godkendt weekend. Men heller ikke mere.

    - For Nymark Racing samlet set vil jeg sige, at det blev en middelmådig weekend på Padborg Park. Selvfølgelig havde vi håbet på at få flere end Frederik med i top-10, men vi betaler nogle lærepenge, sagde teamchef Michael Outzen.

    Michelle Gatting sluttede som nr. 5 i finalen. Det lykkedes hende altså ikke at vinde et løb, og for en kvinde som hende, der stiler højt, er det naturligvis ikke tilfredsstillende. Men selv en dygtig kører som Michelle Gatting har altså opdaget, at hun er kommet i et skrapt selskab.

    Samme erkendelse må Nicolas Kiesa nå til. Han fuldførte hverken 2. heat eller finalen, men alligevel nåede han at vise, at han stadig kan køre race. Samtidig fik han at mærke, at alle de øvrige i feltet vil gøre alt for at få netop Nicolas Kiesa bag sig.

    Mikkel Bang Johnsen blev 6’er i finalen og kørte samlet set et rigtig flot Åbningsløb. I finalen viste Kenneth Jensen endelig, at han kan være med i top-otte. Det samme kørte Nicki Kristensen sig til. Han sluttede på netop 8. pladsen.

    Med den store publikumsinteresse fik OK MOBIL 1 DST en forrygende start på sæsonen. Næste løb er om 14 dage på Ring Djursland.

  • 22/04/2018

    DST Open's meeting - Oles nye autobil kører fint

    Endnu et superræs. I 2. heat i OK MOBIL 1 DST blev det til et drama, endnu inden starten gik. Frederik Nymark, der havde vundet 1. heat i Åbningsløbet på Padborg Park, måtte trille ind i pitten med en teknisk defekt. Det var kostbare mesterskabspoints, som dermed gik tabt.

    I stedet blev det Ole Petersen, der kunne skrive 25 points ind på sin mesterskabskonto. Men også det skete efter et drama. Han overtog hurtigt føringen efter en Nicki Petersen, der slet ikke kunne holde fast i sin topplacering.

    Men en lille fejl fra Ole Petersens side, og teamkollega Michelle Gatting smuttede forbi. Men dommerne vurderede, at hun havde rørt Ole Petersen, og to strafbaner betød, at Michelle Gatting var ude af spillet til 1. pladsen.
    Ole har fået ny autobil, og det viste sig, at den kører fint. Selv om han blev hårdt presset af både Kevin Verner og Kevin Rossel, så holdt sønderjyden sin føring hele vejen til målstregen.

    DST-debutanten Anders Elkjær kørte sig ind i top-4 som den store overraskelse, og for Nicolas Kiesa lykkedes det at overhale en hel stribe, og fra en start som sidst kørte han sig op på en 9. plads og viste race-kvalitet.

    Frederik Nymarks mekanikere kæmper med tiden. Han skulle blive klar til at køre finalen. Hvor han også vil starte i tredje startrække.

    Den starter med Kevin Verner i pole position med Kevin Rossel lige ved siden af, og Michalle Gatting er lige efter Rossel. Det bliver en forrygende finale for øjnene af 3.700 tilskuere på Padborg Park.

  • 22/04/2018

    DST Open's meeting - Hold da helt ferie for et racerløb

    Wow! Hvilket racerløb. OK MOBIL 1 DST fik en helt fantastisk sæsonåbning på Padborg Park i et løb, der i den grad begejstrede publikum. Og for Frederik Nymark og hans team blev det en stor oprejsning efter lørdagens skuffelser.
    Allerede i det første sving pressede Nymark sig op på 2 pladsen efter den førende Mikkel Bang Johnsen, og da Bang kort efter begik en lille fejltagelse, var Nymark forbi, og han var en helt suveræn vinder i Åbningsløbet.

    - Da jeg lå lige efter Mikkel Bang Johnsen kunne jeg se, at han et par gange skred ud, og jeg ventede bare på, at jeg kunne komme forbi. Det var virkelig en dejlig sejr efter alle de problemer, vi oplevede i lørdagens tidtagning, sagde Frederik Nymark.

    Der blev belønnet med et smækkys fra kæresten Louise Frost, der selv kørte et fremragende heat, selv om hun sluttede længere tilbage i feltet.

    Mikkel Bang Johnsen kæmpede 2. pladsen hjem. Godt kørt af ålborgenseren. Lørdagens overraskelse var debutanten Jonas Svensson. Han viste, at hans topplacering ikke var en tilfældighed. Sidste års Legend-mester blev nr. 3. i sit første heat i superklassen.

    Kevin Verner, Michelle Gatting, Kevin Rossel og Nicolas Kiesa leverede et forrygende race bag de tre førende biler. Kiesa var med helt fremme, men tilsyneladende blev han ramt og sendt ud i rabatten, og kort efter var det en rasende Nicolas Kiesa, der steg ud af bilen i pitten.

    Nicki Petersen, der som Michelle Gatting kommer fra DTC, kørte en 8. plads hjem, og dermed er det en DST-debutant, der starter i pole position i heat 2, der køres med start kl. 15.40.

    Han får Ole Petersen lige skråt bag sig, men der er ingen tvivl om, at Ole Petersen øjner chancen for en heatsejr senere på eftermiddagen her på Padborg Park med et rekordstort publikum til et Åbningsløb.

    Lørdagens hurtigste mand, Martin Andersen, fik motorproblemer og udgik. Hvilken skuffelse.

    Spændende bliver det at se, hvad Nicolas Kiesa kan udrette fra en position som den sidste, der kører over stratstregen.

  • 21/04/2018

    Alt passede perfekt for Martin!

    Så kom 2018-sæsonens første sandhedens øjeblik efter flere måneders forberedelser. Og det blev et øjeblik, som Martin Andersen i den grad kom til at nyde. I Kvalifikation 1 i OK MOBIL 1 DST var han hurtigst i noget, der blev et hemmelighedskræmmeri. Tidssystemet brød sammen, så kørerne mere eller mindre kørte i blinde og ikke kendte deres tider. Men da tiderne igen kom på skærmen, var det med Martin Andersen som den hurtigste.

    Det var de 12 hurtigste, der fortsatte til Kvalifikation 2. Og med den hurtigste omgang har Martin Andersen indskrevet 25 points på årets mesterskabskonto.

    Længe lignede det en stor forårssucces for Kevin Verner. Han havde i den afgørende tidtagning hurtigste tid, og den eneste, der kunne køre endnu hurtigere, var Kevin Verner selv. Men da han holdt i pit, rykkede først Kevin Rossel forbi ham, og med blot to minutter tilbage kørte Martin Andersen den superomgang, der gjorde ham til lørdagens etter på Padborg Park.

    Jeg fik det bare til at passe helt perfekt hele banen rundt, og mit team havde gjort en superbil klar til mig, sagde en rigtig glad Martin Andersen efter Kvalifikationen.

    Nr. 4 i Kvalifikationen blev Nicolas Kiesa, der altså viste, at Formel 1- eksperten fra tv-studiet ikke har glemt selv at sidde i en racerbil.

    Michelle Gatting fik en godkendt debut i OK MOBIL 1 DST og viste, at hun bliver et plus for superklassen i dansk motorsport.

    For Nymark Racing var det en skuffende kvalifikation. Tre ud af fire biler kom ikke med i den anden og afgørende tidtagning. Frederik Nymark var den eneste af de blå-hvide, der kvalificerede sig, og han kan ikke være tilfreds med en 6. plads.

    Den positive overraskelse var Legend-mesteren fra 2017, Jonas Svensson. Han kørte den 7. hurtigste tid, og dermed starter han med en rigtig god udsigt ned til det første sving i søndagens 1. heat.

    Det er Kun Mikkel Bang Johnsen, der holder lidt foran Svensson. Med en 8. plads har Johnsen sikret sig pole position i søndagens første hest.

    Det har jeg prøvet to gange før. Den ene gang gik det helt galt, den anden pole blev omsat til en 2. plads. Nu skal jeg prøve at holde føringen hele vejen til målstregen, men det er det hidtil stærkeste felt, jeg bliver jagtet af, siger Mikkel Bang Johnsen.

    Og tæt, det bliver det. De ni hurtigste kørere var alle under minuttet, og der er inviteret til noget fedt ræs, når 1. heat køres på Padborg Park søndag fra kl. 13.15.

  • 21/04/2018

    Scanview satser på Rossel og DST

    Dagen før åbningsløbet i DST kan Kevin Rossel løfte sløret for en stor nyhed omkring sit team, der fremadrettet hedder Scanview Racing Team. Det nye samarbejde giver flere spændende muligheder henover sæsonen.

    Spændingen hænger allerede i luften, inden det går løs med åbningsløbet på Padborg Park, når sæsonen i DST skydes i gang. Feltet ligner det stærkeste nogensinde med flere nye kørere, der har valgt at tage kampen op i den attraktive serie, og det giver alt sammen øget bevågenhed. Dermed er den kommercielle værdi også øget, og det mærker Kevin Rossel, som kan rulle frem til startlinjen med en god nyhed. Han har i år satset på eget team, og her han nu fundet en stærk samarbejdspartner, så han i år tørner ud for Scanview Racing Team.

    - Det er en ekstrem vigtig aftale for mig og mit team, og det er et stærkt signal at sende. Kommercielt er det et stort skridt fremad, og det glæder mig specielt, at det er en langvarig samarbejdspartner som Scanview, der træder et skridt frem. De har været med hele vejen, og vi har et godt samarbejde. Det er en virksomhed, der er yderst professionel, og de arbejder dedikeret med tingene. De kan se værdien af at være med til at skabe det her team og af at være en del af DST, hvor jeg tror, at vi kommer til at opleve en masse fedt ræs. Det bliver en vildt spændende sæson med et næsten absurd stærkt felt, men jeg tror på, at vi sammen kan være med helt fremme, siger Kevin Rossel om det nye samarbejde på Scanview Racing Team, hvor den nye hovedsponsor ser frem til den øgede eksponering og det udvidede samarbejde.

    - Vi har i år været med omkring Kevin Rossel i 10 år, og vi føler jo derfor, at han er en del af Scanview-familien. Den professionalisme, som han og hele holdet udstråler, går godt i tråd med vores værdier og den måde, som vi arbejder på, og han er på alle måder en god ambassadør for vores virksomhed. Det har indtil videre været tre fantastiske år i DST-serien, hvor vi har nydt godt af både Kevin Rossel og specielt arrangementerne på Padborg Park, og det er en god scene for os. Vi har dannet et nyt selskab, Scanview Systems, som arbejder med biler og trafik, og derfor er det kun blevet mere relevant for os at samarbejde. Vi ser frem til eksponering i en sport, som vi også selv brænder for, siger indehaver af Scanview, Johnny Klausen, der i denne weekend kan se bilen fra Scanview Racing Team for første gang til åbningsløbet på Padborg Park.

  • 19/04/2018

    Martin vil være mere sig selv!

    For racerkøreren Martin Andersen blev sæsonen 2017 i OK MOBIL 1 DST slet ikke, som forventet. Han havde alt for stor opmærksomhed på de andre i feltet, og han holdt stille med en eksploderet motor. Faktisk kan Martin Andersen slet ikke huske hvilken placering, han opnåede i 2017. Det var i hvert fald ikke én, han samler på.

    Det skal være anderledes i 2018-udgaven af Danish Supertourisme, der har udviklet sig til superklassen i dansk motorsport. Martin Andersen og hans team har på alle måder forsøgt at omsætte erfaringerne fra den første sæson i DST til en både bedre kører og bil i den ny sæson, der indledes med Åbningsløbet på Padborg Park i weekenden.

    Det er en veltrimmet Martin Andersen, der sætter sig bag rattet i sandhedens øjeblik: Lørdagens tidtagning, hvor det i første omgang gælder om at kvalificere sig blandt de 10 hurtigste, der derefter afgør, hvem der kommer hurtigst rundt på Padborg Park. Det er mesterskabspoints, der er på spil.

    - Jeg har arbejdet meget med min fysiske træning, så jeg ved, at jeg stiller op i topform, og det samme tør jeg godt sige om bilen. Vi har virkelig skruet på den hen over vinteren, så det i dag er en bedre bil end i 2017, forklarer Martin Andersen.

    Han har også sin strategi på plads. Hidtil har han været sin egen værste konkurrent. Det skal være slut nu.

    - Jeg har brugt alt for mange kræfter på at holde øje med de andre. Nu vil jeg være meget mere fokuseret på mig selv, forklarer Martin Andersen.

    Han og hans team har også forberedt sig på et setup, der virkelig vil skabe opmærksomhed.

    - Både på banen og i pit vil vi gerne præsentere det flotteste team, og jeg tør godt love, at der bliver både noget at se og høre på.

    Martin Andersen kan præsentere en meget stor sponsor-opbakning. Lige op til sæsonstarten har han også indgået en aftale med Rock Star. Det bliver ikke kedeligt.

  • 19/04/2018

    Velkommen til det fede ræs!

    OK MOBIL 1 DST har allerede efter tre sæsoner kørt sig op til at være superklassen i dansk motorsport med et felt, der viser noget rigtig godt race til stor begejstring for både tilskuerne på banerne og for tv-seerne.

    DET FEDE RÆS er også overskriften over 2018-sæsonen. Det er feltet, der lader dækkene tale.

    GIVET ER DET, at der skal findes en ny supertourisme-mester i 2018-sæsonen. Sjællænderen Michel Nykjær havde ellers bebudet, at han ville forsøge at kørte sig til tre mesterskaber på stribe, men det bliver ved de to. Det betyder, at de seneste to sæsoners nr. 2, Frederik Nymark fra Hadsten, helt automatisk kører ud til sæsonens første start som favorit til 2018-mesterskabet.

    MEGET STÅR PÅ SPIL for netop Frederik Nymark. Han skal ikke alene selv leve op til favoritværdigheden. Den unge Nymark er nu også teamejer i Nymark Racing, der stiller op i en forstærket version med fire kørere - ud over Frederik Nymark selv er det Lasse Poulsen fra Midtfyn, Kristian Thorsen fra Lunderskov og Louise Frost, der deler bopæl med Frederik Nymark.

    DST-MESTEREN FRA 2015, Michael Outzen, Ringe, er teamchef og indgår i et tæt samarbejde med Frederik Nymark, og Nymark Racing vil på alle måder udfordre mesterteamet Prego Racing, der vandt både det individuelle- og team-mesterskabet i 2017.

    Forberedelserne for Nymark Racing har været både nervøse og opløftende. Louise Frost ligner ikke én, der er i harmoni med sin bil. Kristian Thorsen derimod har fået ny mod på tilværelsen som racerkører efter skiftet til Nymark Racing, og i onsdagens test var han faktisk den hurtigste i teamet. Hele tiden presset af en Lasse Poulsen, der også bare vil fremad, men Frederik Nymark forbereder sig uden at afsløre alt for konkurrenterne.

    Jørgen Hansen Biler er et nyt teamnavn og træder i stedet for Prego Racing, og mens sønderjyden Ole Petersen fra Bredebro er en genganger og som 3’er i 2017 ganske givet vil gøre alt for at komme endnu et trin eller to op ad podiet, så er der nye ansigter under hjelmene i teamet.

    MICHELLE GATTING fra hovedstadsområdet er ny i klassen. Hun har vist, at hun kan køre lige så hurtigt som mændene. Hun er beundret - men til tider også omstridt, fordi hun ikke kører af vejen for en temperamentsfuld strid med én eller flere af de andre i feltet.

    Manges øjne vil givet være rettet mod netop Michelle Gatting og teamkollega Ole Petersen. Det er to kørere, som bare vil frem for stort set enhver pris. Kan de holde skærmene fra hinanden i et tæt race? Det kunne de i hvert fald ikke under en test i Spanien.

    KENNETH JENSEN, Randers, - den rutinerede - og yngstemanden Casper Røes fra Odense samt Casper Lorenzen fra Haderslev er de tre øvrige i det Padborg Park-baserede team og fuldender en kvintet, der er udset til at skulle ud i en direkte rivalisering med Team Nymark Racing.

    I VÆRKSTEDET på Padborg Park er der trængsel. Mekanikerne arbejder nemlig også med en femte bil. Den skal Kevin Rossel fra Vejle side i. I løb stiller han så op i sit eget team. Kevin Rossel har hidtil brilleret med de hurtigste omgangstider, men den talentfulde kører har endnu ikke levet op til de forventninger, der stilles til ham over hele distancen og hen over en sæson. Hvis han bliver mere stabil, vil han også køre med om mesterskabet i 2018.

    KEVIN VERNER fra Silkeborg var den store positive overraskelse i 2017-sæsonen, hvor den tidligere Legend-kører debuterede i DST. Hvis han kan holde samme form i den kommende sæson, vil han også være med helt fremme i 2018. Og i test har Kevin Verner vist, at han har holdt fast i farten hen over vinterpausen.

    Han kan komme i knivskarp konkurrence med to tidligere rivaler fra netop Legend-klassen. Både nr. 1, Jonas Svensson fra Rønde, og nr. 3, Mathias Storbank fra Give, i OK MOBIL 1 LEGEND CAR CUP 2017 er i 2018-sæsonen med i superklassen, og de er begge ved at finde farten i deres nye racere.

    FRA TEAM ROSKILDE RACING CENTER bliver det et populært gensyn med Henrik Jansen. Og også for Martin Andersen fra Skals og Aalborgs Mikkel Bang Johnsen bliver der tale om et gensyn for publikum.

    Det samme gælder for Nicki Kristensen fra Ikast. Han har specialiseret sig i at slutte på en 8. plads i kvalifikationen, der betyder pole position i heat 1. Men kan han også det i en ny kvalifikationsform, hvor det er de 10 hurtigste i kvalifikation 1, der derefter afgør de otte mest attraktive placeringer i kvalifikation 2.

    Et nyt bekendtskab bliver Nicki Petersen, Aarhus, der i lighed med Michelle Gatting er skiftet fra DTC til DST.

    DEN STORE JOKER i Åbningsløbet på Padborg Park i weekenden bliver den tidligere Formel 1-kører, tv-eksperten Nicolas Kiesa. Han vil vise, at han ikke har glemt at køre stærkt, men omvendt er der ikke én blandt de øvrige i feltet, der ikke vil gøre alt for at komme forbi ham.

  • 18/04/2018

    Succesrig bilsælger bag topteam

    Når en ny sæson i OK MOBIL 1 DST indledes i weekenden på Padborg Park, vil det være med et nyt teamnavn. Og hvilket team. Michelle Gatting fra Vedbæk er inviteret ind i et team, der er sønderjysk, og hun gasser op til en måske meget dramatisk rivalisering med Ole Petersen fra Bredebro, der i 2017-sæsonen sluttede på en 3. plads i mesterskabsserien.

    Michelle Gatting og Ole Petersen er to af de fem kørere, der har fået en succesrig bilsælger til at gå med ind i superklassen i dansk motorsport.

    Bag Team Jørgen Hansen Biler står selveste Jørgen Hansen hamselv. Han har sin forretning i sønderjyske Skærbæk, og han er en succesrig bilmand. Jørgen Hansen er den, der sælger de fleste KIA-biler i Danmark.

    - Det har naturligvis stor betydning for teamet og for OK MOBIL 1 DST som helhed, at Jørgen Hansen Biler nu står bag teamet, siger Tom Gaarde Pedersen, der ejer dette team med base på hans egen Padborg Park.

    Teamchef bliver Peter Lindgaard med Brian Wede som chefmekaniker.

    Ud over Michelle Gatting og Ole Petersen består Team Jørgen Hansen Biler også af Casper Røes fra Odense, Kenneth Jensen, Randers og Carsten Lorenzen fra Haderslev.

    På forhånd er både Gatting og Petersen blandt forhåndsfavoritterne. Sammen med mesteren Michel Nykjær kunne Ole Petersen køre team-mesterskabet hjem til det, der i 2017 hed Prego Racing. Ole Petersen skal forsøge at genvinde team-titlen, men nu sammen med Michelle Gatting.

    Men de to vil også begge være med i det individuelle mesterskab. På en og samme tid er de altså både team-kolleger og rivaler. Det kan blive en forestilling, der er forbudt for børn.

    Casper Røes er kun 17 år, men han har under flere test omsat sit unge talent til hurtige omgangstider, og hvis det lykkes for Kenneth Jensen at holde hovedet koldt under hjelmen, så vil han også blande sig blandt de forreste.

    Med sit format stiller Team Jørgen Hansen Biler også op til en direkte konfrontation med Team Nymark Racing - det andet store team i klassen. Det bliver ikke kedeligt.

  • 16/04/2018

    Rossel klar med ny bil og eget team

    Han har glædet sig som et lille barn til at prøve kræfter med den nye bil, og V6’eren har ikke skuffet i de foreløbige test på Padborg Park. Det er bare en af de ændringer, som Kevin Rossel har foretaget til den kommende sæson i OK MOBIL 1 DST, hvor han også har valgt at stille op med sit eget team.

    Det betyder fuldt fokus på den ene bil i teamet, og det unge talent glæder sig over, at det har været muligt at tiltrække nogle af de dygtige folk, han tidligere har arbejdet sammen med.

    - Vi har fået samlet et stærkt hold, hvor vi kender hinanden godt, og du kan godt sige, at vi har håndplukket alle. Jeg tror virkelig på det her setup både på og udenfor banen, for selvom vi har tilført nye ingredienser, så kender vi alle sammen opskriften, forklarer Kevin Rossel, der ser frem til en sæson, som på forhånd ser mere end spændende ud.

    Også fordi Rossel igen vil forsøge at komme ud over stepperne.

    - Folk, der kender mig, ved godt, at jeg ikke duer til at gemme mig i feltet. Mine ambitioner er altid høje, og selvom det kan give et hak over snuden i ny og næ, så kan det bare ikke være anderledes. Derfor kører vi da også efter den samlede sejr, selvom det nok egentlig er det stærkeste felt nogensinde, siger Kevin Rossel.

    Han tror på, at det bliver en vildt fed sæson, hvor der vil blive kæmpet vanvittigt hårdt om hver eneste millimeter på asfalten.

    - Vi skruer også op for tempoet udenfor banen, hvor vi barsler med lidt nye ting. Her handler det også om at tage det næste skridt, og det sker i takt med, at kredsen af sponsorer og samarbejdspartnere bliver udvidet og tæller større og større virksomheder. Det giver nogle andre muligheder, som vi arbejder professionelt med, og så kigger vi også stadig på, hvad vi eventuelt kan kombinere DST med. Her handler det om at holde tungen lige i munden, men uden at sige for meget, så kunne det godt ligne, at vi skal kigge lidt mere mod udenlandske baner, men vi giver den stadig fuld pedal i DST, udtaler Kevin Rossel.

    Han er bare så klar, inden det går løs med åbningsløbet på Padborg Park den 21. og 22. april.

  • 12/04/2018

    Sensationelt comeback i dansk motorsport

    Nu vil han ikke længere bare snakke sig fra det.

    Nicolas Kiesa er en populær tv-ekspert i Formel 1. Det foregår i et studie. Men nu trækker et af de helt store navne i dansk motorsport igen hjelmen over hovedet og sætter sig bag rattet i en racerbil. Når den endnu nye klasse, Danish Supertourisme, indleder 2018-sæsonen i weekenden 21.-22. april på Padborg Park, er det med Nicolas Kiesa blandt de 22 startende kørere.

    ”Lad mig komme ud at køre igen”. Det var beskeden i mandags, da Nicolas Kiesa ringede til manden bag superserien i dansk motorsport, Padborg Park-ejeren Tom Gaarde Pedersen.

    - En fantastisk opringning at få, og så gjaldt det ellers om i en fart at finde en ledig bil til Kiesa, fortæller Tom Gaarde Petersen.

    Det lykkedes. Den supertourisme-racer, som Molly Pettit fra Norge kørte i 2017-sæsonen, var ledig.

    Nicolas Kiesa, der tilbage i begyndelsen af 2000-tallet vandt det prestigefyldte Formel 3000-løb i Monacos Grand Prix og efterfølgende gennemførte fem løb i selveste Formel 1, kørte 80 omgange på Padborg Park i onsdags.

    - For Nicolas Kiesa var den en betingelse for at stille op i sæsonåbningen, at han stadig kunne være hurtig i en racerbil. Og det viste han, at han stadig kan, fortæller Tom Gaarde Petersen, der betegner Nicolas Kiesas deltagelse i Åbningsløbet på Padborg Park som et vellykket kup.

    Formel 1-eksperten kommer i et stærkt selskab i OK MOBIL 1 DST. Når det gælder om at komme hurtigst rundt på den sønderjyske bane, så er den tidligere DTC-kører Michelle Gatting én af dem, der ikke bare uden videre lader en konkurrent komme forbi sig. Heller ikke selv om det er en Nicolas Kiesa, der sidder bag rattet.

    Promotor Tom Gaarde Pedersen vil ikke udelukke, at Nicolas Kiesa stiller op i flere løb i 2018-sæsonen, der ud over Padborg Park køres på Ring Djursland, Rudskogen i Norge og Hockenheim i Tyskland.

  • 24/03/2018

    Nicki P kommer med stærkt team!

    Racerkøreren Nicki Petersen står ikke og klapper sig selv på skulderen og fortæller, hvor fantastisk han selv er.

    Teamet er nøglen til succes

    Når han debuterer i OK MOBIL 1 DST 2018, så peger han i stedet på det team, han stiller med i superklassen i dansk motorsport, og det er folkene bag ham, der bliver nøglen til succes for den 23-årige talentfulde kører.

    Fra DTC til DST

    Nicki Petersen debuterer i DST efter at have kørt DTC.

    - Vi er klar til at prøve noget nyt. Jeg tror også på, at det er sundt at møde nye udfordringer, og vi er blevet begejstret for supertourisme-raceren, fortæller Nicki Petersen.

    Han kommer til åbningsløbet på Padborg Park i næste måned med sit team, Neopixels Motorsport.

    - Vi er et team, hvor vi alle kender hinanden rigtig godt. Jeg er sikker på, at det er et team med en sammensætning, der gør, at vi kan nå langt. Vi er gode til at finde ro, når alt ellers stresser til, og folk ved lige nøjagtigt, hvad deres opgave er, forklarer Nicki P.

    Han glæder sig over, at han og hans team har fået den nye supertourisme-racer hjem i god tid.

    - Det betyder, at vi kan nå at teste, når vejret tillader det.

    Respekt for de andre teams i DST

    Nicki P stiller op som debutant i superklassen med respekt for de andre.

    - De fleste har et forspring, fordi de har været med i 2017-sæsonen og måske endda siden klassen begyndte.

    Men igen vender køreren fra Hornslet tilbage til sin tro på teamet.

    - Mit team skal nok komme til at spille en rolle i løbet af sæsonen, og så vil jeg blande mig i den sjove ende af feltet. Teamet skal lære bilen bedre at kende. Det samme skal jeg som kører.

    Stadig nummer 74
    Selv om Nicki P skifter klasse og bil, så holder han fast i sit nummer. Han kører med nr. 74.

  • 19/03/2018

    ”Lynkineser” skifter til superklassen

    Ikke alene er Legend-racerne blandt de populæreste og mest tilskuer-begejstrende. Feltet er også storleverandør til superklassen i dansk motorsport, og nu har den hurtigste ”lynkineser” i 2017-sæsonen også besluttet at skifte til OK MOBIL 1 DST.

    Det er Jonas Svensson fra Rønde, der bliver makker med én af sine skarpeste Legend-rivaler, Mathias Storbank.

    Med den erfarne motorsportsmand Freddy Petersen som teamchef har LS Racing allerede en aftale med Mathias Storbank på plads, og det er det team, som Jonas Svensson altså nu også bliver en del af.

    Storbank og Svensson havde nogle knivskarpe dueller i OK MOBIL 1 LEGEND CAR CUP og viste begge, at de kan køre rigtig stærkt. Og efter Mathias Storbanks beslutning om at hoppe over i en større og endnu hurtigere supertourisme-racer, følger Jonas Svensson nu efter i samme dækspor.

    Dermed kommer Freddy Petersen og LS Racing til at præsentere et team, der kan bidrage til at gøre DST til Danmarks bedste motorsportsklasse.

    En tredje topkører i Legend-klassens 2017-sæson, Anders Elkjær, var den første fra 2017-feltet med ”lynkinesere”, der skiftede til Danish Supertourisme.

    Tidligere har andre ”legender” som Kevin Verner og Kenneth Jensen dokumenteret, at klassen med de små, vilde racere er noget af en fartfabrik. Både Verner og Jensen har vist, at de kan følge med i DST, og især Kevin Verner var i 2017-sæsonen den helt store, positive overraskelse og sluttede i top i superklassen.

    De to er også med i 2018-feltet, der nu tæller fem tidligere Legend-rivaler.

  • 10/03/2018

    Nummer 48 vil være nummer 1

    Nummeret er det sædvanlige. Frederik Nymark har nr. 48 på siden af sin racer i superklassen i dansk motorsport. Men der er så meget andet, der er anderledes, og den kommende sæson i OK MOBIL 1 DST bliver den helt store udfordring for den unge Nymark.
    Noget af det nye er bilen. Frederik Nymark vil ikke blot kunne køre stærkt. Han vil også køre flot.

    Nymark Racing har også styr på designet
    Med 2018-udgaven af supertourisme V6 præsenterer Nymark Racing en virkelig flot design. Den blå farve bliver mere dominerende, og på hver bil er der en farvestribe, der går igen i kørernes dragter.

    2018-bilen blev præsenteret i Racehall i Viby, og Frederik Nymark var ikke alene.

    Præsenterer nyt superteam
    En veloplagt Michael Outzen præsenterede et nyt superteam. Outzen, der selv vandt mesterskabet i den første DST-sæson i Danmark, er teamchef i Nymark Racing, og han har ikke alene nogle dygtige mekanikere til at skrue på bilerne. Han skruer også selv op for forventningerne.

    - Sidste år bestod Nymark Racing blot af en enkelt bil. Nu stiller vi op med fire, og vi går helt klart efter at blive det bedste team i 2018-sæsonen, sagde Michael Outzen.

    Ud over Frederik Nymark består teamet også af Louise Frost, Kristian Thorsen og Lasse Poulsen. Det er således noget af et firkløver, som Michael Outzen bliver chef for.

    Planen er lagt
    Det er Frederik Nymark selv, der har overtaget ejerskabet af Nymark Racing efter sine forældre. Han har dermed rigtig meget på spil i den kommende sæson.

    - Selvfølgelig er det en stor udfordring at gå fra én til fire biler og nu selv stå som ejer af Nymark Racing, indrømmer Frederik Nymark.

    Selv holder han også startsnoren stram i bil nr. 48. Efter at være blevet nr. 2 i både 2016 og 2017 er der i 2018 kun ét resultat, der vil være tilfredsstillende for Frederik Nymark.

    - Jeg skal blive nr. 1 og vinde superklassen. Alt andet vil være en skuffelse.

    Har lært af sine fejl
    Frederik Nymark ved også, hvad han skal gøre anderledes i år.
    - I 2017-sæsonen havde jeg besluttet, at det vigtigste var at være stabil. Altså det hele tiden at køre points ind på mesterskabskontoen. Det viste sig også at være den rigtige strategi, men alligevel mistede jeg tålmodigheden og blev for ivrig i sæsonfinalen. Det kostede. Og det er den fejl, jeg skal undgå at lave i år.

    Frederik Nymark, Louise Frost, Lasse Poulsen og Kristian Thorsen har de flotte biler med på en træningslejr i Tyskland i næste uge.

  • 07/03/2018

    Nye biler og ansigter i superklassen!

    Nye biler
    Promotor og baneejer Tom Pedersen er en god kunde på Mitjet-fabrikken i Frankrig. Netop nu er den fjerde nye supertourisme-racer på vej til Danmark, og på siden af den kommer der til at stå Kenneth Jensen.

    I et forsøg på at tage endnu et skridt opad på sejrsskamlen skifter Ole Petersen også til en helt ny V6-bil, og Kristian Thorsen vender tilbage til OK MOBIL 1 DST i en ny bil og skifter fra turbo til V6.

    - Som det ser ud lige nu, så bliver det en ny sæson med det hidtil største felt, og med de fire nye V6’ere og tre ombyggede vil det blive en klasse med 14 V6-potente racere, forklarer Tom Pedersen.
    Der vil fortsat være 8, der holder fast i turbo-modellen.

    Nye ansigter
    Ikke alene bliver det en 2018-sæson i OK MOBIL 1 DST med nye biler. Der kommer også flere nye ansigter under hjelmene.

    En af de nye bliver Johnny Pedersen fra Solrød. Han bliver tredjekører i Team Roskilde Racing Center, der i forvejen tæller Henrik Jansen og Peter Christensen.

    Johnny Pedersen har hidtil deltaget i Special Saloon Car, og i det omfang, det kan passe ind i kalenderen, vil han fortsætte i den klasse.

    - Men det bliver i DST, jeg nu gi’r den fuld gas. Jeg søger efter nye udfordringer, og det er jeg sikker på, at jeg får i superklassen, hvor jeg kommer i et skarpt selskab, udtaler Johnny Pedersen.

    Den 53-årige sjællænder har endnu ikke været ude at køre i en DST, men det vil ske, så snart sne og is er væk fra banerne, og Johnny Pedersen deltager i en træningslejr for klassen i Spanien i april som optakt til sæsonen.

  • 13/02/2018

    Superaftale i superklassen er OK

    På Padborg Park sidder en glad mand. Banens ejer og promotor bag supertourisme-klassen arbejder lige nu med at få kørerne i de sidste biler på plads til den kommende 2018-sæson, og samtidig har han indgået en ny aftale med selskabet, der lægger navn til DST. Det betyder, at superklassen har fået en superaftale, og i 2018 bliver det igen til OK MOBIL 1 DST.

    -Jeg har fået den hidtil bedste aftale med OK MOBIL 1, og det tager jeg som et udtryk for, at OK MOBIL 1 er tilfreds med en klasse, som også publikum har fået øje på, fortæller Tom Gaarde Pedersen.

    Også OK MOBIL 1 er godt tilfreds.

    - Vores navnesponsorat for OK MOBIL 1 DST klassen har givet både OK og mærket MOBIL 1 den ønskede profilering og mediedækning,” siger Torben Didia Rasmussen, produktchef hos energiselskabet OK.

    - OK har også haft stort udbytte af at invitere eksisterende og potentielle kunder med til Padborg, hvor vi har oplevet fede racerløb, kombineret med besøg i pitstop-området, hvor vi kommer tæt på kørerne.

    OK MOBIL 1 givet udtryk for, at virksomheden overordnet kan mærke, at kunderne på værkstedsmarkedet har fået større kendskab til OK MOBIL 1 gennem sponsoratet.

    - Og det var vores overordnede mål. Sammen med vores øvrige aktiviteter har det bestemt været positivt, siger Torben Didia Rasmussen.

    Tom Gaarde Pedersen tager det også som en anerkendelse af superklassen i dansk motorsport, at det er lykkedes at fortsætte det gode samarbejde med de regionale tv-stationer.

    - Her glæder jeg mig specielt over, at TV2 Lorry kan fortælle, at transmissioner fra DST er populært hos seerne, og vi har også aftalt et endnu tættere samarbejde med TV Syd, siger manden bag OK MOBIL 1 DST, der lover noget endnu bedre race i tv i den kommende sæson.

    I øvrigt fortsætter OK MOBIL 1 også som hovedsponsor for den populære Legend-klasse.

  • 02/02/2018

    Nicolaj Kandborg skifter til Danish Supertourisme

    Med et mål om nye udfordringer og fortsat tæt fight har den århusianske racerkører Nicolaj Kandborg valgt at sadle om til årets sæson på de danske og internationale baner.

    Det århusianske racertalent Nicolaj Kandborg skifter i denne sæson sin karriere til et nyt gear, når han gør sin entré i en ny motorsportsklasse, nemlig Danish Supertourisme Turbo.
    Supertourisme-serien er inde i en god udvikling, og byder blandt andet på en løbskalender, der tager feltet med til den legendariske Formel 1-bane Hockenheim i Tyskland.

    Efter et år i den anden store danske klasse, DTC, tørner Kandborg i denne sæson ud for teamet Roed Performance, der er fra Holstebro. Om skiftet siger Nicolaj Kandborg:

    - Jeg ser meget frem til at få gang i samarbejdet med Roed Performance i år. Jens Roed og resten af holdet har styr på deres ting, og teamet passer godt til mig som kører. Vi har primært valgt at køre Supertourisme, fordi serien har et godt potentiale, og det ser bestemt ud til, at der kommer et stærkt felt til start i år, forklarer østjyden.

    Den store klasse
    I Danish Supertourisme Turbo er der to forskellige slags biler at vælge imellem. Der kan nemlig vælges mellem to forskellige motortyper. Turbo, som har været i serien fra start, og så den nye V6, der blev indført sidste år. Her har Nicolaj Kandborg og Roed Performance valgt den nye V6, og nu ser østjyden især frem til at komme i gang med testarbejdet forud for sæsonens første løb på Padborg Park:

    - Jeg har endnu ikke prøvekørt min bil, men jeg har ved tidligere lejligheder kørt tests i en af Turbo-bilerne. Derfor kender jeg også lidt til dem i forvejen. Uanset hvad bliver det spændende at komme i gang, og jeg forventer at køre mine første kilometer i slutningen af marts eller begyndelsen af april måned, forklarer han.

    Nye udfordringer
    En anden gevinst ved skiftet til Danish Supertourisme er den spændende løbskalender. Som noget nyt gæster den danske motorsportsklasse nemlig én af de helt store internationale baner i form af den tyske Formel 1-bane Hockenheim. En udfordring, som Nicolaj Kandborg glæder sig meget til:
    - Løbskalenderen er virkelig interessant, synes jeg. Jeg kender de danske baner godt, men både Hockenheim og norske Rudskogen er nye for mig. De er dog begge utroligt interessante, og jeg har hørt mange andre kørere tale meget varmt om Rudskogen. Hockenheim har jeg været på som tilskuer, og det er på alle måder en fantastisk racerbane, som jeg glæder mig enormt meget til at køre på, fortæller Nicolaj Kandborg.

  • 16/01/2018

    Topkører skifter til superklassen

    Hun kommer ikke bare for at være den pæne pige i klassen!

    En topkører i dansk motorsport, Michelle Gatting fra Rungsted, skifter klasse. Hun forlader DTC for i 2018-sæsonen at stille op i superklassen, og dermed får DST endnu en topkører. Og det er en Michelle Gatting, der så absolut har det bedst ude i overhalingsbanen.

    Jeg er med i alle syv afdelinger, og selvfølgelig kommer jeg for at køre med om mesterskabet, lover Michelle Gatting.

    Hun kom på Padborg Park og var ude på nogle omgange i en supertourisme-racer, og kvinden, der har præsteret at køre fra alle mændene på den københavnske bybane, var købt med det samme.

    Bliver en del af Team Prego Racing
    Michelle Gatting bliver en del af Team Prego Racing, der med Michel Nykjær - og Nykjær i samarbejde med Ole Petersen - vandt både det individuelle mesterskab og team-titlen.

    DST-promotor, baneejer og manden bag Prego Racing, Tom Pedersen, er naturligvis stolt over at kunne præsentere Michelle Gatting i DST-feltet i den kommende sæson.

    Hun er en dygtig racerkører, og så er hun fremragende til at sælge sin vare, og det betyder, at vi med Michelle kan tilbyde tv-seerne noget endnu bedre motorsport i 2018, siger Tom Pedersen.

    Michelle Gatting har valgt DST, fordi hun synes, prisen er den rigtige.
    Hvis en sæson kommer til at koste mere end en million, så er det for dyrt. Den økonomi, der er forbundet med DST, passer meget bedre til danske forhold, og så er en supertourisme en rigtig racer, siger Michelle Gatting.

    Skruer op for ambitionerne

    Hun skruer op for sine ambitioner og vil ikke alene forsøge at være med helt fremme i superklassen.

    Jeg kører også efter, at der igen åbner sig nogle muligheder for mig på de europæiske baner, hvis jeg får succes i DST, og samtidig vil jeg også meget gerne gøre noget for dansk motorsport, og dermed også for mine mange danske fans.

    Michelle Gatting skal køre i en supertourisme V6 i Team Prego Racing.

  • 09/01/2018

    Tidligere mester bag superteam

    Michael Outzen er ny teamchef i Nymark Racing!

    Et af de store navne i dansk motorsport, Michael Outzen, blev den første mester i Danish Supertourisme. Det var i 2015-sæsonen.

    Men den tidligere nummer et er ikke færdig med at være mesterlig. Han er nu teamchef i Nymark Racing, og det ser blive med et superteam, der går stort ind i 2018-sæsonen i DST.

    Vi går ind i en ny sæson med det hidtil stærkeste setup, og det er hele vejen rundt, siger Michael Outzen.

    Nymark er topnavnet i teamet.

    Efter to sæsoner, hvor Frederik Nymark er blevet nr. 2 efter Michel Nykjær, kører den unge Nymark naturligvis efter, at tredje gang bliver lykkens gang.

    Jeg tror også på Frederik. Som jeg ser det, så kommer 2018-sæsonen til at ligge godt til Frederik, fortæller Michael Outzen, og samtidig glæder han sig også til samarbejdet med de to andre kørere i Nymark Racing.

    KristianThorsen og Lasse Poulsen er også med på holdet

    Kristian Thorsen debuterede i 2017-sæsonen, men havde ikke fundet det rigtige team, og han trak sig. Nu vender den unge, talentfulde kører tilbage i superklassen.

    Lasse Poulsen er et helt nyt bekendtskab i DST. Han har vist sin klasse i gokart, og han betegnes også som et af de unge talenter.

    For både Lasse og Kristian gælder det, at de er vanvittigt interesserede i at lære nyt, og jeg glæder mig til samarbejdet med dem, siger Michael Outzen

    Hockenheim bliver en fantastisk oplevelse

    Michael Outzen glæder sig som chef for et superteam også til at skulle køre på den legendariske Hockenheim Ring i Tyskland i 2018-sæsonen.

    Altså, der er dyrt, men det bliver også en fantastisk oplevelse. Det er en bane, hvor vi kommer til at køre rigtig hurtigt, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ser kørere helt fremme, som ellers indtager noget mere beskedne placeringer på danske baner.

  • 21/12/2017

    Casper Røes skriver under med Prego Racing

    Casper Røes skriver under med Prego Racing

    Efter at have stiftet bekendtskab med den hjemlige Danish Supertourisme serie i dette efterår har fynske Casper Røes fået så meget blod på tanden i forhold til at køre race i lukkede biler, at han nu satser helhjertet på en fuld sæson i den danske superklasse, DST.

    Går efter at markere sig

    Casper Røes har indgået en aftale med de forsvarende mestre fra Prego Racing, og den hurtige fynbo går benhårdt efter at markere sig fra allerførste løb i 2018-sæsonen.

    Jeg kommer til et vinderhold. Under Tom Pedersens kyndige ledelse har Prego Racing gang på gang markeret sig som et af de allerbedste og mest stabile teams i DST, og da først beslutningen om at køre en fuld sæson i DST var truffet, var jeg ikke i tvivl om, hvilket team der var min førsteprioritet,” fortæller en glad Casper Røes.?

    Min test i efteråret forløb rigtig tilfredsstillende, og jeg forventer absolut at være med helt fremme allerede fra sæsonstart”

    Efter to sæsoner og flere podieplaceringer i det internationale franske Formel 4 mesterskab er det blevet tid til at rykke videre, og Casper Røes har nu kastet sin kærlighed på DST.

    Jeg indrømmer gerne, at jeg var lidt skeptisk inden min første test, men allerede efter nogle få omgange var jeg hooked.”

    Teamchefen har høje forventninger!

    Prego Racing drives af den tidligere DTC- og langdistancekører Tom Pedersen, som ikke er i tvivl om, at han i Casper Røes har sikret sig en hurtig kører.

    De to foregående sæsoner har Michel Nykjær vundet mesterskabet i en bil fra netop Prego Racing, og den erfarne teamchef forventer også at være med helt fremme i 2018.

  • 20/12/2017

    Nyt team investerer i Storbank

    Erhvervsmanden Laurits Sørensen fra Vejle står som ejer i teamet.

    Det bliver med en af de rutinerede i dansk motorsport, Freddy Petersen, Fredericia, som teamchef. Og de to investerer i Storbank til 2018-sæsonen i DST.

    Mathias Storbank var i 2017-sæsonen med helt fremme i Legend-klassen, hvor han flere gange var den hurtigste, og han følger nu i dæksporene på andre tidligere Legend-kørere som Kevin Verner og Kenneth Jensen og stiller op i superklassen i det nye år.

    - Mathias har vist, at han er en rigtig god racerkører, og vi glæder os til præsentere ham i et nyt team i næste sæson, forklarer Freddy Petersen.

    Freddy Petersen var med i supertourisme-klassens opstartsfase i et samarbejde med promotor Tom Pedersen, og nu vender han altså aktivt tilbage som teamchef. Et plus til serien.

    Og det bliver med et team, der meget gerne vil stille op med to biler, så Freddy Petersen leder efter en team-kollega til Mathias Storbank.

    - Vi har forbindelse til flere muligheder, men det er også en invitation til andre. Det er bare et spørgsmål om at ringe til mig og så vise, hvad man dur til, forklarer Freddy Petersen.

  • 12/12/2017

    Superklassen skal ud på drømmebane

    Der er næppe en racerkører, der ikke drømmer om at komme til at køre på Hockenheimring i Tyskland.

    Banen er fra 1932, men er siden blevet moderniseret, og den lægger i dag asfalt til både Formel 1 og den tyske DTM-serie.

    Og i 2018 går drømmen i opfyldelse for kørerne i superklassen i dansk motorsport. Det afslører sæsonprogrammet for Danish Super Tourisme.

    - Det er selvfølgelig noget af et ridderslag, at DST nu kommer med ind på en så eftertragtet bane, fortæller seriens promotor Tom Pedersen.

    Han kan se tilbage på en 2017-sæson med sorte tal, og han er lige nu også ved at sammensætte en ny udgave af superklassen.

    I øvrigt bliver tyske Hockenheim ikke den eneste udenlandske luksusbane, som feltet skal ud på. DST kører tredje afdeling i serien på Rudskogen, og det bliver altså et gensyn med den populære norske bane 16.-17. juni.

    DST 2018 åbnes på Padborg Park 21. og 22. april. Første weekend i maj fortsætter superklassen på Ring Djursland.

    Lørdag den 1. september inviterer Padborg Park til den helt store motorsportsfestival med Night Race. Og 14 dage senere skal hele DST-showet flyttes til Hockenheim. Det er weekenden 14 -16. september.

    September bliver i det hele taget en helt afgørende måned for klassen, for allerede weekenden efter Hockenheim er kørerne tilbage på Ring Djursland.

    Og 2018-sæsonen i Danish Super Tourisme har finale på Padborg Park den anden weekend i oktober.

  • 02/11/2017

    Superklassen skal overgå sig selv

    Padborg Park-bossen og manden bag den succesrige Danish Supertourisme-klasse, Tom Pedersen, er ved at blive en rigtig god kunde på den franske Mitjet-fabrik, der fremstiller racerne. Den mest foretagsomme mand i dansk motorsport har lige netop bestilt endnu fire V6-biler, og dermed er der lagt op til en ny, stor sæson 2018.
    Som promotor for DST kan Tom Pedersen se tilbage på en flot 2017-sæson.

    - Det blev den hidtil bedste med de fleste biler og med et meget tæt mesterskab, og

    DST tiltrækker et publikum, der ikke har været større i de seneste ti år på Padborg Park. En meget positiv udvikling for dansk motorsport som helhed, siger Tom Pedersen.

    Han har alligevel endnu større forventninger til 2018-sæsonen, som han er i fuld gang med at forberede.

    - Det vil også i næste sæson være en superklasse med mulighed for, at vi kommer op på 25 kørere, og det er en klasse, der i 2018 skal overgå sig selv.

    På nuværende tidspunkt er der allerede 20 kørere på plads.

    Det ligger fast, at nr. 2 i DST-mesterskabet, Frederik Nymark, og nr. 3, Ole Petersen, fortsætter. Petersen i en helt ny V6-racer. Og mesteren fra både 2016 og 2017, Michel Nykjær, sagde i tv lige efter finalen på Padborg Park for en måned siden, at han vil køre efter det tredje mesterskab på stribe.

    Også den succesrige 2017-debutant i DST, Kevin Verner, fortsætter.

    Topkøreren Mikkel Mac skal sidde i en ny V6, og hvis det lykkes at få hans løbskalendere for både DST og hans europæiske sæson til at gå bedre op end i 2017, så vil han også komme til at køre med om mesterskabet.

    Tom Pedersen ved allerede nu, at han kan præsentere de to første nye navne i 2018-sæsonen.
    - Louise Frost har allerede kørt de første test, og hun har købt en bil, og fra den populære Legend-klasse rykker Anders Elkjær over i superklassen.
    Der er fortsat mange, der melder sig på Padborg Park og er interesseret i at køre med i Danish Supertourisme 2018.

  • 25/10/2017

    Topkører får kæreste med på banen

    Louise Frost begyndte først at køre race, da hun var fyldt 20 år. Inspireret af sin far, Per Frost. Det viste sig hurtigt, at hun er en talentfuld kører, og nu bliver hun ét af de nye bekendtskaber i superklassen i dansk motorsport i 2018-sæsonen.

    I forvejen er Louise Frost ikke et ukendt ansigt i supertourisme-kredse. Hun er topkøreren Frederik Nymarks livsledsager, og de to er ofte sammen i Team Nymark Racing og i pitområdet, og denne sæsons nr. 2 i OK MOBIL 1 DST får altså nu også sin kæreste med på banen.

    - Jeg har været med i DS3 Cuppen og kørt nogle løb i langdistanceklassen i en supertourisme light, og nu har jeg mod på mere, siger Louise Frost på Padborg Park, hvor hun allerede er i gang med forberedelserne til næste sæson.

    Det er med farmand som rådgiver.

    - Jeg er overrasket over så hurtigt, Louise er blevet dus med bilen, og når hun nu skal køre i samme serie som Frederik, så får hun nok også nogle gode råd fra ham, fortæller Per Frost.

    Louise Frost er - i lighed med Nicole Rasmussen og René Rasmussen - fra Frederikssund, men hun bor nu i det østjyske område sammen med Frederik Nymark.
    Louise Frost vil i første omgang kun blive tilmeldt til tre løb i 2018-serien.

    - Hun er stadig i lære, og vi skal passe godt på hende, siger hendes far.

    Louise Frost har dog allerede imponeret på Padborg Park med omgangstider, der tyder på, hun kan blive et spændende bekendtskab i klasse.

  • 08/10/2017

    Finale's meeting - Ny triumf for Michel Nykjær

    Typisk for Michel Nykjær. I sæsonfinalen blev han nr. 2 efter en Mikkel Mac, der igen viste, at han er en kører med internationalt format.
    - Men jeg fik vist, at jeg kan køre om kap med Mikkel Mac, og så kan jeg da ikke være helt færdig, sagde en glad 2017-mester efter at have brændt det sidste gummi på to bagdæk af.

    Mikkel Mac vandt finalen og har i sæsonens løb givet flere prøver på sit stjerneformat, men det er Michel Nykjær, der hen over hele 2017-sæsonen har været mest konstant.
    - Faktisk irriterer det mig, at jeg ikke har vundet flere gange i år, men selvfølgelig er det vigtigst at være foran, når den endelig stilling skal gøres op, sagde Michel Nykjær.

    I minutter efter løbet lovede han, at han også stiller op i OK MOBIL 1 DST 2018.
    - Nu vil jeg se, om jeg kan få den tredje pind på stribe.

    I finalen på Padborg Park var det altså Mikkel Mac fra Team Roskilde Racing Center, der vandt foran Michel Nykjær fra Team Prego Racing og med Nicki Kristensen fra Kristensen Motorsport på en flot 3. plads. Han fik dermed en rigtig god sæsonafslutning i Danish Supertourisme.

    Kevin Rossel fra Team Roed Performance blev 4’er, og sammen med sejren i heat 2 fik han dermed oprejsning for en skuffende sæson.

    Kenneth Jensen med eget team viste også format i sæsonafslutningen på Padborg Park og blev 5’er, og hans tidligere rival fra Legend-klassen, Kevin Verner, der også har sit eget team, understregede sin flotte sæsondebut i DST.

    For Frederik Nymark blev finalen en nedtur. Det var en nedtur, som begyndte allerede i søndagens 1. heat.
    - Vi havde aftalt, at Frederik skulle være parat til at løbe en risiko for at slutte som 1’er i mesterskabet, men desværre blev han berørt og røg ud i græsset allerede på den første omgang, og det satte Frederik så meget tilbage, at han ikke kunne indhente Nykjær, sagde Frederik Nymarks teamchef og DST-mesteren fra 2015, Michael Outzen.

    Det ændrer ikke ved, at Frederik Nymark fra Nymark Racing har kørt en fremragende sæson, og han bliver spændende at følge i et nyt forsøg på at blive mester.

    Selv om Ole Petersen fra Prego Racing sluttede på en skuffende 10. plads i finaleløbet, så har han også kørt en fremragende sæson, og han sluttede på 3. pladsen i superklassen 2017.

    Et stort smil havde Tommy Laugesen på. Han kører også i Team Prego Racing, og køreren fra Silkeborg vandt AM-klassen i DST. Ikke nok med det. Sammen med Michel Nykjær vandt Kia-parret i Prego Racing også teammesterskabet.

  • 08/10/2017

    Finale's meeting - Superløb med to vindere

    Et løb. Med to vindere. Kevin Rossel fra Vejle fik endelig den sejr, han om nogen har tørstet efter, men nr. 2, Michel Nykjær fra Næstved, blev den anden vinder i dette løb, for han er nu inden sæsonens sidste finale sikker på mesterskabet i superklassen i dansk motorsport 2017.

    Der har sjællænderen præsteret den svære kunst at forsvare sit mesterskab fra 2016-sæsonen, og igen har Michel Nykjær vist sig som én af de helt store på de danske baner.

    Men ikke noget med at fejre mesterskabet før sidste løb. Nykjær og hans team vil først være helt sikker på, at mesterskabet også holder til en revisionsbehandling.

    Kevin Rossel startede forrest, og selv om Michel Nykjær flere gange pressede Rossel, så viste den unge kører endelig igen den klasse, han har.

    Mikkel Mac kørte sig op på 3. pladsen, og den placering betyder, at han nu starter i pole position i finaleløbet om kort tid. Han bliver ikke let at vriste en finalesejr fra.

    Frederik Nymark imponerede igen med en ukuelig fighterånd, og han kørte fra en noget håbløs startposition frem til 7. pladsen, men altså ikke nok til, at han kunne holde fast i en sidste spænding om mesterskabet.

  • 08/10/2017

    Finale's meeting - Lille Nicki kørte et stort løb

    Imponerende. Nicki Kristensen fra Ikast startede som den forreste, og der blev han lige indtil det ternede flag blev viftet foran ham.. Nicki K. er den mindste kører i feltet, men han kørte det største løb, og han viste hele sit talent, for han kom ikke let til 1. pladsen i 1. heat i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park.

    Længe så det ellers ud til, at han ville få let spil i spidsen for superklassen. Men da Martin Andersen fra Skals kom op på 2. pladsen, så blev det pludselig tæt i spidsen. Og duellen mellem Nicki Kristensen og Martin Andersen udnyttede Kevin Verner fra Silkeborg til også at blande sig helt fremme.

    To gange var Martin Andersen oppe på siden af Nicki Kristensen, og Martin Andersen kørte den hurtigste omgang og var som den eneste under minuttet, men Kristensen afviste overhalingsforsøgene og sluttede som en sikker vinder.

    I mesterskabsdramaet klarede Ole Petersen fra Bredebro sig bedst. Han sluttede på 4. pladsen og kan notere sig for 18 points på mesterskabskontoen.

    Michel Nykjær, Næstved, havde åbenlyst ikke den ønskede fart i bilen, og han måtte nøjes med en placering som nr. 7. Den plads er 14 points værd.

    Frederik Nymark, Hadsten, blev i et tæt felt presset ud i græsset kort efter start, og han blev sendt langt tilbage i feltet. Selv om han fightede godt og også kørte sig frem, blev det ikke til mere end en 12. plads til Nymark, og dermed tabte han fem points i forhold til Nykjær.

    Mesterskabet er dog så langt fra afgjort, og derfor står der også rigtig meget på spil i 2. heat. I den startliste for løb 2, som er offentliggjort nu, er det Kevin Rossel, Vejle, der skal starte i pole position, og dermed får han den helt store mulighed for en længe ventet sejr.

    Men han ramte en anden kører i 1. heat, og derfor kan der komme en ændring i startrækkefølgen.

  • 07/10/2017

    Finale's meeting - Mikkel hurtigst i dramatisk tidtagning

    o ve, O skræk! Lige netop som tidtagningen i OK MOBIL 1 DST var startet på en drivvåd og glat Padborg Park, mistede Peter Christensen fra Team Roskilde Racing Center kontrollen med sin orange-sorte bil, og raceren blev med voldsom kraft slynget ud over barrieren. Det blev et øjeblik, hvor tiden stod stille. Stor var lettelsen kort efter, da Peter Christensen selv kunne gå ind i en ambulance. Han slap uskadt.

    Forskrækkelsen sad dog ikke så dybt i teamkollegaen Mikkel Mac. Og 14 minutter inde i tidtagningen var han den, der i 1.11.133 kørte den hurtigste omgangstid.

    Det var på et tidspunkt, hvor Frederik Nymark, Michel Nykjær og Ole Petersen alle havde været rundt i hurtigste tid, men i sidste ende blev de altså overhalet med mindre end et sekund.

    Frederik Nymark kørte i 1.11.168, Michel Nykjær i 1.11.442, og til sidst lykkedes det Martin Andersen at presse sig ind foran Ole Petersens 1.11.467, og det var med tiden 1.11.464.

    Kenneth Jensen var tilbage på ret kurs og blev 6’er med Kevin Verner lige efter sig, og Nicki Kristensen kørte sig ind i den 8. plads, der betyder, at han skal starte forrest i søndagens 1. heat i OK MOBIL 1 DST.

    Med Nymark som 2’er og Nykjær som 3’er er der lagt op til den helt store finale i morgen på Padborg Park, hvor afgørelsen først kan falde i sæsonens sidste omgang.

  • 07/10/2017

    Finale's meeting - Frederik Nymark er bare så klar

    - Den, der bedst kan se ud af forruden, bliver mester...

    Frederik Nymark fra Hadsten er klar over, at regnvejr kan få indflydelse på, hvem der vinder OK MOBIL 1 DST 2017. Han tilbragte onsdagen på Padborg Park, og han har forberedt sig bedst muligt til weekendens finale.

    Det har Frederik Nymark gjort i et tæt samarbejde med teamchefen Michael Outzen, der selv vandt supermesterskabet i 2015.

    - Jeg ved ikke, om det bliver Michel Nykjær, Ole Petersen eller Frederik, der vinder mesterskabet, men jeg ved, at vi er rigtig godt forberedte, og Frederik er bare så klar, fortæller Michael Outzen.

    Det viste han også, da han på en pjaskvåd bane kørte den hurtigste omgang på regnvejrsdæk.

    Han havde dog lige så travlt med at følge med i vejrudsigten for weekenden.

    - Faktisk har vi kun en enkelt gang kørt i regnvejr, så ingen af os har den store erfaring i at køre supertourisme på våd asfalt. Der er vinduesvisker foran, men problemet er indvendigt. Det bliver en udfordring.

    Men tørt eller vådt, så er Frederik Nymark indstillet på, at han under alle omstændigheder vil helt til tops i superklassen i 2017-sæsonen.

    - Jeg vil hellere risikere at blive nr. 3 end ikke tage chancen for at blive mester, så selv om jeg skal køre klogt, så er jeg også parat til at løbe en risiko. Der bliver ikke noget med tøsedrengekørsel fra min side, lover Frederik Nymark.

    Han og det øvrige felt i superklassen i dansk motorsport kører kvalifikation lørdag og tre løb søndag, og det er sandsynligt, at afgørelsen først falder i en drømmefinale.

    Søndag kl. 17.00 er det Frederik Nymark, Michel Nykjær eller Ole Petersen, der springer op på sejrspodiets øverste trin.

  • 06/10/2017

    Finale's meeting - Stjernekører blander sig i mesterskab

    Han er ét af de helt store talenterne i dansk motorsport, der også kan klare sig på de internationale baner. I weekendens sæsonfinale i OK MOBIL 1 DST er Mikkel Mac fra Team Roskilde Racing Center med på Padborg Park, men selv om den populære stjernekører ikke selv kan vinde 2017-serien i superklassen, så vil han alligevel blande sig i mesterskabet.

    Mikkel Mac har ikke haft mulighed for at deltage i alle DST-løb i denne sæson på grund af opgaver ude i Europa, og derfor han har heller ikke samlet points nok sammen til selv at være med i racet om mesterskabet, men han viste både på Rudskogen i Norge og på Ring Djursland for kort tid siden, at han kan være feltets hurtigste mand.
    ”Kommer Mikkel Mac”? Spørgsmålet kom fra mesterskabsfavoritten Frederik Nymark, da han forberedte sig til sæsonfinalen på Padborg Park i ugens løb. Svaret er, det gør han.
    Og det betyder Mac-Attack.
    Nymark er altså klar over, at Mikkel Mac kan få indflydelse på, hvem der i sidste ende vinder mesterskabet.
    - En 1. plads udløser 25 points, og det er den eneste placering, der giver tre points flere end forfølgeren, og derfor er den så værdifuld, men det kan blive Mikkel Mac, der kører med den fordel, forklarer Frederik Nymark.

    Mikkel Mac kørte blændende på Ring Djursland for tre uger siden, men det er første gang i denne sæson, at han skal køre på Padborg Park.

    Hvad kan han der? På forhånd er forventningerne til Mikkel Mac store, og han er en garant for, at publikum får noget rigtig godt race.

  • 06/10/2017

    Finale's meeting - Frederik Nymark er bare så klar

    - Den, der bedst kan se ud af forruden, bliver mester...

    Frederik Nymark fra Hadsten er klar over, at regnvejr kan få indflydelse på, hvem der vinder OK MOBIL 1 DST 2017. Han tilbragte onsdagen på Padborg Park, og han har forberedt sig bedst muligt til weekendens finale.

    Det har Frederik Nymark gjort i et tæt samarbejde med teamchefen Michael Outzen, der selv vandt supermesterskabet i 2015.

    - Jeg ved ikke, om det bliver Michel Nykjær, Ole Petersen eller Frederik, der vinder mesterskabet, men jeg ved, at vi er rigtig godt forberedte, og Frederik er bare så klar, fortæller Michael Outzen.

    Det viste han også, da han på en pjaskvåd bane kørte den hurtigste omgang på regnvejrsdæk.

    Han havde dog lige så travlt med at følge med i vejrudsigten for weekenden.

    - Faktisk har vi kun en enkelt gang kørt i regnvejr, så ingen af os har den store erfaring i at køre supertourisme på våd asfalt. Der er vinduesvisker foran, men problemet er indvendigt. Det bliver en udfordring.

    Men tørt eller vådt, så er Frederik Nymark indstillet på, at han under alle omstændigheder vil helt til tops i superklassen i 2017-sæsonen.

    - Jeg vil hellere risikere at blive nr. 3 end ikke tage chancen for at blive mester, så selv om jeg skal køre klogt, så er jeg også parat til at løbe en risiko. Der bliver ikke noget med tøsedrengekørsel fra min side, lover Frederik Nymark.

    Han og det øvrige felt i superklassen i dansk motorsport kører kvalifikation lørdag og tre løb søndag, og det er sandsynligt, at afgørelsen først falder i en drømmefinale.

    Søndag kl. 17.00 er det Frederik Nymark, Michel Nykjær eller Ole Petersen, der springer op på sejrspodiets øverste trin.

  • 06/10/2017

    Finale's meeting - Stille sønderjyde i sit livs finale

    Der står han så. Det lange hyl med hænderne i lommen. Den stille sønderjyde. Men så snart, han får hjelmen på hovedet og sidder med hænderne på rattet i sin supertourisme-racer, så går det stille af Ole Petersen fra Bredebro. Og i weekenden skal han ud i sit livs finale i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park.

    Ole Petersen var i de to første sæsoner måske nok mere udskældt af konkurrenterne i klassen end beundret, men det har ændret sig i 2017-sæsonen. Der står nu respekt om den unge sønderjyde, der nu fører sig frem helt i toppen og er én af de tre, der kører de altafgørende omgange om 2017-mesterskabet i superklassen i dansk motorsport.

    Han afviser, at der nu er ekstra mange nerver på.

    - Nej, jeg tager det stille og roligt. Så må vi se, hvad der sker. Det handler om at gennemføre, lyder det i en typisk beskeden kommentar fra sønderjyden.

    Ole Petersen understreger dog, at han ikke vil ud på banen for at sætte alt på spil.

    - Hvis jeg udelukkende fokuserer på at blive mester, så risikerer jeg at smadre bilen. For mig er det vigtigst, at jeg også står på podiet efter den sidste omgang, og en 3. plads vil være en triumf for mig.

    Før weekenden er Ole Petersen netop på 3. pladsen i serien med 396 points. Foran sig har han team-kollega i Prego Racing, Michel Nykjær, med 411 points og Frederik Nymark med 414 points.

    Ole Petersen har altså muligheden for at blive en sensationel vinder af OK MOBIL 1 DST 2017, og hans forsigtige udmelding skal heller ikke tolkes på den måde, at han bare lader Nymark og Nykjær køre.

    - Der er på forhånd ingen teamordre, så Nykjær er en konkurrent i lighed med Nymark, og selvfølgelig vil jeg ikke bare forære dem de to pladser foran mig.

    Ole Petersen har en nærliggende forklaring på, hvorfor han kører sit hidtil bedste i år.

    - Jeg er bedre forberedt, og så passer en V6-udgave af supertourisme-raceren bedre til mig end turbo-modellen.

    Han har da også virkelig haft hænderne oppe af lommen og har i ugens løb kørt Padborg Park rundt i det regnvejr, der også kan komme hen over banen, når superfinalen indledes lørdag med tidskørsel.

  • 05/10/2017

    Finale's meeting - Team-kolleger slås om mesterskab

    Der holder fire biler i Team Prego Racing på Padborg Park, og for mekanikerne gælder det virkelig om at have alle fire biler klar til weekenden. For ud over, at to kørere, Michel Nykjær, Næstved, og Ole Petersen, Bredebro, kører om det individuelle mesterskab i OK MOBIL 1 DST 2017, så er de fire biler også ude i et knivskarpt opgør om team-mesterskabet.

    Før finaleweekenden er situationen den, at Prego Kia Racing med Michel Nykjær og Patrick Egsgaard, Esbjerg, der har afløst fynboen Martin Vedel Mortensen, står på 1. pladsen med 606,5 points. Helt nøjagtigt samme pointssamling har Prego Racing, der består af Ole Petersen og Tommy Laugesen, Silkeborg.

    Tommy Laugesen kan vinde AM-mesterskabet i OK MOBIL 1 DST, og han kan altså også sammen med Ole Petersen vinde team-mesterskabet. Men det kræver, at de to kører flere points ind på team-kontoen end Nykjær og Egsgaard, hvor 2016-mesteren Nykjær kan blive både 2017-champ og teammester.

    Det bliver med sikkerhed et meget tæt race, så hold på hat og solbriller.

    Nymark Racing med Frederik Nymark, Hadsten, og Christian Loft, Aarhus, er med 570 points det eneste team, der har en chance for at tage kampen op med de to Prego-par.

  • 04/10/2017

    Finale's meeting - Tre i ønskefinale på Padborg Park

    For Tom Pedersen - manden bag superklassen OK MOBIL 1 DST og ejer af Padborg Park - er det en drøm, der går i opfyldelse. Han og publikum og tv-seerne får noget af en ønskefinale på 2017-sæsonen i weekenden på hans egen asfalt. Intet er afgjort på forhånd, og der er fortsat tre kørere tilbage i mesterskabets opløb.

    Så tæt, så tæt. Det er ganske få points, der skiller de tre førende fra hinanden. Frederik Nymark fra Hadsten og Michel Nykjær fra Næstved står nærmest lige i spidsen, og efter weekenden på Ring Djursland er Ole Petersen fra Bredebro kommet så tæt på Nymark og Nykjær, at han også er med helt fremme i mesterskabsracet.

    Det kan blive tiendedele, der i sidste ende afgør, hvem der kommer op på det eftertragtede øverste trin på podiet. Og på forhånd er det umuligt at forudsige, om mesteren 2017 i DST hedder Nymark, Nykjær eller Petersen.

    Før finalen står Frederik Nymark noteret for 414 points. Michel Nykjær har 411. Ole Petersen har kørt 396 points ind på sin mesterskabskonto. Men fratrukket de tre dårligste resultater er det faktisk Nykjær, der fører.

    To kørere, Kevin Verner fra Silkeborg med 382 points og Kevin Rossel, Vejle, med 344 points, kan i teorien også nå 1. pladsen. Det er muligt at score op til 100 points i en weekend med kvalifikation og tre løb, men det er nærmest umuligt på Padborg Park, og hvis Verner og Rossel skal med helt frem, så er det samtidig en forudsætning, at Nymark, Nykjær og Petersen alle får en rigtig dårlig weekend. Det er ikke sandsynligt.

    Det er dog givet, at både sæsonoverraskelsen Kevin Verner og Kevin Rossel, der ikke har levet op til egne og andres forventninger, vil køre alt for at komme med på podiet.

    Et ekstra krydderi på finalen er det, at Michel Nykjær og Ole Petersen er teamkolleger i Prego Racing. De kan hjælpe hinanden i kampen mod Frederik Nymark, men de kan altså også ødelægge det for hinanden.

    I AM-klassen i DST er det Tommy Laugesen fra Silkeborg, der fører med 211 points, og det er foran Rene Rasmussen, Frederikssund, med 187 og Henrik Jansen, Roskilde, med 148.

    Og som om der ikke er spænding nok, så kan vejret også få en dramatisk indflydelse på afgørelsen.

  • 17/09/2017

    September Løb's meeting - Mikkel Mac i Djursland-opvisning

    Semifinalen i årets OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland blev med Mikkel Mac fra Team Roskilde Racing som den helt store triumfator. Han vandt 2. heat, da han i sidste sving overhalede Frederik Nymark, og i det afgørende heat startede Mac forrest. Og der blev han.

    Der var tale om en Mikkel Mac i Djursland-opvisning I et felt, der for de første 10 køreres vedkommende kom som perler på en snor, lagde han sig helt suverænt i spidsen, og hans 1. plads var aldrig i fare.

    Heller ikke selv om det var Ole Petersen, der lå 2’er. Sønderjyden kom ikke i nærheden af den førende, men Ole Petersens 2. plads var heller aldrig i fare. Han har haft en stor weekend på Djursland.

    Kevin Rossel lever ikke op til hverken egne eller andres forventninger, men i det sidste heat viste han med en 3. plads, at han altså fortsat må betegnes som et stort talent.

    Michel Nykjær opgav hurtigt at komme forbi Rossel, og han var ganske givet også godt tilfreds med en 4. plads på en weekend, hvor han ikke kom helt frem i forreste linje.

    Efter Martin Andersen, der havde en stærk weekend på Ring Djursland, og som blev nr. 5 i finaleheatet, kom Frederik Nymark. Han var stort den eneste blandt de 10 hurtigste, der overhalede, men længere frem end 6. pladsen nåede han ikke.

    Det mest dramatiske i løbet var Kenneth Jensens afkørsel. Han var på vej helt ud i skoven. Heldigvis kunne han selv stige ud af sin bil, og han slukkede også selv en ild i bilen.

    På sidste omgang kørte Patrick Egsgaard ind i barrieren, og det blev en rigtig dårlig debut for esbjergenseren i klassen, hvor han har afløst Martin Vedel Mortensen.

    Henrik Janssen var tilbage i supertourisme-klassen, og han er en farverig kører, der viste, at han også kan køre stærkt.

    Samlet set er det nu givet, at superklassen først afgøres i sæsonfinalen på Padborg Park 7. og 8. oktober.

    Efter semifinalen på Djursland fører Frederik Nymark med 414 points foran Michel Nykjær med 410, og Ole Petersen er nu med i mesterskabsafgørelsen med 396 points. Renset for de tre dårligste resultater er det Nykjær, der fører med 393 points, og det er 10 flere end Nymark, mens Ole Petersen skal noteres for 371 points.

    Mere spændende kan det ikke blive.

  • 17/09/2017

    September Løb's meeting - Protestdrama efter Mikkel Mac-sejr

    Hvilket drama! Både på banen og bagefter ved dommerbordet. Frederik Nymark, Martin Andersen og Mikkel Mac leverede et forrygende race i 2. heat i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland, og teamchef i Nymark Racing, 2016-mesteren Michael Outzen, var helt oppe at køre i samme empo, da han umiddelbart efter det ternede flag stod ved dommerbordet.

    Hans kører, Frederik Nymark, var startet forrest i heatet, og han lagde sig også i spidsen, og der plejer han at blive. Han afviste Martin Andersen, der blev angrebet af Mikkel Mac.

    Det var et MacAttack, der ville noget. Mikkel Mac kom forbi Martin Andersen, og derefter sattte han jagten ind på den førende Frederik Nymark, og i det allersidste sving lykkedes det Mac og presse sig forbi Nymark og lige akkuratkomme først over målstregen.

    Det var en overhaling, som gjorde Michael Outzen rasende. Det er hans påstand, at Mikkel Mac overhalede i gul flagzone, og det er ikke tilladt.

    Protesten er i første omgang blevet afvist, og det betyder, at finalen i OKMOBIL 1 DST på Ring Djursland nu køres med en Mikkel Mac i front. Som han er kørende her i denne weekend, bliver han ikke let a komme forbi.

    Men han har Ole Petersen ved lige skråt bag sig, og han har altså også fart på denne søndag og har kørt sig ind i kampen om mesterskabet.

    I det regnskab har Michel Nykjær indtil nu haft en dårlig fødselsdag på Djursland. Han måtte nøjes med en 8. plads i 2. heat.

    I finalen starter Kevin Rossel og Martin Andersen i anden række, med Nicki Kristensen og Frederik Verner lige efter, og i fjerde startrække holder Michel Nykjær og FrederikNymark.

  • 17/09/2017

    September Løb's meeting - Ole kendte ikke Nickis gode plan

    Nicki Kristensen havde en plan, da hanstartede forrest i 1. heat i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland.

    - Det gælder om at være forrest ud af første sving, så er det bare gaspedalen i bund, sagde han.

    En ganske enkelt plan, der længe også så ud til at lykkes. Nicki Kristensen kom godt fra start, og han havde Ole Petersen efter sig, da han første gang kom ud på langsiden. Derefter udbyggede Nicki Kristensen sin føring, og han var allerede begyndt at ligne en vinder.

    Men Ole Petersen kendte altså ikke til Nickis ellers udmærkede plan. Han kom nærmere og nærmere, og Nicki Kristensen følte sig tydeligvis presset. I bunden af banen kom Ole Petersen foran, og der var han også, da Rene Rasmussens ufrivillige møde med barrieren betød safetycar på banen.

    Det tog lidt af glæden over sejren, at han mødte det ternede flag lige bag en safetycar, men en sejr er en sejr, og han kørte 25 points ind på sin mesterskabskonto og er med helt fremme.

    Michel Nykjær, der fylder 38 år i dag, lå længee på 5. pladsen, mens Frederik Nymark ikke rokkede sig ud af 9.pladsen, men pludselig fik Nykjær tekniske problemer, og han faldt fire pladser tilbage.

    Der er mesterskabet i superklassen i dansk motorsport endnu tættere. Ikke mindst, fordi Nymark nu starter i poleposition i 2. heat, mens Nykjær begynder fra en 9. plads.

    I 1. heat blev Kevin Verner 3’er, Jesper Egebart 4’er, mens hurtigste i tidtagningen, Mikkel Mac, kørte sig fra en start som nr. 8 og frem til en 5.plads.

  • 16/09/2017

    September Løb's meeting - Hurtige Mac is back i superklassenx

    Et smil over hele hovedet. Mikkel Mac var en glad mand, da han kunne kravle ud af bilen efter at have kørt den hurtigste tid i kvalifikationen til OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland.

    Køreren fra Roskilde Racing Team kørte på Silverstone, da superklassen kørte Night Race på Padborg Park for 14 dage siden. Men på Ring Djursland er hurtige Mac tilbage, og han udnyttede den fordel, det er, at han har flere nye dæk tilbage end de øvrige i feltet.

    Martin Andersen, der mistede en motor i Night Race, har åbenbart fået en ny i, der er hurtig. Han blev 2’er i tidtagningen, hvor alle de otte hurtigste kørte under de 50 sekunder.

    Michel Nykjær satte med en 3. plads 20 gode points ind på mesterskabskontoen, og da Frederik Nymark kun fik 12 points for 9. hurtigste tid, er det nu Nykjær, der er alene i spidsen i superklassen.

    Netop Nymark har fået en dårlig start på weekenden på Ring Djursland. I de to træninger var han ikke i nærheden af den hurtighed, han ellers har vist i denne sæson. Det kunne være bluff, men det var det ikke, da han ikke formåede at komme bare en enkelt plads frem og dermed få den 8.plads, der giver poleposiion i 1. heat søndag.

    Det er en position, som Nicki Kristensen nu starter fra. Han har i denne sæson været forfulgt af uheld, men måske tilsmiler medgangen ham nu.

    Den 4. hurtigste tid kørte Kevin Rossel med Jesper Egebart, Kevin Verner og Ole Petersen lige efter.

  • 15/09/2017

    September Løb's meeting - Unge Egsgaard vender tilbage igen

    Han kommer og går. For unge Patrick Egsgaard fra Esbjerg har hans racer-karriere været noget ud og ind.

    Egsgaard har kørt DTC. I 2015 var han med i et enkelt løb i Danish Supertourisme. I 2016 deltog han i en Audi i TT Cup i Tyskland. I denne sæson er han så helt fraværende. Altså indtil på lørdag.

    Patrick Egsgaard har været soldat, og der har også været en arbejdsopgave i Telesikring, der skulle passes. Men nu vender han så tilbage. Igen.

    I weekendens OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland er Patrick Egsgaard blevet en del af Team Prego Racing, der også tæller Michel Nykjær, Ole Petersen og Tommy Laugesen.

    - Jeg skal køre i den bil, som Martin Vedel Mortensen hidtil har haft, forklarer Patrick Egsgaard, der på grund af dårligt vejr missede en ellers vigtig test på Padborg Park i onsdags.

    Martin Vedel Mortensen har forladt OK MOBIL 1 DST for i stedet at søge lykken på udenlandske baner, og det giver nu mulighed for Patrick Egsgaard.

    - Det er også planen, at jeg stiller op i finalen på Padborg Park i oktober, men i første omgang handler det nu om at vise, at jeg kan få fart i bilen på Djursland.

    Efter finalen vil Patrick Egsgaard afgøre, om han fortsætter i superklassen i dansk motorsport.

    - Det er selvfølgelig en mulighed. Måske kombineret med opgaver i udlandet.

  • 13/09/2017

    Nu er det resten mod Nymark

    Frederik Nymark var nattens helt på Padborg Park i et fantastisk Night Race. Han bragte sig alene i spidsen i superklassen i dansk motorsport, og når sæsonens semifinale køres på Ring Djursland i weekenden, så er det nu resten af feltet mod Nymark fra Hadsten.

    Det er Frederik Nymark, kørere som Michel Nykjær, Næstved, Kevin Verner, Silkeborg, og Ole Petersen fra Bredebro skal forbi, hvis de fortsat vil være med i mesterskabs-racet i OK MOBIL 1 DST.

    Frederik Nymark fører med 352 points. Det er altså kun fem points flere end Michel Nykjær. Mesteren fra 2016-sæsonen er således fortsat med i topdramaet, men Nymark kørte sig til en favoritrolle i Night Race.

    Kevin Verner er supertourisme-debutanten i klassen, der for alvor viser toprace på de danske baner, og 2016-mesteren i Legend-serien kan også være med i de lidt større biler. Han har 318 points.

    Ole Petersen har i denne sæson fået sit egentlige gennembrud, og med 315 points er han også med helt fremme i superklassen. Han har fart på, og han kører mere velovervejet end tidligere.

    Mens Frederik Nymark kørte sig frem i favoritrollen i Night Race, så havde Kevin Rossel fra Vejle en rigtig dårlig september-lørdag på Padborg Park. Han viste, at han godt nok kunne nå den højeste fart, men han endte alle andre steder end der, hvor der bliver scoret de fleste mesterskabspoints.

    Han er faldet tilbage på 5. pladsen, og med 275 points er han ved at åbne døren til de fantastiske fem i toppen. Kenneth Jensen fra Randers har 249 points på 6. pladsen.

    Selv om Kevin Rossels mesterskabsdrømme fik et knæk i Night Race, så er han ganske givet endnu ikke slået, og han vil køre efter fuldt hus på Ring Djursland i weekenden. Men det er en bane, hvor Nymark før har vist, at han kan komme først rundt. Han vil dog ikke komme let til det, for det er nu Nymark, der bliver den jagede af alle de øvrige i feltet.

    Mikkel Mac er tilbage fra de udenlandske baner, og selv om han ikke kan blive mester i superklassen i år, så vil han køre alt for på Ring Djursland at vise, at han er den bedste.

  • 02/09/2017

    Nymark blev nattens lyspunkt

    Godnat. Festfyrværkeri over Padborg Park, da Night Race endnu engang blev den helt store event i dansk motorsport, og det med Frederik Nymark som nattens lyspunkt. Han stod øverst på podiet som en stolt vinder, og han har nu lagt sig alene i spidsen i OK MOBIL 1 DST.

    Frederik Nymark fik faktisk en rigtig dårlig start og kunne ikke holde fast i sin poleposition. Han faldt tilbage på 3. pladsen, mens både Michel Nykjær og Kevin Verner kom forbi bil nr. 48.

    Med Nykjær i spidsen lignede det noget, der er set mange gør før. Han plejer sikkert at køre den hjem fra spids. Men i opløbssvinget lavede han én af de sjældne fejl, og Frederik Nymark, der allerede havde overhalet Kevin Verner, smuttede forbi. Og derfra så han sig ikke tilbage.

    Nymark blev 3’er i 1. heat, nr. 2 i 2. heat, og i finalen vandt han altså. Det blev en stor aften for køreren fra Hadsten, og han har nu overtaget favoritværdigheden i superserien. Det er dog fortsat så tæt, at blot et enkelt løb kan ændre på topstillingen igen.

    2016-mesteren Michel Nykjær er på 2. pladsen med Kevin Verner på 3. pladsen. Men Ole Petersen, der sluttede som 3’er i en fantastisk finale, er også fortsat med helt fremme.

    Jesper Egebart må nok betegnes som sæsonens uheldigste kører i OK MOBIL 1 DST. Alligevel har han ikke tabt modet, og han var med fremme i finalen og blev 5’er, men altså langt fra den succes, han havde i Night Race 2016.

    Martin Vedel Mortensen sluttede på en 6. plads, og det blev hans afskedsløb i DST. Han forsøger sig nu på de udenlandske baner.

    For Kevin Rossel blev Night Race et mareridt. I finalen var han i den grad opsat på at komme frem og score nogle vigtige points i serien, men pludselig var han væk. Tvunget til at parkere sin bil i banens fjerneste hjørne med en defekt. Sort nat for Rossel.

    Meget bedre gik det ikke for teamkollega i Roed Performance, Molly Pettit. Han var godt med i 1. heat, og hun var måske bedre kørende end nogensinde i superklassen, men i 2. heat blev hun ramt og sendt ud i mørket, og der stod hun og måtte følge finalen fra pitten.

  • 02/09/2017

    Endnu en Kevin, der kører stærkt

    Kevin er et rigtig godt navn i dansk motorsport. På den internationale scene er det Kevin Magnussen, men i OK MOBIL 1 DST er der også en Kevin, der kan køre stærkt. Det var dog en helt tredje Kevin, der triumferede i 2. heat i Night Race på Padborg Park. Kevin Verner kom hurtigt i spidsen for feltet i superklassen, og der blev han lige til han som den første så det ternede flag.

    Han kom bestemt ikke let til sin sejr. Frederik Nymark, der åbenlyst befinder sig godt denne lørdag på Padborg Park, var flere gange op på siden af den førende, men Kevin Verner viste koldblodighed og masser af racekraft, og han vandt.

    Christian Loft og Molly Pettit startede i første række, men for køreren fra Drammen i Norge blev det den helt store skuffelse. Hun blev ramt allerede efter få hundrede meter, og så var løbet slut for hende. Selv om Loft blev på banen, kunne han ikke hamle op med de hurtigste.

    Bag den tætte duel mellem Kevin Verner og Frederik Nymark leverede de to Team Prego-kørere også et fantastisk race, som Jesper Egebart fik lyst til at være med i, og det blev race i topklasse mellem de tre, der først blev afgjort på selve målstregen, hvor Nykjær pressede sig forbi og var 15 centimeter foran Ole Petersen.

    En sort lørdag for Kevin Rossel blev lyst op i mørket, da han kørte fra en startplads langt tilbage i feltet og kørte sig frem til en 6. plads. Han har ikke opgivet at komme med helt frem i finalen.

    Men det er altså den anden Kevin med efternavnet Verner, der foreløbig er aftenens stjerne i nattens race.

  • 02/09/2017

    Dramatik ved højlys dag

    Kevin Rossel fik en hovedrolle i 1. heat i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park, som han ganske givet gerne ville have været foruden. Han fik en fremragende start, men allerede i det første sving blev han ramt af en snurrende Tommy Laugesen, der ikke slap heldigt fra sin første polestart, og inden Rossel igen var på ret kurs, var han sidst. Det var dramatik ved højlys dag.

    Han kæmpede videre, og han havde overhalet sig til en 10. plads og var på vej fremad, da han ramte en olieplet på banen, der sendte ham ud i sandkassen i opløbssvinget. I øvrigt sammen med Nicole Rasmussen, mens Mikkel Bang Johnsen reddede sig ved at køre lige ud og ind gennem pitten.

    Kevin Rossel er dermed faldet tilbage på 5. pladsen i DST-mesterskabet, og så er det en ringe trøst, at han nåede at køre den hurtigste omgangstid i heatet.

    Den suveræne vinder blev Ole Petersen. I en tæt duel med Martin Andersen kom han i spidsen, og hans forspring var stort.

    Selv om Tommy Laugesen udgik, blev det stort løb for Team Prego Racing. Vinderen Ole Petersen kommer fra dette team, og det samme gør Michel Nykjær, der kom ind på en sikker 3. plads, og endelig viste Martin Vedel, at han igen kan køre stærkt, og han blev 5’er.

    Molly Pettit kørte sit måske hidtil bedst heat i OK MOBIL 1 DST, og hun vandt AM-klassen foran Christian Loft og Casper Røes, der som debutant imponerer på Padborg Park.

    Jesper Egebart kom til at dele uheldsskæbne med Kevin Rossel. Egebart kom godt fra start, men i svinget for enden af langsiden blev han ramt af Nicki Kristensen, og begge måtte udgå. Der skal arbejdes på højtryk, hvis deres biler skal være klar til 2. heat i Night Race.

    I aften fortsætter Night Race. Nu med lys på.

  • 02/09/2017

    Kevin Verner var overraskelsen

    Surprise. Kevin Verner fra Silkeborg var slet ikke med helt fremme, da supertourisme-feltet var ude i to træninger på Padborg Park, men måske trådte han bare lidt på bremsen for ikke at afsløre sin hurtighed. Den kom så frit frem i tidtagningen i OK MOBIL 1 DST, da han tog hul på Night Race med at køre den hurtigste omgangstid.

    Uret stoppede ved 59.621, og Kevin Verner, der kører sin første sæson i superklassen, blev dermed den helt store overraskelse.

    Med tiden og 1. pladsen scorede Kevin Verner 25 points, og han er dermed rykket forbi både Kevin Rossel og Ole Petersen og er alene på 3. pladsen.

    Frederik Nymark var næsthurtigst i kvalifikationen, og han er dermed alene i spidsen for serien, mens Michel Nykjær faldt tilbage på en 2. plads, selv om han blev 3. hurtigst foran Jesper Egebart og Kevin Rossel.

    Ole Petersen blev nr. 6, Martin Andersen nr. 7, og Tommy Laugesen kørte sig flot frem til 8. hurtigste omgangstid, og dermed starter han i pole position i 1. heat, der indleder en hektisk aften på Padborg Park.

    Det bliver så tæt, for tiderne i kvalifikationen viste, at der er under et sekunds forskel på de 15 hurtigste.

    Blandt de 15 var sæsondebutanten Casper Røes også den helt store overraskelse. Selv om det er første gang, han sidder i en lukket racerbil, så gav han den virkelig gas og kom ned på en omgangstid på 1.00.427, og den 17-årige fynbo imponerede alle på Padborg Park.

    Når superklasen skal ud til 2. heat, vil mørket begynde at sænke sig over Padborg Park, og Night Race forvandles til det helt store motorsportsshow.

  • 02/09/2017

    De er bare så klar i superklassen

    Kevin Rosel i bil nr. 14 var hurtigst i lørdagens første træning på Padborg Park med tiden 59.856. Med Frederik Nymark i racer nr. 48 lige efter. Med en forskel på ganske få tusindedele. I anden træning var det Nymark, der med en tid, der stoppede ved 59.949, var den hurtigste. De to rivaler i toppen i OK MOBIL 1 DST er i den grad så klar til Night Race i det sønderjyske. Og de er alle de andre også.

    Michel Nykjær stiller for første gang op med en V6-motor i superklassen, og han ser også ud til at finde sig godt til rette med de to ekstra cylindre.

    Ole Petersen har også superfart i sin bil, og Jesper Egebart kan gå hen og blive køreren, der kommer til at drille den førende kvintet i Night Race, hvor han i 2016 var helt suveræn i mørke med lys på.

    I anden træning viste Martin Andersen med en omgangstid under minuttet, at han igen har fundet farten i sin supertourisme-racer, og han vil også lege med helt fremme i tidtagningen.

    I første træning var det bemærkelsesværdigt, at Molly Pettit var 9. hurtigste, og det var med Nicole Rasmussen lige efter. Og for en gangs skyld var Nicole hurtigere end sin far, Rene Rasmussen. Desværre kunne Nicole Rasmussen ikke holde fast i farten i anden træning, hvor hun endte ude i græsrabatten.

    Casper Røes er debutant i OK MOBIL 1 DST, og den 17-årige fynbo opnåede i første omgang det, han håbede på: Han er ikke den, der kører de langsomste omgange.

    Der er tidtagning på Padborg Park kl. 14.30. Og der er på alle måder inviteret til superrace, der først har finale kl. 22.00.

  • 01/09/2017

    Mesterkører i ventil-pokerspil

    Supertourisme-vinderen fra 2016 kører rundt i bil nr. 17 med mintgrønne striber som forsvarende mester, og når publikum følger Michel Nykjær fra Næstved i lørdagens Night Race på Padborg Park, vil det umiddelbart se ud, som alt er ved det gamle. Men der er faktisk tale om en falsk indpakning. For Nykjær har siddet og spillet pokerspil med ventilerne i værkstedet.

    Han tager dermed en meget stor chance. Eller sagt på en anden måde, Michel Nykjær løber - nej kører en stor risiko. Og det på et tidspunkt, hvor han er med helt fremme i superracet om 2017-mesterskabet i OK MOBIL 1 DST.

    Mekanikerne har været på overarbejde i Team Prego Racing på Padborg Park. Martin Vedel fra Odense har i år kørt i en V6. Den har han ikke haft succes med.

    - Nu vender jeg tilbage til turbo-udgaven, som jeg fik flere gode placeringer med i 2016-sæsonen, og så tror jeg på, at jeg igen kan være blandt de hurtigste i Night Race, fortæller Martin Vedel.

    Han skal køre den supertourisme-turbo, som Michel Nykjær vandt 2016-mesterskabet i, og som i år har ført sjællænderen frem til en delt 1. plads med Frederik Nymark, Hadsten.

    Dyt, dyt, skal vi bytte. For Nykjær har så til gengæld overtaget Vedels V6-udgave. Det betyder, at han får to ventiler mere at gøre godt med. Men han skal også rundt i Night Race på Padborg Park i en bil med en fartdæmpende restriktor. Og raceren er også 40 kilo tungere end den, han er vant til.

    Derfor er Nykjær ude i det helt store pokerspil. Martin Vedel tror dog på, at de er i en win-win-situation.

    - Jeg passer nok bedre til en turbomodel, mens Nykjærs kørerstil kan komme helt til rette i en V6’er.

    Før en hektisk lørdag, der først finder sin afgørelse efter mørkets frembrud, har Nymark og Nykjær begge 263 points. Ole Petersen og Kevin Rossel følge lige efter. Begge med 237 points. På 5. pladsen kører Kevin Verner med kun to points færre end Petersen og Rossel.

    Men publikum vil nok også holde godt øje med køreren på 7. pladsen. Jesper Egebart fra Vejle har slet ikke levet op til forventningerne i denne sæson, men han var blændende i Night Race 2016, hvor han imponerede med nogle helt perfekte overhalinger. Han er alt andet end møkeræd.

    I bil nr. 23 er det ikke motoren, der er skifter ud, men derimod køreren. Kristian Thorsen fra Lunderskov er stoppet, og i stedet debuterer den kun 17-årige Casper Røes fra Odense i superklassen i dansk motorsport.

  • 30/08/2017

    Night Race's meeting - Duel er ikke for tøsedrenge

    De er ikke just de bedste venner. Frederik Nymark fra Hadsten og Ole Petersen fra Bredebro har været ude i dramatiske dueller, der bestemt ikke er for tøsedrenge.

    Rivaliseringen mellem de to har flere gange givet rystelser i OK MOBIL 1 DST, og i lørdagens Night Race kan det igen komme til et tæt opgør mellem de to.

    Både Nymark og Petersen er med helt fremme i denne sæson, og meget står på spil for dem i det Night Race, hvor afgørelsen først falder efter mørkets frembrud.

    Frederik Nymark kører også med i en GT3-klasse i Tyskland i en BMW M6, og han var flot med fremme på den berømte Nürburgring. Han kommer således til Night Race med masser af selvtillid.

    Han vil dog ikke kunne nøjes med en duel med Ole Petersen.

    - Selv om jeg ved, at Ole Petersen nu kan køre rigtig stærkt. Det kan Kevin Rossel også, men jeg skal først og fremmest holde øje med Michel Nykjær, som jeg deler 1. pladsen med i OK MOBIL 1 DST.

    Frederik Nymark kan faktisk også finde på at sige noget pænt om Ole Petersen. Selv om han mange gange har bandet ham langt ned i helvede.

    - Vi kører begge i en V6-udgave af supertourisme-raceren i denne sæson, og det har på en måde forenet os, så faktisk har vi det meget godt med hinanden lige nu, men ingen skal være i tvivl om, at på banen giver vi ikke hinanden så meget som en millimeter plads i kampen om at komme først, siger Frederik Nymark.

    Det bekræfter Ole Petersen, der i denne sæson kører bedre end nogensinde og nu er med helt fremme.

    - Nymark og jeg har virkelig været oppe at slås på banen, og der er blevet skældt og smældet uden for banen efter løb, men hvis vi skal helt frem, så kan vi ikke nøjes med at slås indbyrdes. Der er flere, der vil køre om kap helt fremme, og det er et mesterskab, der nu står på spil, siger Ole Petersen.

    Frederik Nymark og Ole Petersen udgør sammen med Michel Nykjær, Næstved, Kevin Rossel, Vejle, og Kevin Verner fra Silkeborg den kvintet, der er favoritter i lørdagens Night Race.

    Night Race fra Padborg Park sendes på de regionale tv-kanaler 16.15-18.00 og 19.45-22.10, og det bliver med Claus Elgaard og Thomas Wulff som kommentatorer.

  • 28/08/2017

    Night Race's meeting - Han passer godt på sig selv og sin bil

    Det er ikke kun nummeret, der er noget helt særligt. Kevin Verner fra Silkeborg stiller op i dansk bilsports superklasse med nr. 512. Heller ikke hans bil ligner de øvrige i feltet. Den 25-årige sæsondebutant i OK MOBIL 1 DST møder op til Night Race på Padborg Park den første lørdag i september med en supertourisme-racer, der også kan tåle dagens lys.

    Efter fire afdelinger i OK MOBIL 1 DST er det ikke til at se, at Kevin Verner har været ude i tæt race. Der er ingen som Verner, der passer godt på både sig selv og bilen. Ingen skrammer her.

    Alligevel er det lykkedes for Kevin Verner at blande sig helt i klassens top, hvor han før Night Race er placeret på en 5. plads og med alle muligheder for at kunne komme endnu længere frem.

    Kevin Verner smiler lidt genert, når han ser på sin racer.

    - Da jeg kørte i Legend-klassen, havde jeg nok også den pæneste bil. Det er ikke sådan, at jeg hele tiden sidder og tænker på, at nu skal jeg undgå at smadre ind i andre eller selv blive ramt. Jeg har måske bare været heldig.

    Kritikere vil nok påstå, at Kevin Verner ville være placeret endnu nærmere mesterskabet, hvis han kørte lidt mere aggressivt. Den mistanke afviser Kevin Verner.

    - Jeg prøver at undgå de sindssyge og unødvendige sammenstød, men hvis jeg på sidste omgang kommer op på siden af den førende, så vil jeg da godt kunne finde på at skubbe lidt, selv om bilen så også får skrammer.

    Forud for Night Race, der bliver den helt store motorsportsfestival på Padborg Park for hele familien, så har Kevin Verner været på banen for at forberede sig bedst muligt.

    - For os handler det om at finde endnu mere fart i bilen. Selv om jeg har fået en god start i OK MOBIIL 1 DST og naturligvis er tilfreds med at være med i top-5, så håber jeg, at jeg vil være endnu hurtigere i Night Race.

    Foto: Brian Staal

  • 23/08/2017

    Night Race's meeting - Meget ung debutant i Night Race

    Et helt nyt navn dukker op i superklassen i dansk motorsport, når det fascinerende Night Race, der er både ekstremt hårdt og mørkt, køres på Padborg Park den første lørdag i september. Det er den kun 17-årige Casper Røes fra Odense, der debuterer i OK MOBIL 1 DST.

    Den meget unge debutant afløser Kristian Thorsen, Lunderskov, og bliver teammakker med Jesper Egebart i Nordic Racing.

    Casper Røes var kun 8 år, da han første gang kørte race. Det var i en gokart.

    - Når det ikke blev hverken fodbold eller håndbold, så har det måske noget at gøre med, at jeg nok er for egoistisk til holdsport, og så var jeg allerede som dreng bidt af fart.

    I 2016 skiftede fynboen gokart ud med Formel 4-biler, og han valgte at køre i den franske serie.

    - Det var ligesom det, der var penge til, og så tiltrækker det mig, at der køres på et højt niveau i Frankrig.

    Casper Røes kører også fransk Formel 4 i 2017-sæsonen, men nu griber han så også chancen i den danske supertourisme-serie.

    - Vi er rigtig gode venner med Thorsen-familien, og da Kristian mistede lysten, var der pludseligt et ledigt sæde, forklarer Casper Røes.

    Onsdag i sidste uge sad han så for første gang i en rigtig racerbil, og på en måde var han oppe til en eksamen. Han bestod.

    Onsdag i denne uge er han så igen på Padborg Park. Han skal ikke blot lære at køre en helt ny racer. Han skal også først til at lære Padborg Park at kende.
    Og den første lørdag i september skal Casper Røes så også for første gang køre efter mørkets frembrud.

    - Det bliver naturligvis en stor udfordring, men jeg føler mig godt tilpas i bilen, og jeg håber, jeg kan presse nogle af de mange gode konkurrenter i klassen.
    Casper Røes kører også med i MOBIL 1 DST 2017 på Ring Djursland og i sæsonfinalen på Padborg Park.

  • 21/08/2017

    Night Race's meeting - Stjernekører begejstret for superracer

    Er det ikke, jeg skulle tage meget fejl, hvis det ikke er..?

    På venstre dør stod der M. Nykjær. På højre dør M. Vedel. Før Night Race har de to kørere byttet bil. Men det var nu hverken Michel Nykjær eller Martin Vedel, der sad i bilen med nr. 17. I stedet var det én af de helt store i dansk motorsport, den spinkle Nicolas Kiesa, der havde hænderne på rattet.

    Faktisk har han flyttet sin karriere fra banerne og ind i et tv-studie, hvor han nu er en populær Formel 1-ekspert. Og han ved, hvad han taler om. Nicolas Kiesa er én af de meget, meget få danskere, der selv har kørt Formel 1. I 2003 fik Kiesa fem løb i det lille Minardi-team, og det lykkedes faktisk at køre bilen frem til en 11. plads i USA.

    Nicolas Kiesa har stiftet bekendtskab med supertourisme-raceren på bybanen i København, hvor han har været med til at køre penge ind til børn på Rigshospitalet. Men i denne uge har han været på Padborg Park, hvor han virkelig var ude at teste både sine egne evner som kører og bilen.

    Og en svedende Nicolas Kiesa var begejstret som superraceren.
    - Det er noget af det sjoveste, jeg har kørt.

    Han sammenligne supertourisme-klassen i Danmark med DTM i Tyskland, hvor Nicolas Kiesa har kørt i en Audi.

    - Selvfølgelig er der tale om en lillebror, men det, at det også er en lettere bil, betyder, at det også er meget op til køreren. Mulighederne er store, og supertourisme-bilen inviterer til at køre noget fedt race.

    Selv om Nicolas Kiesa kørte rundt på nogle gamle dæk, så viste han alligevel, at han på ingen måde har glemt selv at kunne køre hurtigt.

    Han udelukker da heller ikke, at det kan blive til et overraskende comeback på de danske baner.

    - Jeg kunne faktisk godt tænke mig at køre den bil.

    I første omgang vil Nicolas Kiesa dog koncentrere sig om sin rolle som Formel 1-ekspert i tv.

    Han ved også godt, at han skal passe godt på sit navn.
    - Hvis jeg igen skal være med som kører, så skal det være 100 procent.

  • 16/08/2017

    Night Race's meeting - Rossel vil bare være den hurtigste

    En indskydelse i sidste øjeblik. Blot tre dage før Danmarksmesterskaberne besluttede supertourisme-køreren Kevin Rossel fra Vejle sig for igen at sætte sig ned i en gokart.
    Og han havde tydeligvis ikke glemt at køre hurtigt med bagdelen faretruende tæt på asfalten. Kevin Rossel blev en overraskende gokart-mester 2017. Sådan!

    Han er således ved at sætte sig op til Night Race på Padborg Park den første lørdag i september, hvor anden halvdel af OK MOBIL 1 DST indledes med noget af en motorsportsfestival.

    Og det bliver altså nu med en Kevin Rossel, der kan præsenteres som ny dansk mester i gokart. Noget af et pust til hans karriere som racerkører.

    Forude blinker drømmen. Kevin Rossel håber, han kan komme til at køre Le Mans i 2019. Men inden skal han lige vise, at han også kan være den hurtigste i dansk motorsports superklasse.

    Kevin Rossel har flere gange vist, at han faktisk er den, der kan komme hurtigst rundt på en omgang. Men samlet set er det ikke lykkedes for ham at holde fast i en førsteplads i supertourisme-serien, hvor konkurrencen er knivskarp.

    Med gokartmesterskabet har Kevin Rossel nu tanket ny selvtillid, og han kommer til Padborg Park for at vinde det sensationelle Night Race. Han ved dog også godt, at det er der flere andre superkørere, der også gør.

    Kart Foto: Ernst Photography

  • 29/06/2017

    Top-5 kører om mesterskabet

    Manden bag superklassen i dansk motorsport og ejer af Padborg Park, Tom Pedersen, kan ikke ønske sig det bedre. Når OK MOBIL 1 DST igen starter motorerne efter en lang sommerferie med Night Race lørdag den 2. september på Pedersens bane i det sønderjyske, er det med en Top-5, der fortsætter i den fortættede spænding om mesterskabet.

    Efter fire af de syv afdelinger i Danish Supertourisme 2017 ser det ud til, at Nymark, Nykjær, Rossel, Petersen og Verner afgør mesterskabet mellem sig. Det kan ikke blive mere spændende.

    Efter at afgørelser på protester har reguleret stillingen, er det nu Frederik Nymark fra Hadsten, der fører med 263 points. Han er dog ikke alene på 1. pladsen. Michel Nykjær fra Næstved har også 263 points. Kevin Rossel fra Vejle står noteret til en 3. plads med 237 points, men også Rossel må dele sin placering med en konkurrent. Ole Petersen fra Bredebro er også oppe på 237 points.

    Superklasse-debutanten Kevin Verner fra Silkeborg har lige så stille sneget sig med ind i Top-5. Han er med 235 points kun sølle to points fra Rossel og Petersen.

    Kenneth Jensen, Randers, er den, der har den største chance for at komme op i top-kvintetten. Han er på 6. pladsen med 194 points. Det er er 20 points flere end Jesper Egebart, Vejle, på 7. pladsen, mens Mikkel Mac, København, efter en suveræn præstation på Rudskogen har kørt sig ind i Top-8 med 159 points, selv om han ikke har været med i alle afdelinger.


    Rene Rasmusen fra Frederikssund er efter 1. halvleg i OK MOBIL 1 DST på en 9. plads med 145 points, og dermed fører han i AM-klassen.

    Frederik Nymark har måske endnu ikke nået den ønskede topfart, men han har været konstant med fremme. Michel Nykjær lignede én, der ville få svært ved at forsvare sit mesterskab fra 2016, men han viser nu virkelig sin klasse. Rossel har vist, at han kan være hurtigere end alle andre, men han er også kørt ind i uheld og egne fejl. Ole Petersen kører sin hidtil bedste sæson og har nu for alvor meldt sig ind i mesterskabsdramaet. Kevin Verner har på rekordtid klaret omstillingen fra Legend Car til Danish Supertourisme, og han er den store overraskelse i Top-5.

    Efter sommerpausen fortsætter superklassen i Night Race, og efter endnu en weekend på Djursland, så køres finalen i begyndelsen af oktober på Padborg Park. Alt tyder på, at det virkelig bliver en finale, hvor mesterskabet først afgøres i en power-afslutning.

  • 18/06/2017

    Triumf for Mikkel, Michel og Molly

    Mikkel Mac fra Team Roskilde Racing Center var søndagens helt suveræne stjernekører på Rudskogen. Han viste virkelig sin internationale klasse, da han efter en sejr i 1. heat også kørte sig fra en start som nr. 8 og frem til en 1. plads i heat 2, og Mikkel fuldendte sit hattrick med en suveræn sejr også i finalen i OK MOBIL 1 DST.

    Mikkel Mac var da også en stolt vinder efter finalen.

    - Vi har bevist, at vi er de bedste, sagde han til norsk TV og delte sin triumf med hele teamet.

    Mikkel Mac var dog alligevel ikke den eneste vinder på den norske asfalt. Mesteren fra 2016, Michel Nykjær fra Team Prego Racing, viste med stor tydelighed, at han bestemt ikke er blevet mæt af mesterskaber. Han var hurtigst i tidtagningen, men selv om han så i de tre følgende løb hver gang måtte se Mikkel Mac foran sig, så kørte han alligevel de fleste points hjem til mesterskabskontoen blandt topkørerne.

    Michel Nykjær er således tilbage, hvor han befinder sig bedst. Det er nu sjællænderen, der fører OK MOBIL 1-serien. Han er tilbage, hvor han bedst kan li’ at være.

    Søndagens tredje vinder blev nr. 6 i finalen. Men hvilken overraskelse. På sin hjemmebane kørte Molly Pettit fra Team Roed Performance en fremragende finale.

    - Jeg har aldrig før kørt så godt som i den finale, sagde en lykkelig Molly Pettit med store glædestårer i øjnene.

    Det blev hendes hidtil bedste placering i OK MOBIL 1 DST, og bemærkelsesværdigt var det, at hun også holdt teamkollegaen Kevin Rossel bag sig, selv om hun var hårdt presset på de sidste omgange.

    Frederik Nymark fra Nymark Racing dominerede på den samme bane for et år siden, men på denne 18. juni-søndag 2017 fandt han aldrig helt topfarten. Med en 3. plads i finalen slap han dog betydeligt bedre fra Rudskogen end mesterskabsrivalen Kevin Rossel, der slet ikke nåede sit mål, selv om han i tidskørslen søndag morgen havde vist sin hurtighed.

    Ole Petersen fra Team Prego Racing levede heller næppe op til sine forhåndsforventninger. En 7. plads i tidskørslen var lidt under det planlagte. Han kom fint i mål i heat 1 som nr. 3, men i 2. heat lavede han en personlig fejl og tabte adskillige placeringer, mens sønderjyden i finalen sluttede som 4’er uden dog at være med helt fremme. Han kan gøre det bedre.

    Succes-debutanten Kevin Verner tabte terræn i finalen, hvor han måtte nøjes med en midterplacering, men han holder alligevel fast i en top-4-placering i serien.

    Superklassen i dansk motorsport levede helt op til sit navn i det norske. Nu venter der kørerne en lang sommerpause. OK MOBIL 1 DST fortsætter først lørdag den 2. september med Night Race som den helt store motorsportsfestival på Padborg Park.

  • 18/06/2017

    Dansk trekantdrama i Norge

    Igen igen. What a race. Hvad der lignede en let sejr til Frederik Nymark, der startede forrest I heat 2 på Rudskogen, endte med at blive et dansk trekantdrama på norsk asfalt. Michel Nykjær var kommet forbi en Mikkel Mac, der ellers også kørte sig frem, og de to nåede op til Nymark, og i supertæt opgør lykkedes det faktisk for Nykjær at komme forbi, men glæden over at være nr. 1 blev kort, for Mikkel Mac smuttede ikke alene forbi Nymark, han kom også uden om Nykjær.

    Så bliver race ikke meget bedre. Det var tre kørere, der virkelig viste deres klasse, og det ser ud til at blive den helt store søndag for Mikkel Mac. Han kan ikke deltage i alle løb i OK MOBIL 1 DST på grund af opgaver på de europæiske baner, så han er uden mesterskabschance, men han kan komme med i Top-8.

    Michel Nykjær har også en stor søndag i det norske, og han er nu kun to points efter Nymark i den samlede stilling.

    Rossel, der mistede sin turbo i heat 1, kørte sig flot op gennem feltet fra bageste række, og han nåede op på en 7. plads, men chancen for igen at komme i spidsen i OK MOBIL 1 DST er tabt på asfalten på Rudskogen.

    Rene Rasmussen var med oppe og blande sig i topstriden, og for første gang i denne sæson viste Nicki Kristensen også, at han kan blande sig med de hurtigste. Han sluttede 4’er.

    Kevin Verner var igen med fremme og sluttede 5’er lige foran Henrik Jansen, der altså også viser sin klasse på den norske bane. Ole Petersen var med helt fremme i løbets begyndelse, men han oversatsede i et sving, og den fejl kostede. Han endte på 9. pladsen.

    Norske Molly Pettit viste, at hun kan sin hjemmebane. Hendes mål er at komme i Top-10, og det lykkedes lige akkurat for hende. Den anden kvinde i klassen, Nicole Rasmussen, kørte også et godt heat og sluttede på 15. pladsen.

    For Jesper Egebart vil modgangen bare ingen ende tage. Han kom slet ikke til start, og Martin Andersen har også store problemer med sin bil i Norge.

    I finalen er Mikkel Mac nu klar favorit, men det kan komme til en ny duel med Michel Nykjær.

  • 18/06/2017

    Så viste Mikkel Mac sin klasse

    Wow. What a race!

    Fronten var malet i orange, da starten gik til 1. heat i OK MOBIL 1 DST på Rudskogen. Henrik Jansen fra Team Roskilde Racing startede forrest, mens teamkollega Mikkel Mac startede fra en position i anden række. Jansen kom godt fra start, og det samme gjorde Mac. Og Jansen viste, at han ikke bare ville overlade føringen til en angribende Ole Petersen.

    Henrik Jansen holdt til presset de første fire omgangen. Med en bedre nedbremsning kom Ole Petersen fra Team Prego Racing forbi den førende orange supertourisme-racer fra Roskilde, og det blev en anden orange bil, der smuttede med forbi og kom op på 2. pladsen, og Michel Nykjær lå lige efter Mikkel Mac og blev ny 3’er.

    Fra sin 4. plads kunne Henrik Jansen gennem sin frontrude se at superrace, hvor Ole Petersen først lignede en sikker vinder, men han kunne ikke holde sin speed. Det kunne Mikkel Mac derimod, og han overtog føringen, mens Michel Nykjær også kom forbi sin teamkollega fra Prego Racing.

    Mikkel Mac viste endelige hele sin supertourisme-klasse. Han kørte et fremragende race og vandt 1. heat på den norske bane med Michel Nykjær lige efter sig.

    Netop Michel Nykjær har fået en helt forrygende begyndelse på søndagen i det norske, og han er nu rykket op på 2. pladsen i den samlede stilling i Danish Supertourismes OK MOBIL 1.

    For Kevin Rossel blev formiddagens løb den helt store nedtur. Efter tidtagningen var han kommet i spidsen for serien, men han udgik efter blot to omgange i 1. heat, og han røg fra en 1. plads i serien og ned som 3’er.

    Selv om Frederik Nymark heller ikke havde noget stort heat, så sluttede han dog på en 8. plads, og med 13 points er han igen Top-1 i supermesterskabet.

    Nok så vigtigt. Han skal nu starte i poleposition i 2. heat med store muligheder for at score mange points, mens Kevin Rossel fra feltets bagende skal ud og over overhale syv biler bare for at komme i points’ene.

    Kevin Verner sluttede som 5’er med Nicki Kristensen og Rene Rasmussen lige efter sig. Kenneth Jensen lå til en rigtig god placering, men en lille rundtur i et af de sidste sving sendte køreren med eget team ned på 11. pladsen.

    Der venter kørerne endnu et heat og en finale på Rudskogen.

  • 18/06/2017

    Rossel er tilbage i superspidsen

    Kevin Rossel sagde det på forhånd. Han er kommet til Norge for at erobre 1. pladsen i mesterskabsstillingen i OK MOBIL 1 DST tilbage. I søndagens tidlige tidtagning gik hans plan i første omgang op. Selv om han måtte overgive sig til 2016-mesteren Michel Nykjær, der som den eneste kom under et minut og 26 sekunder for en omgang på Rudskogen, så var Rossel kun mikroskopiske brøkdele efter.

    Michel Nykjær fik noteret tiden 1.25.994, og med den tid kunne han sætte 25 points ind på mesterskabskontoen. Han var også hurtig i træningerne, og Nykjær befinder sig tilsyneladende godt på Rudskogen, hvor hans store erfaring fra mange europæiske baner kommer ham til gode.

    Kevin Rossel får 22 points, og han fører nu OK MOBIL 1 DST med 212 points, mens Frederik Nymark med 15 points for 6. hurtigste tid nu er 2 points efter Rossel.

    Det bliver de to, der i denne norske søndag kommer til at køre knivskarpt om kap om den eftertragtede føring i serien. Men det er de ikke alene om.

    Michel Nykjær har for alvor meldt sig ind i mesterskabskampen, og Kevin Verner gav i tidskørslen som 3. hurtigst i tiden 1.26.480 et bevis på, at hans flotte debut i supertourisme-klassen ikke bare er begynderheld. Han kan være med helt fremme.

    Og åbenbart er Legend Car-klassen en god læreplads for racerkørere. Fra den klasse kommer også Kenneth Jensen, og han er også godt med fremme i denne sæson. Han blev 5’er i tidskørslen.

    Mikkel Mac havde været hurtigst i lørdagens træning, men selv om han med 1.26.510 faktisk var endnu hurtigere i søndag morgens tidskørsel, så måtte han i en meget tæt afgørelse nøjes med en 4. plads.

    Ole Petersens hurtigste omgang var til en 7. plads, og lige efter fulgte Henrik Jansen. Det bliver således Jansen, der i søndagens 1. heat i OK MOBIL 1 DST starter i poleposition med Ole Petersen lige i sit højre sidespejl.

  • 17/06/2017

    Mac, Rossel og Nykjær er så klar

    Det er ikke kun varmen, der gør Mikkel Mac tørstig. Den talentfulde racerkører fra Team Roskilde Racing tørster i den grad også efter at vise, at han er den hurtigste i OK MOBIL 1 DST. Hans første løb i denne sæsons superklasse er slet ikke kørt, som Mikkel Mac havde håbet på, men på den store norske bane Rudskogen er han bare så klar!

    Det sammen kan siges om Kevin Rossel og Michel Nykjær. Prøv lige at se på deres tider fra lørdagens træning.

    Mikkel Mac 1.26.857, Kevin Rossel 1.26.895 og Michel Nykjær 1.26.956. Også i fredagens træning var de med helt fremme, og de er favoritter i søndagens tidtagning kl. 10.20.

    Men, men, men. Det bliver også spillet med fordækte kort i testkørslerne. Der er kørere, der gerne vil sende et signal til konkurrenterne: Se, hvor hurtig jeg er. Måske investerer de også i gode dæk.

    Mens andre tøffer rundt med nogle gamle sutter og gerne vil give indtryk af, at de altså ikke er så hurtige. Og så kommer de som skudt ud af en kanon, når det så gælder, og der står værdifulde placeringer og points på spil.

    Ikke mindst Team Nymark Racing med teamchef Michael Outzen er både kendt og berygtet for deres pokerspil. Frederik Nymark var meget hurtig på Rudskogen i 2016-sæsonen, men han har endnu ikke vist samme superfart. Hvad gemmer han på?

    I lørdagens træning fik Nicki Kristensen under alle omstændigheder endelig fart i sin bil og undgik tekniske problemer, og han var hurtig. Det samme viste Kevin Verner sig endnu engang at være.

    Det bliver et krævende søndagsprogram på Rudskogen i OK MOBIL 1 DST med tidtagning og derefter to heat og en finale. Det er med Mac, Rossel og Nykjær så klar. Men det er der altså også andre, der er.

    Resultaterne fra Rudskogen vil blive lagt på supertourisme-siden her, og på Facebook er der under Lasse Sell muligheder for at følge hans transmission fra Rudskogen.

  • 17/06/2017

    En mester og syv udfordrere

    Måske er det i virkeligheden lettere at blive mester end at forsvare mesterskabet.

    Næstveds Michel Nykjær fra Team Prego Racing vandt supertourisme-mesterskabet 2016, men i denne sæson har han hidtil haft vanskeligt ved at være mesterlig. Efter Classic Race Aarhus, hvor Michel Nykjær fire gange i træk havde den dominerende
    gæstekører, Nicolai Møller Madsen, foran sig, kørte sjællænderen alligevel så mange points ind på kontoen, at han nu igen er med i opløbet om 2017-mesterskabet i OK MOBIL 1 DST.

    Michel Nykjær møder op på Rudskogen med 172 points, og dermed er han rykket frem på en 3. plads i serien, men når de kører af sted på den populære norske bane, er mesteren omringet af syv udfordrere.

    Foran Nykjær ligger Frederik Nymark fra Hadsten med 195 points foran Kevin Rossel fra Vejle med 190 points. Det er de to, der i denne sæson skiftes til at føre superklassen i dansk motorsport. Især Nymark har tidligere vist, at han kan køre rigtig
    stærkt på netop Rudskogen, men efter en elendig weekend i Aarhus er Rossel nu også mere end opsat på at vise, at han altså er den hurtigste.

    Bemærkelsesværdigt er det, at debutanten i supertourisme-klassen, Kevin Verner fra Silkeborg, er på 4. pladsen med samme pointtal som mesteren Michel Nykjær, og Ole Petersen fra Bredebro viste i Aarhus, at han også vil blande sig i kampen om
    mesterskabet. Han har ligeledes 172 points.

    Kenneth Jensen, Randers, er på 6. pladsen med 141 points, og han har også vist, at han kan være med blandt de hurtigste.

    Jesper Egebart fra Vejle er på 7. pladsen med 138 points, og det er betydeligt under de forventninger, der er til netop Jesper Egebart. Han sluttede 2016-sæsonen i OK MOBIL 1 DST som den suverænt hurtigste, men den klasse har han haft vanskeligt ved at finde i år.

    Martin Andersen, Løgstrup, er debutant i supertourisme-klassen, og han er begyndt godt. Han har 124 points på 8. pladsen, men der er mere i Martin Andersen, der stiller op med et meget professionelt team.

    Alt tyder på, at det er kørerne i top-8, der kommer til at afgøre, hvem der til sidst står på de tre podiepladser. I weekenden er der udsigt til, at kampen om mesterskabet bliver yderligere skærpet i et opgør mellem den forsvarende mester og de syv udfordrere.

  • 11/06/2017

    Ung kører vender frygtløs tilbage

    For Christian Loft sluttede Classic Race Aarhus på den værst tænkelige måde. Han var indblandet i et sammenstød med supertourisme-kollegaen Jesper Egebart, der sendte Loft ud i en voldsom kollision med barrieren. Løbet blev afbrudt, og Christian Loft blev efterfølgende diskvalificeret.

    Fra flere andre kørere i OK MOBIL 1 DST-feltet lød kravet om, at Christian Loft helt skulle fratages sin licens, og anklagerne haglede ned over køreren fra Hadsten. Alligevel vender den unge kører nu frygtløs tilbage. Selv om den grå supertourisme-racer ikke kommer ud at køre igen.

    Det bekræfter hans teamchef og far, Claus Loft. CL Motorsport har købt en bil hos Kenneth Jensen, og Christian Loft er med, når superklassen i dansk motorsport fortsætter serien på den norske bane Rudskogen 17. - 18. juni.

    - Vi har købt den turbomodel, som Frederik Vodder tidligere kørte i, og vi håber, vi når at bygge den om til en V6-udgave inden løbet i Norge, forklarer Claus Loft.

    Claus Loft har siden den dramatiske ulykke i Aarhus virkelig haft brug for at være den far, der beskytter sin søn.

    - Man kan roligt sige, at Christian blev skældt huden fuld i Aarhus, og vi blev også mistænkt for, at vi havde kørt team-taktisk og forsøgt at hjælpe Frederik Nymark ved at ramme andre. Det var naturligvis på ingen måde tilfældet.

    Ifølge teamchefen blev sønnens bil beskadiget, da Rene Rasmussen pludselig holdt på tværs.

    - Christian blev ramt bagfra af Tommy Laugesen og ramte Frederik Nymark, der lå lige foran, og det var der, han blandt andet mistede sit højre sidespejl, hvilket betød, at han havde vanskeligt ved at se, hvad der kom på hans højre side.

    Claus Loft er dog ikke enig i, at sammenstødet med Jesper Egebart alene var Christian Lofts skyld, og han fortryder i dag, at han ikke appellerede diskvalifikationen i Aarhus.

    Han er dog også indstillet på nu at lægge episoden bag sig.

    En anden far, Per Egebart, har en noget andet udlægning af situationen. Han var efter sammenstødet både chokeret og vred, og han truede med, at teamet med Jesper Egebart helt trak sig fra serien.

    Heldigvis er Jesper Egebart med i Norge, og det er Christian Loft altså også. Og på en dejlig bred norsk bane er der også gode muligheder for, at de to og hele feltet igen kommer til at vise superrace.

  • 21/05/2017

    Uhyggelig finale på stor weekend

    Åh nej! En succesrig motorsportsweekend i Aarhus, hvor Nikolaj Møller Madsen i OK MOBIL 1 DST blev én af de helt store vindere, endte med en uhyggelig finale, der gav en rystende afslutning på Classic Race Aarhus. Et voldsomt sammenstød mellem Christian Loft og Jesper Egebart betød, at begge bilen blev slynget ud mod publikum, hvor hegnet gav faretruende efter.

    Lyden af ambulancer gav et sus gennem publikum, men endnu er det uvist, hvor alvorligt skaderne er. Begge kørere kom selv ud af de knuste biler ved egen hjælp, men det var en rasende Jesper Egebart, der følte, at Christian Loft havde skylden for sammenstødet.

    Stemningen var naturligvis trykket specielt i supertourisme-lejren, der fik alt andet end den ønskede finale på klassens første optræden i Classic Race Aarhus.

    Efter et tidligere sammenstød havde Christian Loft store skader på sin bil, og en flagrende front og sidespejl spærrede noget for hans udsyn. Han skulle nok have været vist flaget for teknisk defekt, så han var taget ud, inden det gik galt.

    På det tidspunkt havde Nikolai Møller Madsen endnu engang lagt sig i spidsen, og det var for fjerde gang ud af lige så mange mulige, og han fik virkelig vist sin klasse.

    Det samme gjorde både Ole Petersen og Michel Nykjær, og også både Martin Andersen og Kevin Verner viste, at de med rette hører med i toppen i årets OK MOBIL 1 DST. Specielt var det imponerende, at Kevin Verner hold sig helt ude af alle sammenstød og sluttede med en bil, som allerede er klar til næste løb i Norge.

    Kevin Rossel førte supertourisme-mesterskabet efter de to første løb på Padborg Park og Ring Djursland, men han havde en rigtig dårlig weekend i Aarhus, og det er en listig Frederik Nymark, der nu fører, men både Michel Nykjær og Ole Petersen har for alvor meldt sig ind i mesterskabskampen.

    OK MOBIL 1 DST fortsætter på Rudskogen om tre uger.

  • 21/05/2017

    Startrækkefølge i top-3 holdt til mål

    I søndagens 2. heat i OK MOBIL 1 DST i Classic Race Aarhus startede Nikolaj Møller Madsen forrest med Michel Nykjær og Ole Petersen lige efter sig. Det var også rækkefølgen 15 minutter og en ekstra omgang senere, og for Nikolaj Møller Madsen ser det ud til at blive den helt store Aarhus-weekend. Han viser nu hele sin klasse i Smilets by.

    Michel Nykjær var en lige så sikker 2’er, selv om Ole Petersen med tiden 1.13,129 satte ny banerekord for klassen og måske også havde fart nok i bilen til at forsøge at komme forbi de forankørende, men han viser stor klasse her i weekenden som en hurtig kører, der også tænker sig om og ikke sjusker med de vilde overhalingsforsøg.

    On ingen kan i hvert fald beskylde Ole Petersen for en spærre. Selv om Martin Andersen kørte et nyt flot heat og virkelig har etableret sig i superklassen i dansk motorsport, så var han på en 4. plads ikke i nærheden af Ole Petersen.

    For den førende i supertourisme-mesterskabet, Kevin Rossel, blev det et rædselsheat. Lige efter start blev han presset ind i betonbarrieren, og så var hans bil færdig med at køre, og Rossel sætter sin føring over styr.

    Kevin Verner startede 5’er, og han blev 5’er, og Frederik Nymark startede 6’er, og der blev han også i hele løbet. Mikkel Mac startede fra en position som 8’er, og han var én af de få, der også lykkedes med en overhaling, hvor han kom forbi Christian Loft, men det lykkedes ikke for Mikkel Mac at komme længere frem i feltet.

    I finalen kl. 17.15 er det igen Nikolaj Møller Madsen, der starter fra pole osition, og igen er det med Michel Nykjær og Ole Petersen lige efter sig med Martin Andersen som 4’er og Frederik Nymark som 5’er, og han har nu lagt sig i spidsen i mesterskabsserien.

  • 20/05/2017

    Stor dramatik bag super top-3

    Nikolaj Møller Madsen gjorde det. I det første heat nogensinde for Danish Supertourisme i Classic Rase Aarhus startede han forrest, og der blev lige indtil det ternede flag blev viftet foran ham, og gæstekøreren i OK MOBIL 1 DST vandt sit første heat klassen, hvor han deler bil med Molly Pettit

    Nikolaj Møller Madsen kom bestemt ikke let til sin 1. plads. På de første omgange var det Ole Petersen, der pressede ham. Senere var det Michel Nykjær, der sneg sig forbi Team Prego-kollegaen, og med 22 points ligner Michel Nykjær nu igen én, der vil være med i mesterskabstoppen.

    Selv om Nikolaj Møller Madsen flere gange lavede mindre bremsefejl, så viste han stor klasse, men det samme gjorde både Michel Nykjær og Ole Petersen.

    Det gælder også for nr. 4 Martin Andersen og Kevin Vagner på 5. pladsen. Flot race af dem.

    Kevin Rossel var indblandet i tumult, og hans temperament stod i flammer efter heatet. Han blev nr. 6 og fik ikke de points, han havde håbet på.

    Den positive overraskelse var Christian Loft, der med en 7. plads fik vist, at han også i race kan være med blandt de hurtigste.

    Mikkel Mac fik virkelig taget revanche for en total mislykket tidtagning. Han skulle starte sidst, men han driblede sig flot op gennem feltet, og han havde den hurtigste omgangstid i heatet. Mikkel Mac sluttede som 8’er.

    Frederik Nymark er ganske give ikke tilfreds med en 6. plads, men han er til gengæld nok tilfreds med, at han forkortede afstanden op til rivalen Kevin Rossel.

    Dramatikken, hvor de fleste biler i feltet i OK MOBIL 1 DST holdt bunkebryllup i et sving, fortsatte efter løbet, hvor luften var tyk af rygter om protester. Der kan derfor komme ændringer i rækkefølgen senere på aftenen.

    Superklassen i dansk motorsport fortsætter i morgen søndag.

  • 20/05/2017

    Succes for Nikolaj, fiasko for Mikkel

    For de to udlandskørere i superklassen blev lørdag formiddags tidtagning som dag og nat. Nikolaj Møller Madsen slog endelig til, og med 1.13,866 kørte han den hurtigste omgang, og han har dermed fået en helt forrygende start i OK MOBIL 1 DST i Classic Race Aarhus.

    Nikolaj Møller Madsen kører i bil nr. 28, der normalt tilhører norske Molly Pettit, men hun har i denne weekend overladt supertourisme-raceren til Nikolaj Møller Madsen i Team Roed Performance.

    Ole Petersen fra Team Prego Racing viste i tidtagningen, at han også er hurtig på bybanen i Aarhus, og han havde næsthurtigste tid i 1.14,059 med teamkollega Michel Nykjær lige efter i 1.14,227.

    Frederik Nymark, Martin Andersen, Kevin Rossel, Kevin Verner og Jesper Egebart kom lige efter og starter dermed blandt de otte forreste i 1. heat senere på dagen.

    For en anden udlandskører blev tidtagningen en fiasko. I fredagens træning kørte Mikkel Mac fra Team Roskilde Racing Center en omgang i 1.13,642. Havde han gentaget den speed i tidtagningen, var hansluttet som 1’er, men i stedet sluttede han inde i en betonvæg, og han skal nu starte sidst i 1. heat.

    Det var noget værre Mikkel Macværk.

    Normalt bliver der vendt m på de otte hurtigste, men det sker ikke på bybanen i Aarhus, og derfor er det Nikolaj Møller Madsen, der starter fra pole position, og han har dermed den helt store chancefor a blive den helt store supertourise-vinder her i weekenden.

    I mesterskabet ser det ud til, at Aarhus kan gøre toppen med Kevin Rossel, Frederik Nymark og Kevin Verner endnu mere spændende, og 2016-mesteren får med en startplacering som nr. 3 medgode muliggheder for agt melde sig tilbage i 2017-mesterskabet.

  • 17/05/2017

    Succes-debutant har fordel i Aarhus

    Kevin er et rigtig godt racernavn. Naturligvis især, når efternavnet er Magnussen. Men i superklassen i dansk motorsport er Kevin også et fornavn, der bliver holdt øje med. Kevin Rossel fører OK MOBIL 1 DST efter Padborg Park og Ring Djursland. Det er ikke den helt store overraskelse. Til gengæld er det lidt af en sensation, at der også er en Kevin på 3. pladsen i mesterskabet. Kevin Verner fra Silkeborg er denne sæsons helt store succes-debutant i supertourisme-serien.

    Og når OK MOBIL 1 DST fortsætter i weekenden i Classic Race, kommer netop Kevin Verner til Aarhus med en fordel. Han har nemlig allerede erfaringer med den specielle bybane.

    - Det er sådan set en enkel bane med fire langsider og fire sving, men det er supervigtigt at kende underlaget, for det er der, faren lurer, og det vil være en fordel at have kørt på banen før.

    Det er en bane med omgivelser, der gør ondt at slå sig på. Det ved Kevin Verner af erfaring. Det var i Legend-klassen i 2014, hvor Frederik Nymark mistede grebet lige foran Kevin Verner, og så mistede han også kontrollen med den lille racer og ramte betonbarrieren.

    - Man slår sig altså lidt mere på beton end i en sandkasse, som Kevin Verner siger det med et smil.

    Han vandt Legend-mesterskabet i 2016, og han var også med helt fremme i Aarhus.

    - Det er vildt spændende at køre i Aarhus, og jeg har store forventninger til weekenden.

    Frederik Nymark og Kevin Verner er ikke de eneste, der stiller op i Aarhus - nu i supertourisme-klassen - med værdifulde erfaringer med banen. Det samme er tilfældet for Kenneth Jensen. Han har også tidligere deltaget i Classic Race i en legendbil.

    De tre har allerede vist, at de i denne sæson er med helt fremme blandt de hurtigste i superklassen. Kevin Verner er dog den største overraskelse.

    - Vi havde håbet på, at jeg kunne klemme mig ind blandt de otte hurtigste, men at jeg nu er 3’er efter de to første løb er langt over vores egne forventninger i teamet.

    Kevin Verner er begejstret for at køre i OK MOBIL 1 DST, og han er én af dem, der også taler pænt om sine konkurrenter i klassen.

    - Jeg synes faktisk, at der bliver kørt fair race.

    For Kevin Verner og supertourisme-feltet bliver den indledende tidtagning endnu vigtigere end på de andre baner. I Aarhus bliver der nemlig ikke vendt om i rækkefølgen på de otte hurtigste til 1. heat, og det sker heller ikke til 2. heat, og køreren med den hurtigste omgang kan dermed have sat kursen mod en fantastisk weekend.

    Men på den bane kan alting ske.

  • 17/05/2017

    Djursland-weekend får et efterspil

    Selv om supertourisme-racerne har forladt Ring Djursland, så har weekenden i OK MOBIL 1 DST fået et efterspil, der betyder, at det endelige resultat endnu ikke er kendt. Hovedpersonen i det drama er sønderjyden Ole Petersen.

    Han stod med en stor flot pokal efter en 2. plads i finalen, og han troede på det tidspunkt, at han kunne tilskrive sin mesterskabskonto i superklassen med 22 points.

    Men han kom også til at stå skoleret bag dommernes lukkede dør. Årsagen var en protest fra Kenneth Jensen, der mente, at Ole Petersen smækkede døren i for sin konkurrent i første sving efter starten, hvilket sendte Kenneth Jensen en tur rundt ude i græsset.

    Dommerne idømte Ole Petersen en straf på 20 sekunder, og det sendte køreren fra Bredebro ned på en 12. plads, og i stedet er det nu kun ni points, som Ole Petersen kan sætte ind på sin konto, og han mister sin 3. plads i den samlede stilling.

    Det er dog en kendelse, som Ole Petersen-lejren ikke umiddelbart kunne acceptere. Det skyldes blandt andet utilfredshed med, at dommerne gjorde konkurrenten Frederik Nymark til hovedvidne i sagen. Han kunne have en personlig interesse i en afgørelse, der gik Ole Petersen imod, for det ville være en pointsmæssig fordel for Nymark.

    Alligevel har Ole Petersen nu besluttet at tage dommen til efterretning. Han skal dog ikke aflevere nogen pokal. Den tog han nemlig slet ikke med hjem fra Djursland.

    Under alle omstændigheder betyder sagen, at rivaliteten i toppen af superklassen er skruet endnu nogle grader i vejret inden weekenden i Aarhus. Det blive så tæt.

  • 14/05/2017

    Rossel er nu alene i spidsen

    Forud for weekenden på Ring Djursland lå Kevin Rossel og Frederik Nymark side om side efter sæsonåbningen på Padborg Park, men med en suveræn sejr i finalen er det nu Rossel, der har lagt sig i spidsen i OK MOBIL 1 DST. Det var da også en glad Kevin Rossel, der sluttede en dejlig søndag på Djursland med en plads på sejrsskamlens øverste trin.

    Frederik Nymark var ude i problemer både før tidskørsel og 1. heat, men han fandt sig selv igen og vandt 2. heat, og i finaleheatet kørte han sig frem til en 3. plads viste, at han er berettiget til en topplacering.

    Det samme er Ole Petersen. Efter Rossel med 172 points og Nymark med 156 er det nu Petersen, der med 134 points er 3’ i mesterskabsstillingen. Han sluttede på en 2.plads i finalen, hvor han overhalede Prego-kollegaen Michel Nykjær og i den forbindelse fik trukket Nymark med forbi 2016-mesteren, der på intet tidspunkt helt fik den fart i bilen, som han havde i sidste sæson.

    Kevin Verner blev 5’er i finalen, og dermed viste han endnu engang, at han er den nye dreng i klassen, der bare ikke har tænkt sig at holde sig tilbage. Han er en klar gevinst for superklassen.

    Martin Andersen kørte en god finale og blev nr. 6 efter en tæt duel med Mikkel Mac, der bliver bedre og bedre, og det Mikkel Mac, der kørte den hurtigste omgang i finaleheatet.

    Jesper Egebart blev idømt en tyvstart og sat tilbage, og han måtte nøjes med en 8. plads og nåede ikke de points, han havde håbet på.

    Molly Pettit har hver gang et håb om at komme i top-10, og hun var med en 11. plads tæt på og havde samlet set en god weekend på Djursland.

    Finalen viste også, at top-8 er meget, meget tæt i denne sæson, og Egebart i 1. heat, Nymark i 2.heat og Rossel i 3.heat viste, at de vinder løbet, hvis de starter forrest.

  • 14/05/2017

    En tæt superduel blev væk

    Der var lagt op til den helt store duel mellem rivalerne Frederik Nymark og Kevin Rossel i 2. heat i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland, men spændingen holdt kun til det første sving. Det kom Nymark hurtigst ud af, og der blev han så i resten af løbet uden at Rossel på noget tidspunkt kom helt op til den førende.

    Kevin Rossel kører mere velovervejet i denne sæson end tidligere, og han var klar over, at 22 points for en 2. plads også vil være godt for hans mesterskabskonto.

    Også selv om Frederik Nymark scorede 25. Nymark havde uro i teamet både før tidtagning og 1.heat, men i 2.heat var han suveræn.

    Michel Nykjær blev en lige så sikker 3’er med afstand ned til Jesper Egebart på 4. pladsen med Kenneth Jensen, Kevin Verner og til sidst også Mikkel Mac lige i bagskærmen.

    For Rene Rasmussen blev det heat en skuffelse. Efter en 3. plads i 1. heat kørte han ind i den store nedtur og udgik tidligt i løbet.

    I finalen er det Kevin Rossel, der starter fra pole position. Nærmest er Michel Nykjær med Jesper Egebart og Ole Petersen i 2.startrække.

  • 14/05/2017

    Egebart tilbage i finale-stil

    Sådan Jesper Egebart! Supertourisme-køreren fra Vejle var i 1. heat i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland tilbage i den stil, han viste i finalen i 2016-sæsonen, og han udnyttede, at han startede forrest, og der blev han lige til det ternede flag blev viftet for næsen af ham.

    Men Egebart kom bestemt ikke sovende til sin 1. plads. Som i Åbningsløbet på Padborg Park for 14 dage sidden viste supertourisme-debutanten også på Djursland, at han som Legend-mester i 2016 kan køre direkte ind i superklassen i dansk motorsport og være med helt fremme. Faktisk pressede han Jesper Egebart over flere omgange.

    Rene Rasmussen fra Frederikssund var en anden positiv overraskelse. Han viste, at han altså har tænkt sig at være med helt fremme i denne sæson, og han var ganske suveræn på 3.pladsen.

    Martin Andersen, der startede 2’er, lignede længe én, der skulle snuppe 4. pladsen, men en tur i sandkassen kostede alt, og i stedet blev det Ole Petersen, der overtog den placering. I øvrigt lige foran Team Prego-kollega Michel Nykjær. Det er tydeligt, at mesteren fra DST-sæson-2016 har mistet speed i sin bil i denne sæson.

    Kenneth Jensen blev nr. 6 foran Kevin Rossel, der ikke kunne leve op til sin hurtighed fra tidtagningen. Han lå endda længe efter Frederik Nymark, men mod løbets slutning gik Rossel forbi i et tæt duel.

    Mikkel Mac startede helt tilbage efter diskvalifikationen i tidskørslen, og i et af de første sving om han i vanskeligheder, men derefter viste han sin klasse, og han kørte sig frem til en position som nr. 12.

    Det så længe ud til, at Nicki Kristensen ikke kom til at køre mere på Ring Djursland, men en delukkelse blev ændret til en bøde, og Nicki Kristensen kom med og endte på en 10. plads.

    Den tætte duel mellem Kevin Rossel og Frederik Nymark bliver nu gentaget senere på eftermiddagen. I 2. heat starter Nymark i pole position med Rossel næsen liige ved siden af sig. Det kan blive en herrefight.

  • 13/05/2017

    Rossel hurtigst på Djursland

    Drillende regndråber skabte uro i alle teams forud for tidskørslen i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland, men det blev ved de få dråber, og med ni biler under 50 sekunder for en omgang blev det en usædvanlig tæt afgørelse med Kevin Rossel, der var dagens hurtigste på Djursland.

    Det lignede længe en overraskelse med Kenneth Jensen som den med mest speed, men Kevin Rossel viste igen, at han denne sæsons hurtigste kører. Han vandt også tidskørslen for 14 dage siden på Padborg Park.

    Rossels hurtigste omgang blev noteret til 49,398, men Ole Petersen havde også fart i sin bil, og han kom lige efter Rossel med tiden 49,421, mens Kenneth Jensen sluttede som 3. hurtigst i tiden 49,447.

    Michel Nykjærs hurtigste omgang blev 49,579, og det var 2016-mesteren absolut ikke tilfreds med. Rene Rasmussen viste flotte takter og blev 5’er foran Kevin Verner, Martin Andersen og med Jesper Egebart på den 8. plads, der betyder, at han starter forrest i søndagens 1. løb på Ring Djursland.

    Egebart har dog endnu ikke været lige så hurtig, som han viste i sidste sæsons finale, men måske lykkes det søndag.

    Tidtagningens største skuffelse var Mikkel Mac. Han lå med en tid blandt de hurtigste, men en overhaling i en gul flagzone betød, at han fik vist det sorte flag, og dermed var han diskvalificeret.

    Han skal starte sidst i søndagens 1. heat.

    Kevin Rossels supertid var ikke den eneste succes i Roed Performance. Molly Pettit var tilbage i bil nr. 28, og hun kørte rundt på Djursland i 13. hurtigste tid. Det så godt ud.

    Det gjorde det til gengæld ikke for Frederik Nymark, der ikke kunne følge de lovende takter op fra Padborg Park for 14 dage siden, og han kunne ikke være tilfreds med kun at være 9. hurrtigst.

  • 12/05/2017

    Stille sønderjyder giver den gas

    Det var på ingen måde en tilfældighed, at Ole Petersen fra Bredebro kom bedst fra start i den ny OK MOBIL 1 DST-sæson blandt de fire kørere i Team Prego Racing, der også tæller 2016-mesteren Michel Nykjær, Næstved, Martin Vedel, Odense og Tommy Laugesen, Silkeborg. Den stille sønderjyde var ganske enkelt den, der havde forberedt sig bedst.

    Bil nr. 97 er ombygget fra turbo til V6, og i optakten til sæsonåbningen var Ole Petersen bestemt ikke altid gode venner med den nye motor. Og faktisk var der på et tidspunkt overvejelser om, at han ville tilbage til turbo-udgaven. Det blev ved overvejelserne. Ikke mindst til stor lettelse for mekanikerne.

    De kom så alligevel på overarbejde, da de mellem to heat var tvunget til at skifte gearkasse, hvis Ole Petersen skulle fortsætte i løbet. Det lykkedes, og den unge gut, der på alle måder bakkes op af sine forældre, fik vist, at han virkelig kan give den gas.

    Han er også suverænt den, der har kørt de fleste omgange i forberedelserne op til sæsonåbningen. Blandt andet var han også med i en træningslejr i Frankrig. Det er den flid, der gjorde ham til den hurtigste i Prego-teamet hen over weekenden.

    Ole Petersen er det mest efterspurgte hadeobjekt i superklassen, hvor han ofte bliver beskyldt for at spærre for andre og være skyld i sammenstød. Men det er væsentligt at notere sig, at han altså ikke er hverken værre eller bedre end de øvrige i feltet i dommernes øjne.

    På Padborg Park viste han flere gange, at han virkelig kan give den gas og køre noget godt race, og det er det, han skal vise i weekenden på Ring Djursland. Meget tyder på, at Ole Petersen igen i år vil være at finde i top-5.

    Blandt de fire i Team Prego Racing var det fynboen Martin Vedel, Odense, der var den største skuffelse i Åbningsløbet. Det har han gjort noget ved. Martin Vedel har både teknisk og mentalt forberedt sig godt til mødet med Ring Djursland. Hans ambitioner er også til mere end middelmådighed. Det er også nu, han skal vise, hvad han er til.

  • 12/05/2017

    Alle holder øje med Frederiks fart

    Han sidder i bil nr. 48. Og når OK MOBIL 1 DST fortsætter sæsonen på Ring Djursland i weekenden, vil der blive holdt et specielt øje med lige netop Frederik Nymark. I tidtagningen i Åbningsløbet på Padborg Park var det en Kevin Rossel i en turbo-supertourisme, der var den hurtigste, men i to af søndagens tre løb var det Frederik Nymark fra Hadsten, der kom først over målstregen, og han kører i en helt ny V6-udgave af den populære racerbil.

    Kan Frederik Nymark på Ring Djursland få lige så meget fart på som i finalen på Padborg Park for 14 dage siden? Og er V6’erne nu hurtigere end turbo-bilerne? Det får publikum svaret på i weekenden på Ring Djursland.

    Helt givet er det, at Frederik Nymarks nærmeste rival, Kevin Rossel fra Vejle, kommer for at vise, at han er hurtigere i sin turboracer.

  • 11/05/2017

    Superklassen bliver endnu mere super

    Det bliver stort. Efter det flotte åbningsløb på Padborg Park, bliver feltet i OK MOBIL 1 DST nu endnu større i den kommende weekend på Ring Djursland. Og det bliver til at få øje på, for Team Roskilde Racing Center kommer med tre orange biler. Og superklassen bliver endnu mere super.

    Der er store forventninger til Mikkel Mac, der også imponerer ude på de europæiske baner. Henrik Jansen viste i 2016-sæsonen, er han er meget andet end en gentleman-kører. Hans stil er fanden-i-voldsk, og han både tager og giver, men faktisk var Jansen også flere gange med fremme blandt de hurtigste.

    Den tredje kører i teamet er Peter Christensen. Han debuterer i OK MOBIL 1 DST som et mere ubeskrevet blad.

    Hvis Mikkel Mac bliver i ét med sin supertourisme-racer, så vil han blande sig i det fartforrygende selskab, der i forvejen tæller blandt andre Frederik Nymark, Kevin Rossel, Jesper Egebart, Ole Petersen og Michel Nykjær.

    Og så er det i øvrigt ikke kun de orange-sorte Roskilde-biler, der vil styrke klassen. Publikum kan også glæde sig til et gensyn med Molly Pettit.

    Den populære norske kører forberedte sig i en træningslejr i Frankrig, og hun har været en onsdag på Padborg Park, hvor hun har testet sin bil nr. 28. Det gik godt. Og Molly Pettit er nu en del af det nye Team Roed Performance.

    I Åbningsløbet på Padborg Park sad Nicolai Møller Madsen i den samme bil. Han må vige pladsen for Molly Pettit, der sæsondebuterer på Ring Djursland.

    Med Pettit, Mac, Jansen og Christensen er det 23 supertourisme-kørere, der sætter hinanden stævne på Djursland i den hidtil stærkeste udgave af superklassen.

  • 09/05/2017

    Motorsportens succesrige ildsjæl

    Kørerdragten hænger lige ved siden af skrivebordet. For Tom Pedersen elsker fortsat at sidde bag rattet i en racerbil. Og han kan hver en centimeter asfalt på sin Padborg Park, og selv i søvne kender han idealsporet i hvert et sving.
    Alligevel er hans arbejdsplads i dag på chefkontoret på den motorsportsbane, han overtog for otte år siden.

    Men selv bag skrivebordet fornægter hans kærlighed til den hurtige sport sig ikke. Tom Pedersen er en turboildsjæl, og som 35-årig sidder han i dag på kontoret bag en computerskærm og er den mest succesrige iværksætter i dansk motorsport.

    Det er han med Padborg Park som omdrejningspunkt. Han har bygget en stor event-forretning op, han kan tilbyde Formel 1-oplevelser, og med Tom Pedersen som promotor er det Padborg Park I/S, der nu står bag de tre klasser, Legend Car, Danish Supertourisme og Danish Endurance Championship.

    - Hvad er det, der driver dig?

    - Det er lysten til at skabe resultater. Sådan har jeg det, når jeg sidder i en racerbil. Det gælder hele tiden om at komme fremad. Det er den drift, jeg har taget med mig ind på kontoret, og når jeg er alene tilbage efter en lang dag, så sidder jeg og søger på min computer efter nye ideer. Det var sådan, at jeg i 2015 fandt supertourisme-klassen.

    Tom Pedersen er født og opvokset i Christiansfeld. Først som 15-årig begyndte han at køre race. Det var på gokartbanen i Vojens. I 2003 blev han dansk og nordisk mester i Formel Renault, og i 2004 debuterede Tom Pedersen i DTC.

    - Hvor vandt du din største sejr som kører?

    - Det var på Jyllandsringen i 2007. Selv om jeg stillede op i DTC i en gammel model, så vandt jeg foran Jan Magnussen. For enhver dansk kører er det altid noget særligt at komme foran Jan.

    - Hvor opdagede du Legend-klassen.

    - Jeg stillede op til et løb i Formel Renault i England, og på samme bane kørte Legend-bilerne. Jeg blev vidne til noget rigtigt godt race og blev begejstret, og jeg rejste til USA, hvor klassen stammer fra, og i 2009 fik jeg Legend til Danmark, hvor den nu er én af de absolut mest populære klasser.

    - Men hvorfor Legend og DST?

    - Fordi det er klasser med biler, der passer rigtig godt til de danske baner, og det viser sig også, at publikum virkelig får race for pengene. Selv kunne jeg helt sikkert tjene flere penge på andre forretningsområder, men det er motorsporten, der er min alttoverskyggende interesse.

    - Dit iværksætteri er ikke blevet modtaget lige positivt i dansk motorsport.

    - Det er rigtigt, at der har været modstand specielt mod Danish Supertourisme, men det er måske forståeligt nok, når der kommer noget nyt. Nu kører tingene da meget problemfrit. Og uanset hvad er DST kommet for at blive, og det beviser vi nu med det hidtil største felt i superklassen.

    - Er der plads til både DTC og DST?

    - Det har der jo været hidtil, så hvorfor ikke i fremtiden, men jeg forestiller mig nok, at begge klasser vil blive styrket, hvis vi også kunne lægge vores arrangementer sammen måske bare til et par enkelte løb.

    - Hvilken klasse er bedst, DST eller DTC?

    - Det er Legend.

    Hele Padborg-bossens koncentration er nu rettet mod den kommende weekend, hvor alle de tre klasser, denne ildsjæl er promotor for, kører på Djursland.
    Og typisk for Tom Pedersen, så præsenterer han en ny racer i langdistanceklassen DEC. Det er en supertourisme-light, der bliver et nyt spændende bekendtskab.

    Og så er den næste Pedersen allerede hurtigt på vej frem. Lige siden han var 4 år, har Lone og Tom Gaarde Pedersens søn, Mikkel, kørt gokart, og som 8-årig viser han allerede, at han er et stort talent. Og på en bane lige så besat som sin far for at komme først.

  • 03/05/2017

    To mesterskabsfavoritter i spidsen

    Top-4 i OK MOBIL 1 DST fra 2016-sæsonen var også på forhånd udset til at være mesterskabsfavoritter i den sæson, der blev indledt på Padborg Park i weekenden, men kun Frederik Nymark fra Nymark Racing og Kevin Rossel fra Roed Performance kunne leve op til de helt store forhåndsforventninger. Begge fører serien med 86 points.

    De to var de eneste i et felt med 20 startende, der hver gang sluttede i top-8 i lørdagens tidskørsel og i søndagens tre løb. Derimod havde 2016-mesteren Michel Nykjær i et modgangsramt Team Prego Racing noget af en rædselsweekend, og den fjerde i 2016-firebanden, Jesper Egebart, genfandt ikke helt sin topspeed fra forrige sæsons finale.

    FREDERIK NYMARK: Med 3. hurtigste tid allerede i tidskørslen viste han, at han havde underspillet sine chancer i en ny V6-udgave af supertourisme-raceren. Han kørte fremragende og var både hurtig og rigtig i sine valg på banen. Han kommer til at køre med om mesterskabet igen i 2017-sæsonen.

    KEVIN ROSSEL: Han viste med banerekordtiden 59.140 igen, at han kan køre stærkt, og han var 1’er i både tidskørsel og i 2. heat, mens han i 1. heat ikke var skarp nok, og i finalen måtte han erkende, at både Nymark og Nicolai Møller Madsen var hurtigere på nye dæk. Han er den anden mesterskabs-favorit.

    KENNETH JENSEN: I sit eget team har han både en turbo og en V6. Han valgte turbo-modellen. I tidskørslen var den kun 9. hurtigst, men i søndagens tre heat blev han nr. 4, nr. 2 og nr. 5 og kørte noget fremragende race. I den stil vil Kenneth Jensen blive en del af den absolutte top i superklassen 2017.

    KEVIN VERNER: En flot, flot debut i dansk motorsports superklasse for køreren, der stiller op i sit eget team. Han har taget fartglæden fra Legend Car med over i Danish Supertourisme, og han viste, at han også er skarp til at køre i tæt race. Bil nr. 512 er et spændende bekendtskab i OK MOBIL 1 DST.

    OLE PETERSEN: Naturligvis, fristes man til at sige, var Ole Petersen fra Prego Racing indblandet i masser af dramatik. Hans mekanikere arbejdede som heste og svedte som svin, da de skulle skifte en ødelagt gearkasse ud på 25 minutter. Ole P. gav flere eksempler på, at han har en super topfart.

    NICOLAI MØLLER MADSEN: En spektakulær kører med erfaring fra udenlandske baner. Han var i Roed Performance vikar for Molly Pettit i bil nr. 28, og den opgave løste han meget bedre end det første forsøg i Danish Supertourisme i 2015. Møller Madsen fik faktisk kørt 54 points ind på kontoen.

    JESPER EGEBART: Hans 2016-sæson koksede i starten med tekniske uheld, og han gentog det tvivlsomme kunststykke i Åbningsløbet på Padborg Park. Hans tidskørsel kiksede, men alligevel kørte han sig flot op i 1. og 2. heat, inden han blev ramt i 3. heat og sendt ud af topstriden. Men han kommer igen.

    RENÉ RASMUSSEN: Kørte 8. hurtigste tid lørdag, og søndag blev han 11, 9 og 9, og det var ikke tilfredsstillende for en kører, der i test har vist, at han kan køre en omgang under minuttet på Padborg Park. Han var indblandet i noget tumult på banen og nåede ikke med op i top-8. Det skal dog nok lykkes.

    MICHEL NYKJÆR: Flot tidskørsel, hvor han var den eneste, der nåede tæt på Kevin Rossel, men kun i 2. heat fik han mulighed for at vise mesterklasse, og det endda kun med en beskeden 6. plads. Han mistede fokus på sin egen præstation og blev så også ramt af tekniske problemer. Det blev en ommer.

    CHRISTIAN LOFT: Han nåede allerede i 2016-sæsonen at køre et par løb i V6-udgaven. Det var en anonym Christian Loft. Helt anderledes i den ny sæson, hvor han er den anden V6’er i Nymark Racing. Faktisk gav Christian Loft i Åbningsløbet flere eksempler på, at han er blevet en meget skarpere racerkører.

    MARTIN ANDERSEN: Har sit eget team, og det er ikke ét, der går ned på udstyr. Var 4. hurtigst i tidtagning, men søndag fik teamet skrammer, da bilen blev diskvalificeret efter 1. heat. Det er en diskvalifikation, der kræver en nærmere belysning. Martin Andersen nåede at vise, at han bliver en top-8-kører i DST.

    TOMMY LAUGESEN: Problemerne stod i kø i Team Prego Racing, hvor Tommy Laugesen er debutant. Han nåede ikke i tide ud til start i et heat, og dermed var med en start fra pit i en håbløs situation. Hans bedste placering blev en 6. plads i heat 1, og han får nok vanskeligt ved hver gang at blande sig i top-8.

    MARTIN VEDEL: Nr. 10 i tidskørslen. Nr. 10 i heat 1. Nr. 12 i heat 2. Og typisk for en sort Prego-søndag, så blev fynboen puffet ud i sandkassen i finaleheatet, hvor han blev noteret for en 17. plads, og dermed sluttede en fortvivlet weekend for Martin Vedel, der ikke lykkedes med at leve op til egne top-forventninger.

    MIKKEL BANG JOHNSEN: Det er som om, at hver gang køreren fra Aalborg med eget team står foran en stor chance, så er der et eller andet, der går galt. Det var også tilfældet søndag, hvor han fik tekniske problemer, da han startede helt fremme. Hans sæsonstart var langt under forventningerne.

    NICKI KRISTENSEN: En forfærdelig weekend for den lille kører fra Ikast, og Team Kristensen Motorsport var drevet til vanvid. En trøst: Der kan vel ikke være flere uforudsete tekniske problemer tilbage for Nicki Kristensen i denne sæson. Han fik i Padborg Open aldrig vist, hvad han kan i denne sæson.

    NICOLE RASMUSSEN: I tidskørslen kom hun faktisk ned på 1.00.897, og hun er altså blevet hurtigere i år. Alligevel blev hendes bedste placering kun en 14. plads. Hun får mange gode råd for tiden, og det lignede, at hun blev så forvirret, at hun ikke helt kunne omsætte dem i første omgang. Det kommer nok.

    MORTEN TROELSEN: Bilen i eget team er matsort, og hverken den eller køreren fører sig frem. Morten Troelsen er debutant i supertourisme-klassen i denne sæson, og han lagde klogelig forsigtigt ud. Han nåede som sit bedste resultat en 12. plads, og der skal nok komme mere farve på hans kørsel.

    CARSTEN LORENZEN: En beskeden sønderjyde, der ikke som debutant kommer ind og tror, han er noget. Han stiller op i Team Kristensen Motorsport, og han ved godt, at han ikke bare kommer ind som den nye dreng i klassen og kan føre sig frem. Han skal virkelig kæmpe for at komme væk fra de sidste pladser.

    MICHAEL BERGMANN: En kører, der kommer med sin egen bil - en ny V6 - og sit eget lille team. Han er nok feltets mest afslappede kører, og han brugte primært weekenden til at lære sin nye bil at kende. Bergmann ved godt, han ikke er den typiske top-8-kører, men han er en klassisk gentleman-kører.

    MIKKEL MAC, MOLLY PETTIT, HENRIK JANSEN og PETER CHRISTENSEN var forhindret i at stille op til sæsonstarten på Padborg Park, men de fire er med om 14 dage på Ring Djursland.

  • 30/04/2017

    Hvilken start! OK MOBIL 1 DST fik en forrygende åbning på en ny sæson på Padborg Park, og det blev med Frederik Nymark fra Hadsten i en flot hovedrolle. Han havde en forrygende weekend, der blev fuldført med en sejr i finalen foran Roed Performance-kørerne Nicolai Møller Madsen og Kevin Rossel.

    Rossel, der havde været suverænt hurtigst i lørdagens tidskørsel, og som også vandt 2. heat, kunne ikke holde Frederik Nymark bag sig, og mod slutningen kom også Nicolai Møller Madsen forbi.

    For Frederik Nymark, der for første gang stillede op i en V6’er, blev det en meget bedre sæsonåbning end forventet.
    - Fordi jeg har et godt team, og fordi jeg er en god chauffør, sagde Frederik Nymark med et stort sejssmil.

    Michael Outzen var naturligvis en lykkelig teamchef, og han havde anerkendede skulderklap til sin kører.
    - Frederik er blevet en mere moden kører, der træffer de rigtige beslutninger ude på banen. Han kører med hovedet, og det betød, at han i finalen kunne holde nogle meget stærke konkurrenter bag sig.

    Ole Petersen reddede æren for Team Prego Racing, der ellers havde noget af en rædselsweekend. I sidste løb kom 2016-mesteren Michel Nykjær slet ikke til start på grund af tekniske problemer, og Martin Vedel Mortensen blev puffet af banen i opløbssvinget.

    Kenneth Jensen havde en god weekend og kunne tage fra Padborg Park med en samlet score på 68 points, og dermed har han lagt sig på en 3. plads i supertourisme-mesterskabet. Det føres nu af Frederik Nymark og Kevin Rossel, der begge nu står noteret for 86 points.

    Kenneth Jensen har hentet en stor del af sin racererfaring fra Legend Car-klassen. Det samme har Kevin Verner, og han fik en flot debut i Danish Supertourisme og sluttede i finalen på 6. pladsen lige i baghjulene på Kenneth Jensen.

    For Jesper Egebart blev Padborg Open en skuffelse. Han blev ramt i finalen og fik ingen points, og han må nøjes med 49 points på sin mesterskabskonto,

    Nicki Kristensen havde en endnu mere rædselsfuld weekend. Der var stort set ikke det tekniske problem, der ikke dukkede op i hans bil, og han sluttede langt tilbage i feltet.

    Èn af de positive overraskelser var Christian Loft, der gav flere eksempler på, at han kan køre race.

    OK MOBIL 1 DT fortsætter om 14 dage på Ring Djursland.

  • 30/04/2017

    Rossel kørte fra dramatik

    Masser af dramatik inden 2. løb i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park. Nr. 5 i 1. heat, Martin Andersen, holdt længe i teknisk kontrol, og det endte med, at han blev diskvalificeret og skulle starte bagerst i 2. heat. Det betød, at en ændret rækkefølge skabte problemer ved start, og der måtte to forsøg til, inden feltet kom af sted.
    Christian Loft kunne ikke holde sin pole position, og meget hurtigt var det Kevin Rossel, der kørte sig frem i sin ønskeposition. Han overtog 1. pladsen, og han fik virkelig mulighed for at vise sin speed. Der var aldrig tvivl om hans sejr.

    Flot kørt af Kenneth Jensen, der var nærmeste forfølger. Han lagde afstand til de øvrige i feltet, og bagude var det Ole Petersen, Jesper Egebart, Frederik Nymark, der leverede et tæt race. Nymark lå længe på en 3. plads, men Ole Petersen har fart på i dagens OK MOBIL 1 DST, og han kæmpede sig i sidste ende op på 3. pladsen med Egebart lige i baghjulene. Også Michel Nykjær kørte sig flot op gennem feltet.

    Kørerne gør nu klar til finaleløbet i Padborg Open. Det bliver med Kevin Rossel og Frederik Nymark i første startrække med Kennett Jensen og Jesper Egebart lige efter, og 2016-mesteren Michel Nykjær kommer fra 6. startposition med Ole Petersen lige skråt bagved.

    Der er lagt op til toprace i dansk motorsports superklasse.

  • 30/04/2017

    Nicolai var stik tosset

    Hvor ansigtsudtryk dog kan være forskellige. Nikolai Møller Madsen fra Søndersø lignede en tordensky, da han steg ud af sin bil i pitten, mens det øvrige felt fortsatte ude på banen. Helt modsat Hadstens Frederik Nymark, der lignede en fuldtidslykkelig, da han steg ud af sin racer efter det første løb i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park.

    Nicolai Møller Madsen er gæstekører og stiller op i Padborg Open i Molly Pettits bil, men han følte sig ikke gæstfrit behandlet, da han som de førende blev ramt af Ole Petersen fra Bredebro.
    - Om jeg ser sur, jeg er stik tosset, sagde Nicolai Møller Madsen, da han stod og fulgte løbet, mens han team så på skaderne på bilen.

    Rene Rasmussen startede i pole position, men endnu inden feltet var ude af første sving, havde Nicolai Møller Madsen overtaget 1. pladsen med sensations-debutanten Kevin Verner, Silkeborg, lige efter sig, mens Rene Rasmussen i første omgang faldt tilbage på 3. pladsen.

    Ole Petersen rykkede frem og kom helt op på 2. pladsen og altså også helt tæt på den førende. I noget tumult var det Frederik Nymark, der kom først ud på langsiden, og da han først havde indtaget den førende position, havde han kurs mod det ternede flag. Også selv om Ole Petersen også pressede Nymark helt frem til sidste omgang, men da Nymark kørte over målstregen, holdt Ole Petersen ude på banen. Det lignede i sidste ende en oversatsning fra hans side.

    Den helt store positive overraskelse var sidste års Legend-mester Kevin Verner, Han holdt sig med helt fremme og kørte et fremragende løb.

    Hurtigste mand i tidskørslen, Kevin Rossel fra Vejle, kunne ikke rigtig komme til, og han sluttede på 6. pladsen. Det var efter Kenneth Jensen fra Randers og Martin Andersen fra Løgstrup.

    Opgøret mellem turbo-racerne og V6-udgaven af supertourisme var imødeset med spænding. Med Nymarks sejr i en V6’er ser det ud til, at den tekniske udligning mellem de to udgaver er den rigtige.

  • 29/04/2017

    Kevin Rossel i ny fantomtid

    Wauw! Kevin Rossel fra Vejle var flyvende i sæsonens første tidtagning i OK MOBIL 1 DST 2017. Efter at have brugt de første omgange til at finde sig til rette på Padborg Park, kørte han bil nr. 14 rundt i 59.140, og den fantomtid er ny supertourisme-banerekord på Padborg Park.

    Kevin Rossel havde selv den nu tidligere rekord, der var på 59.7. Og selv om 2016-mesteren Michel Nykjær fra Næstved også var under den gamle rekord, så måtte han med tiden 59.421 nøjes med en 2. plads i tidtagningen. Det var han absolut ikke tilfreds med.

    Frederik Nymark, Hadsten, viste, at han er ved at have styr på sin nye V6-model. Han kørte midt i tidskørslen rundt med den hurtigste omgangstid og sluttede på 3.pladsen med tiden 59.499.

    De fire næste placeringer, Martin Andersen, Løgstrup, Ole Petersen, Bredebro, Nicolai Møller Madsen, Søndersø, og Kevin Verner fra Silkeborg var også alle under minuttet.

    Rene Rasmussen fra Frederikssund kørte i tiden 1.00.086, og han var altså også tæt på minutgrænsen, og hans tid som nr. 8 betyder, at han i søndagens 1. heat i superklassen starter i pole position med supertourisme-debutanten Kevin Verner skråt bagude.

    Forhåndsfavoritten Jesper Egebart fra Vejle havde tekniske problemer med sin bil, og han skuffede og måtte tage til takke med 10. bedste tid. Heller ikke Nicki Kristensen fra Ikast blev dus med sin bil, og hans 14. plads i tidskørslen var under, hvad han og hans team havde håbet på.

    Nicole Rasmussen fra Frederikssund kørte sin hurtigste omgang i 1.00.500, og hun viste dermed, at hun er et par sekunder hurtigere end i 2016-sæsonen. Det er altså meget.

    Der er efter tidtagningen lagt op til et superrace i OK MOBIL 1 DST, når 1. heat starter.

    Det er søndag kl. 13.35 på Padborg Park.

  • 29/04/2017

    Spændende gensyn med supertop

    Lige indtil sidste omgang i 2016-sæsonen var det firebanden Michel Nykjær, Frederik Nymark, Jesper Egebart og Kevin Rossel, der kørte om kap om de tre eftertragtede podiepladser i OK MOBIL 1 DST. Og når den første omgang i en ny sæson køres på Padborg Park her i weekenden, er denne supertop tilbage og genoptager den knivskarpe rivalisering.

    Publikum og tv-seerne har virkelig noget at glæde sig til.

    I optakten til 2017-sæsonen har 2016-mesteren Michel Nykjær vist, at han stadig er hurtig. Det samme har Jesper Egebart og Kevin Rossel dokumenteret. Alle tre har været under minuttet for en omgang på Padborg Park.

    De tre kører i år i samme turbo-modeller som i 2016, mens Frederik Nymark er skiftet til supertourismens V6-udgave. Selv om han har testet flittigt, tvivler han selv på, at han når helt op i maksimal topfart i Åbningsløbet.
    Men pas på. I et team, der nu har Michael Outzen som chef, har de det med at underspille i optakten til et løb.

    Andre kørere, der bedømt ud fra 2016-sæsonen vil være blandt de forreste, er Ole Petersen, Nicki Kristensen, der begge sidste år viste, at de kunne komme først over målstregen, og Martin Vedel, selv om han endnu skylder at vise, at han også er hurtig i tæt race.

    Udfordrerne holder i kø. Nicolai Møller Madsen kommer for at vise, at han også kan klare sig i superklassen i dansk motorsport. Kenneth Jensen vakler lidt imellem, om han skal køre i sin turbo eller i sin V6-racer, men han kan også være en hurtig herre, og Rene Rasmussen, kørte sig frem i feltet i 2016-sæsonen og har i test op til den ny sæson været under minuttet for en omgang på Padborg Park.

    Martin Andersen er én af de nye i Danish Supertourisme, men han kommer med en god erfaring. Kevin Verner vandt Legend-klassen i 2016, og han har allerede i test i supertourisme-raceren vist, at han også i den bil kan køre stærkt.
    Og så er der Mikkel Bang Johnsen, der i 2016 både viste, at han kan komme ned på hurtige omgangstider, men som også fik sæsonen delvist ødelagt af en række uheld, der gik hårdt ud over hans bil.

    Nicole Rasmussen holdt til bagerst i feltet i 2016, men hvis hun kan holde fast i det tempo, hun har vist under test på Padborg Park, så er der grund til at forvente, at hun allerede i Åbningsløbet i weekenden vil vise sig fra en helt ny side.
    Michael Bergmann er én af de kørere, der er skiftet til en V6’er. Han har ikke afsløret, hvordan det går.

    Christian Loft var den første, der allerede i sidste sæson kørte i supertourisme V6. Han fik en teknisk defekt i den sidste test i onsdags, og han skal så først i lørdagens tidskørsel vise, hvor han nu hører til i det hidtil stærkeste felt i superklassen.

    Debutanterne Kristian Thorsen, Morten Troelsen, Carsten Lorenzen og Tommy Laugesen stiller op til start som endnu ubeskrevne blade.
    Mikkel Mac, Torsten Jansen, Peter Christensen og Molly Pettit udgør det samlede felt på 24 biler i OK MOBIL 1 DST 2017, men de er forhindret i at stille op i Åbningsløbet på Padborg Park.

    I teammesterskabet er Prego Racing, der med Michel Nykjær, Ole Petersen, Martin Vedel og Tommy Laugesen, kan stille op med to hold, favoritter. Roskilde Racing kan også stille et stærkt hold, men vil i den samlede stilling være sat tilbage af en manglende start.
    Nymark Racing med Frederik Nymark og Christian Loft kan også køre mange points ind. Det samme kan blive tilfældet for Nordic Racing med Jesper Egebart og Kristian Thorsen. Roed Performance med Kevin Rossel er handicappet af, at to kørere, Nicolai Møller Madsen og Molly Pettit, deler den anden bil.

    Lørdag er der tidtagning i Danish Supertourisme kl. 15.35. I søndagens store program på Padborg Park med flere end 150 startende biler kører OK MOBIL 1 DST 1. heat kl. 13.35, 2. heat kl. 15.40 og finale kl. 16.30.

  • 28/04/2017

    Spændende gensyn med supertop

    Lige indtil sidste omgang i 2016-sæsonen var det firebanden Michel Nykjær, Frederik Nymark, Jesper Egebart og Kevin Rossel, der kørte om kap om de tre eftertragtede podiepladser i OK MOBIL 1 DST. Og når den første omgang i en ny sæson køres på Padborg Park her i weekenden, er denne supertop tilbage og genoptager den knivskarpe rivalisering.

    Publikum og tv-seerne har virkelig noget at glæde sig til.

    I optakten til 2017-sæsonen har 2016-mesteren Michel Nykjær vist, at han stadig er hurtig. Det samme har Jesper Egebart og Kevin Rossel dokumenteret. Alle tre har været under minuttet for en omgang på Padborg Park.

    De tre kører i år i samme turbo-modeller som i 2016, mens Frederik Nymark er skiftet til supertourismens V6-udgave. Selv om han har testet flittigt, tvivler han selv på, at han når helt op i maksimal topfart i Åbningsløbet.
    Men pas på. I et team, der nu har Michael Outzen som chef, har de det med at underspille i optakten til et løb.

    Andre kørere, der bedømt ud fra 2016-sæsonen vil være blandt de forreste, er Ole Petersen, Nicki Kristensen, der begge sidste år viste, at de kunne komme først over målstregen, og Martin Vedel, selv om han endnu skylder at vise, at han også er hurtig i tæt race.

    Udfordrerne holder i kø. Nicolai Møller Madsen kommer for at vise, at han også kan klare sig i superklassen i dansk motorsport. Kenneth Jensen vakler lidt imellem, om han skal køre i sin turbo eller i sin V6-racer, men han kan også være en hurtig herre, og Rene Rasmussen, kørte sig frem i feltet i 2016-sæsonen og har i test op til den ny sæson været under minuttet for en omgang på Padborg Park.

    Martin Andersen er én af de nye i Danish Supertourisme, men han kommer med en god erfaring. Kevin Verner vandt Legend-klassen i 2016, og han har allerede i test i supertourisme-raceren vist, at han også i den bil kan køre stærkt.

    Og så er der Mikkel Bang Johnsen, der i 2016 både viste, at han kan komme ned på hurtige omgangstider, men som også fik sæsonen delvist ødelagt af en række uheld, der gik hårdt ud over hans bil.

    Nicole Rasmussen holdt til bagerst i feltet i 2016, men hvis hun kan holde fast i det tempo, hun har vist under test på Padborg Park, så er der grund til at forvente, at hun allerede i Åbningsløbet i weekenden vil vise sig fra en helt ny side.

    Michael Bergmann er én af de kørere, der er skiftet til en V6’er. Han har ikke afsløret, hvordan det går.

    Christian Loft var den første, der allerede i sidste sæson kørte i supertourisme V6. Han fik en teknisk defekt i den sidste test i onsdags, og han skal så først i lørdagens tidskørsel vise, hvor han nu hører til i det hidtil stærkeste felt i superklassen.

    Debutanterne Kristian Thorsen, Morten Troelsen, Carsten Lorenzen og Tommy Laugesen stiller op til start som endnu ubeskrevne blade.

    Mikkel Mac, Torsten Jansen, Peter Christensen og Molly Pettit udgør det samlede felt på 24 biler i OK MOBIL 1 DST 2017, men de er forhindret i at stille op i Åbningsløbet på Padborg Park.

    I teammesterskabet er Prego Racing, der med Michel Nykjær, Ole Petersen, Martin Vedel og Tommy Laugesen, kan stille op med to hold, favoritter. Roskilde Racing kan også stille et stærkt hold, men vil i den samlede stilling være sat tilbage af en manglende start. Nymark Racing med Frederik Nymark og Christian Loft kan også køre mange points ind. Det samme kan blive tilfældet for Nordic Racing med Jesper Egebart og Kristian Thorsen. Roed Performance med Kevin Rossel er handicappet af, at to kørere, Nicolai Møller Madsen og Molly Pettit, deler den anden bil.

    Lørdag er der tidtagning i Danish Supertourisme kl. 15.35. I søndagens store program på Padborg Park med flere end 150 startende biler kører OK MOBIL 1 DST 1. heat kl. 13.35, 2. heat kl. 15.40 og finale kl. 16.30.

  • 28/04/2017

    Mesterlærer tror på noget fantastisk

    Han blev den første mester i Danish Supertourisme. I 2015-sæsonen stod fynske Michael Outzen øverst på podiet. Alligevel bremsede han op for sin egen aktive karriere som racerkører. Nu er manden, der er fuldstændig vild med motorsport, så blevet lærer, hvor han kan give sine mange erfaringer videre til de yngre, og hans yndlingselev er Frederik Nymark.

    For Michael Outzen handler det ikke bare om at være hurtig til at træde på gaspedalen.

    - I motorsport kan vi tage ved lære af andre sportsgrene. For at være en god racerkører, skal du også have en stærk og målrettet psyke, du skal spise rigtigt, så du ikke er træt i søndagens sidste heat, og det er vigtigt at kunne koncentrere sig 100% om det at skulle ud og køre, forklarer Michael Outzen.
    Han har sin egen racerskole med deltagere fra flere klasser i dansk motorsport, og han er personlig rådgiver for Frederik Nymark og nu også teamchef i Nymark Racing.

    - Det er rigtigt spændende at skulle bygge et stærkt team op, for meget kan vindes i perfekte forberedelser til løbene.
    Michael Outzen ser frem til noget fantastisk, når en ny sæson i OK MOBIL 1 DST indledes i weekenden.

    - I første omgang vil jeg holde øje med forskellen på turbo og V6. Jeg tror, at de kørere, der har valgt turbo-modellen, vil være de hurtigste i Åbningsløbet på Padborg Park.

    Den forhenværende mester ser 2016-mesteren Michel Nykjær, Jesper Egebart og Kevin Rossel som weekendens favoritter.

    - De har alle tre vist op til sæsonstarten, at de kører rigtig stærkt.
    Hen over sæsonen vurderer Michael Outzen, og yderligere to vil komme i spil til de eftertragtede podiepladser.

    Det er selvfølgelig Frederik Nymark. Han skal lige blive endnu mere dus med sin nye V6-racer. Så kommer han. Og så tror jeg også på Ole Petersen. Han er blevet mere voksen, og så har jeg læst, at han ikke vil køre og spærre så meget for de andre som tidligere.

    Samlet set tror Outzen på, at det bliver en sæson med det hidtil største felt, hvor Mikkel Mac også bliver et spændende bekendtskab, og hvor flere nye kan overraske. Èn af dem kan blive Kevin Verner, der i 2016 blev Legend-mester.
    - Det bliver en serie, hvor der hele tiden sker noget, og det er en klasse, der hele tiden bliver bedre og bedre. Det er simpelt hen superklassen i dansk motorsport.

  • 27/04/2017

    Ny bil er udfordring for topkører

    I 2016 var Frederik Nymark med helt fremme i kampen om mesterskabet i dansk motorsports superklasse. Den 21-racerkører fra Hadsten er også med i OK MOBIL 1 DST i år, men selv om han var godt tilfreds med sin turbomodel i sidste sæson, så sidder Nymark alligevel i en ny V6-udgave ved sæsonåbningen på Padborg Park i weekenden.

    Han er førstekører i Nymark Racing med Christian Loft som teamkollega, og i denne sæson er supertourisme-mesteren fra 2015, Michael Outzen, ikke alene personlig rådgiver for Frederik Nymark. Outzen er nu også teamchef.

    Det er et stærkt team, jeg har i ryggen, siger Frederik Nymark i en pause på Padborg Park, hvor han tæsker den ene omgang efter den anden igennem for at være så godt forberedt som muligt til lørdagens tidtagning. Han erkender, at han er optimalt udfordret.

    - En V6-supertourisme er 50 kilo tungere end turbomodellen, og det har vist sig, at det er meget anderledes at køre V6. Det handler nu om at blive endnu mere præcis på gassen, og det er en bil, der er mindre tilgivende end turbobilen. Risikoen for at blive straffet i et sving er blevet større, forklarer Frederik Nymark.

    Han kørte i øvrigt den hidtil hurtigste supertourisme-tid på Padborg Park, da han kun var 59,1. sekunder om at komme rundt på en omgang. Men det var som et forsøg, hvor han kørte uden den restrictor, der skal sidde i en V6’er for at ligestille den med turbo-racerne.

    Frederik Nymark forventer, at det bliver de kørere, der fortsat sidder i turbo-modellerne, der vil være de hurtigste i Åbningsløbet.

    - Når det gælder mesterskabet, så tror jeg mere på min chance, for jeg har lært i 2016-sæsonen, at det for alt i verden gælder om at kunne være konstant med fremme over hele sæsonen. Det er ikke nok at kunne køre en hurtig omgang engang imellem.
    Frederik Nymark betegner 2016-mesteren Michel Nykjær som noget nær en verdensmester i at kunne være konstant.

    - Derfor er Michel også blandt mine farligste rivaler. Det samme er Jesper Egebart, der kørte sindssygt hurtigt i sæsonafslutningen i 2016, og Kevin Rossel har også rigtig meget fart på, men han har hidtil ikke været stabil nok i toppen.
    Frederik Nymark glæder sig også til at skulle køre om kap med Mikkel Mac, når han i anden afdeling vender tilbage i superklassen. I første omgang er det dog en helt ny racer, der er den største udfordring for Frederik Nymark.

  • 24/04/2017

    Eftertænksom fyr i version 2.0

    Umiddelbart er Kevin Rossel den samme. For det mest af tiden en glad gut med et ansigt i en smilende udgave. Og når han sætter sig ind i sin supertourisme-racer, så er han lige så hurtig som sædvanligt.

    Han er faktisk hurtigere. Kevin Rossel havde i forvejen banerekorden på Padborg Park med en omgangstid på 59,7. Men under en test i onsdags kørte han endnu hurtigere.

    Og det er da også en Kevin Rossel i version 2.0, der nu er klar til den tredje sæson i dansk motorsports absolutte superklasse. Han er blevet en mere eftertænksom fyr.

    - Allerede i den første sæson overraskede jeg nok ved at kunne køre med blandt de hurtigste. Det fik mig til i 2016 at stirre mig nærmest blind på det at vinde mesterskabet.
    Jeg tænkte simpelt hen alt for meget på det mesterskab, og det gjorde, at jeg i flere tilfælde var overtændt og begik nogle dumme fejl, forklarer Kevin Rossel, og smilet forsvinder for et kort øjeblik.

    Kevin Rossel er allerede debuteret i den europæiske GT4-klasse, hvor han kører Porsche, og i det første løb blev han nr. 7 og i det andet nr. 2.

    - Det var en rigtig god start i den klasse.

    Rossel er dog ikke bange for, at han ikke kan koncentrere sig i OK MOBIL 1 DST i år, fordi han også skal køre Porsche.

    - Nej, når jeg sætter mig i supertourisme-raceren, så er det som at være hjemme. Samtidig kan jeg mærke, at jeg i Roed Performance er kommet i et team, der på alle måder kan støtte mig. Der er styr på tingene.

    Selv om Kevin Rossel blandt 10 supertourisme-kørere viste sig som den hurtigste i en træning på Padborg Park og altså kom under sin egen banerekord, så er han helt klar over, at det i det hidtil største felt bliver svært at vinde.

    - Top-8 er skarpere, så det bliver vanskeligere at overhale, og så er det også sådan, at der altså er flere end mig, der vil vinde.

    Kevin Rossel vil i første omgang slet ikke tænke på, om han nu også står øverst på podiet efter sæsonens sidste løb. I stedet har han nu kun fokus på her og nu. I første omgang er det lørdagens tidtagning på Padborg Park.

  • 23/04/2017

    Endnu flere vil forbi mesteren

    Michel Nykjær fra Næstved har i mange år været en vinder i dansk motorsport. I 2016 vandt han endnu et mesterskab, da han sluttede 1’er i superklassen OK MOBIL 1 DST, og nu forbereder han sig til en sæson, hvor den stjernekører, han er, stiller op som forsvarende mester.
    Han er ganske enkelt den, alle de andre allerhelst vil forbi.

    - Michel Nykjær, er det et pres at skulle forsvare et mesterskab?

    - Når jeg nu tænker nærmere over det, så kan det måske godt være det, men jeg ser også sådan på det, at når jeg nu vandt i 2016, så er jeg også forpligtet til at stille op igen og vise, at jeg stadig kan køre stærkt.

    - Men nu er du den jagede i feltet?

    - Jeg føler mig ikke som en jaget mand, men det er da rigtigt, at der er andre, der nu i den ny sæson håber, de kan få mig ned med nakken.

    - Bliver det sværere at vinde i dansk motorsports superklasse i år?

    - Helt sikkert. De tre, der sluttede lige efter mig, er også med i år, og det bliver det hidtil største supertourisme-felt med flere nye, der også kan køre stærkt.

    - Er du godt forberedt til sæsonpremieren om få dage?

    - Der er ingen tvivl om, at jeg kunne have trænet mere, men økonomien er også en begrænsning, og i år har vi valgt færre men til gengæld mere intensive test, og jeg føler, at jeg under hjelmen har overskud til at komme forbi de andre.

    - Hvad kan publikum forvente af dig i bil nr. 17?

    - At jeg igen kan spille en hovedrolle i et felt, der leverer noget supergodt race med fantastiske overhalinger. Jeg har det godt med min bil, og supertourisme er den helt rigtige klasse for mig. Publikum kan virkelig glæde sig.

    - Bliver du aldrig træt af at vinde?

    - Nej, det tror jeg ikke. Det er stadig dejligt at komme først over målstregen, og for mig er det også vigtigt at vise, at jeg stadig dur til at køre stærkt.

    I den næstsidste test før Åbningsløbet den sidste weekend i april viste Michel Nykjær i øvrigt, at han stadig kan det der med at komme under minuttet for en omgang på Padborg Park.
    Mesteren er ved at være klar til en sæson, hvor han er den, de øvrige 22 kørere i superfeltet allerhelst vil vise deres baghjul til.

  • 20/04/2017

    Far og datter i fuld fart

    Det var et vigtigt møde omkring et bord i en autocamper. Med en eksklusiv gæst. Èn af de store stjerner i dansk motorsport, Nicki Thiim, var på Padborg Park.
    Uden hverken køredragt eller bil. Men til gengæld med gode råd. Sammen med den kendte motorsportscoach Tommy Schröter.

    Nicole Rasmussen og René Rasmussen var de to, der sad og lyttede.

    - Eller selv kom med de rigtige forslag. Tommy er god til at stille de spørgsmål, der gør, at jeg selv skal finde de gode svar, forklarer Nicole Rasmussen.

    Og for Nicole Rasmussen blev det en forrygende testdag, hvor hun for første gang kom tæt på minut-grænsen for en omgang, og det lykkedes faktisk for Nicole at være to sekunder hurtigere sidst på eftermiddagen i forhold til starten om formiddagen. En superflot udvikling.

    René Rasmussen var den, der især lyttede til Nicki Thiim, og det med succes. For første gang kom sjællænderen fra Frederikssund under minuttet på en omgang.
    I det hele taget ser det ud til, at far og datter stiller op til Åbningsløbet i OK MOBIL 1 DST den sidste weekend i april på Padborg Park i fuld fart.

    - Det skyldes ikke bare et godt samarbejde med Nicki og Tommy. Vi har også virkelig forberedt os hen over vinteren til den kommende sæson, og vi har fået et godt team, forklarer René Rasmussen.

    Hen over 2016-sæsonen blev René Rasmussen hurtigere og hurtigere, men han fik og gav også mange buler, mens Nicole Rasmussen led under, at hun ikke kunne forberede sig, som hun ville, fordi hun også skulle klare en studentereksamen.

    - Nu handler for begge om, at de skal blive mere stabile, men det er dejligt at se, at de også allerede nu er hurtigere, siger coachen Tommy Schröter.

    Nicole Rasmussen kunne glæde sig over, at hun på langsiden har forkortet sin bremselængde mod svinget med 30 meter.

    - Nu bremser far og jeg det samme sted. Jeg viste godt, at jeg også skulle gøre det, men det er først i dag, at jeg også er lykkedes med det.

    Nicole siger selv, at hun har lært alt af sin far. Og han ligner én, der er stolt over at være teamkammerat med sin datter. En familie i fuld speed.

  • 06/04/2017

    Den hurtige vikar ønsker revanche

    Møller Madsen og Nykjær har tidligere kørt om kap. Det var i 2001 i Yokohama Cup, og det var med sidste års supertourisme-mester, Michel Nykjær, som den hurtigste. Når 2017-sæsonen åbnes på Padborg Park den sidste weekend i april, håber Møller Madsen på revanche.

    I 2001 hed Møller Madsen Hans Henrik til fornavn. Han er far til den Nicolaj Møller Madsen, der nu på familiens vegne udfordrer Michel Nykjær.
    Nicolaj Møller Madsen har netop været på Padborg Park for at forberede sig til den kommende sæson. Han er vikar for Molly Pettit i Team Roed Performance, og han viste sig som en hurtig afløser.

    I 2015-sæsonen var Nicolaj Møller Madsen også på gæstevisit i den nye superklasse i dansk motorsport. Det blev ikke nogen god oplevelse.

    - Det var på Ring Djursland, og vi havde store problemer med bilen. Nu føler jeg, at det kører meget bedre for mig, og jeg glæder mig til at køre om kap med Michel Nykjær og nogle af gutterne fra dengang, vi kørte gokart, fortæller Nicolaj Møller Madsen.

    Èn af gutterne er Kevin Rossel. De to mødtes for kort tid siden på en bane i Italien i den internationale GT4-klasse med Møller Madsen på førstepladsen lige foran Rossel.

    Nicolaj Møller Madsen glæder sig til at køre på en dansk bane. I OK MOBIL 1 DST er han ikke kun med i åbningsløbet på Padborg. Han sidder også i bilen, når supertourisme-racerne rykker ind i Aarhus.

  • 05/04/2017

    Fartglade franske forberedelser

    Det kan bare ikke blive den sidste weekend i april hurtigt nok.

    Kørerne i den kommende sæsons OK MOBIL 1 DST tager også gerne noget af en omvej for at være klar til 2017-starten i superklassen i dansk motorsport, og det blev tre dage på Circuit d’Albi ved Toulouse med fartglade franske forberedelser.

    Supertourisme er fransk, og virksomheden bag bilerne er Mitjet. Det var på Mitjets hjemmebane, at flere fra sæsonens store DST-felt forsøgte at finde den optimale fart i bilerne.

    Det lykkedes især for Mikkel Mac, der åbenbart nu er ved at finde det helt rigtige setup i sin supertourisme-racer.

    Promotor for Danish Supertourisme, Tom Pedersen, viste, at han også kan køre stærkt.
    Det gjorde han i både en turbomodel og i en V6-udgave.
    - Det handler om at finde den rigtige balance, så konkurrencen bliver fair i forholdet mellem de to typer, og det er nu ved at være på plads, siger Tom Pedersen, der ser frem til et endnu hurtigere felt i 2017-sæsonen.

    Mikkel Mac stiller op for Roskilde Racing Center, og det team havde også de to øvrige kørere, Henrik Jansen og Peter Christensen, med i den sydfranske testlejr.
    Jansen ser ud til at blive hurtig igen i år, og en kører som Kenneth Jensen, der havde både en turbo og en V6-bil med i Frankrig, bliver bedre og bedre venner med V6’eren og kan også blive en hurtig herre, når det går løs på Padborg Park 29. og 30 april.

    Fra Team Prego var Ole Petersen og Tommy Laugesen i Frankrig, og norske Molly Pettit fra Roed Performance var for første gang i år igen bag rattet i en supertourisme-racer, og de er alle ved at finde den fart, der bliver brug for i sæsonen.

    De seks kørere var ikke de eneste fra DST, der var ude på udenlandske baner. To andre fra feltet til åbningsløbet på Padborg Park var i Italien, og i GT4-mesterskabet vandt Nikolaj Møller Madsen foran Kevin Rossel.

    Nikolaj Møller Madsen er gæstekører i DST den sidste weekend i april, og han vender også tilbage til OK MOBIL 1 senere på sæsonen.

  • 21/03/2017

    Bilsport er heltidsjob for Molly

    For den populære norske racerkører Molly Pettit er bilsport blevet et heltidsjob.

    Hun arbejder som tv-reporter i World Rally Championship, men samtidig satser hun også på at være med i motorsport på topplan i Danmark, hvor Molly Pettit igen i år stiller op til OK MOBIL 1 DST.

    Opgaven som reporter i WRC-serien betyder, at Molly Pettit er rundt i 13 lande fordelt på tre kontinenter i løbet af 11 måneder. Alligevel når hun også at være med i en supertourisme-racer i seks test- og løbsweekender i Danmark, Frankrig og Norge i denne sæson.

    - Noget af det mest spændende i år er, at jeg skal køre i en fabriksny racerbil med en V6-motor, og jeg bliver en del af et helt nyt team, Roed Performance, men det vil fortsat være med en Audi-front, fortæller Molly Pettit.

    De mange rejser rundt i hele verden betyder, at der vil være tre løb i DST-serien, hvor Molly Pettit er forhindret i at stille op. Men hun er med på hjemmebanen Rudskogen i Norge, og hun håber på også at kunne køre endnu to løb i sit norske hjemland.

    I en alder af 32 år er Molly Pettit nu fuldtidsprofessionel i bilsport.

    - For 10 år siden bestemte jeg mig for, at jeg ville leve drømmen helt ud og gøre min hobby til mit erhverv. Hver dag på job er en fornøjelse, og jeg bliver aldrig træt af tale om, se på eller selv være med på banen i bilsport, fortæller Molly Pettit.

    Rally-sæsonen er godt i gang, og Molly Pettit er lige vendt hjem fra tredje runde i VM-serien, der blev kørt i Mexico.
    Om 14 dage er hun med i en supertourisme-test i Frankrig, og Molly Pettit stiller første gang op i OK MOBIL 1 DST i 2017-sæsonen i weekenden 13.-14. maj.

    I de løb i DST-serien, hvor Molly Pettit er forhindret i at stille op, forsøger Roed Performance at finde en anden kører, så bilen er med i alle syv afdelinger.

    Foto: Dennis Risager

  • 17/03/2017

    Så er hestekræfterne sluppet løs

    Han sagde det lige ud: Han var pissenervøs. Carsten Lorenzen fra Haderslev har kørt 1600 Challenge, men for første gang satte han sig ind bag rattet i en Supertourisme-racer. Sønderjyden var én af de kørere, der for første gang i denne sæson slap hestekræfterne løs på Padborg Park, og der var for alvor motorsportsforår i luften.
    Carsten Lorenzen kommer i den kommende sæson i OK MOBIL 1 DST i partnerskab med Nicki Kristensen i Kristensen Motorsport, og han bliver én af flere debutanter i superklassen. Lorenzen kørte de første omgange under kyndig vejledning af den rutinerede teamchef Ole Gram og i flere omgange lige efter Nicki Kristensen for at lære den ideelle og hurtigste bane rundt på Padborg Park.
    Carsten Lorenzen er ikke det eneste nye i Kristensen Motorsport. Nicki Kristensens bil har været skilt ad i atomer og samlet igen, og Nicki har fået flyttet gearskiftet op i rattet.
    - Det skulle gerne vise sig at være en fordel, fordi jeg i tæt race nu kan beholde begge hænder på rattet, og selvfølgelig går vi efter at være endnu hurtigere i den nye sæson.
    Også to andre debutanter, Morten Troelsen og Kristian Thorsen, var med til at slippe hestekræfterne løs efter en vinterpause, og Kristian Thorsen fra Kolding sprang direkte fra gokart til Supertourisme. Selv om han fik motorproblemer, var han begejstret for den racer, der i 2016-sæsonen havde Molly Pettit i førersædet.
    Ole Petersen fra Bredebro var for første gang ude i sin V6-ombyggede racer. Den er han endnu ikke blevet helt gode venner med.
    Kenneth Jensen fra Randers råder over tre Supertourisme-racere. Han var ude at køre i den, der i 2016-sæsonen tilhørte Henrik Jansen fra Roskilde, og den var Kenneth Jensen ikke helt tilfreds med, men han råder altså også over endnu en turbo-racer og en V6-udgave, og han har god tid til at finde den bil, der passer ham bedst.

  • 10/03/2017

    Populær kører holder fast i DST

    Norske Molly Pettit har travlt som tv-reporter i en verdensserie indenfor rallysporten, men den populære racerkører kan ikke undvære de danske racerbaner, og hun holder fast i DST.
    Derfor er smilende Molly også med i OK MOBIL 1 i den kommende sæson.

    Molly Pettit bliver en del af det nye topteam Roed Performance, der i forvejen har skrevet kontrakt med Kevin Rossel.

    - Det har været vigtigt for os at få Molly med, for hun er en rigtig god repræsentant for klassen, forklarer teamejeren Jens Roed.

    På grund af tv-opgaven kan Molly Pettit dog kun deltage i fire afdelinger i OK MOBIL 1 DST 2017. Det betyder dog ikke, at bilen holder stille i de tre øvrige løbsweekender.

    - Vi er meget tæt ved at have en aftale på plads med en kører, der er klar til at sætte sig ind i supertourisme-raceren, når Molly ikke kan, fortæller Jens Roed.

    Team Roed Performance vil være telt-nabo med Rasmussen-familien fra Frederikssund, og det betyder, at de to kvinder i klassen, Molly Pettit og Nicole Rasmussen, får et tæt samarbejde.


    Photo: Sinne Colding Thaysen / punkgeneration.dk

  • 09/03/2017

    Superklassen er godt fjernsyn

    Det er en aftale. Samarbejdet mellem OK MOBIL 1 DST og de danske regionale tv-stationer fortsætter i 2017, og det er en aftale, som begge parter er begejstret for.

    - Vi glæder os til igen at forkæle vores seere med motorsport fra allerøverste hylde. De regionale kanaler er som skabt til sportsbegivenheder, hvor vi har tid og plads til, at seerne kan få det hele med, siger direktør i TV Syd, Betina Bendix.

    Det er de seks regioner, TV Syd, TV Midt-Vest, TV Øst, TV Nord, TV Lorry og TV Bornholm, der sender fra fem løb i supertourisme-serien. Dertil kommer, at løbene også live-streames fra TV Syd til hele landet.

    De fem tv-transmitterede løb er:

    Søndag 30. april: Åbningsløb på Padborg Park

    Søndag 14. maj: 2. afdeling på Ring Djursland

    Lørdag 2. september: Night Race på Padborg Park

    Søndag 17. september: 6. afdeling på Padborg Park

    Søndag 8. oktober: Finale på Padborg Park

    Det er Boch & Bjerre/OBDK fra Esbjerg, der producerer udsendelserne, og det bliver igen med de populære Claus Elgaard, Thomas Wulff og Claus Ebberfeld ved mikrofonerne.

    Promotor Tom Pedersen har store forventningerne til 2017-sæsonen.
    - Det er et stærkt felt i OK MOBIL 1 DST i den kommende sæson med endnu flere biler end tidligere set, og de fire hurtigste fra 2016-sæsonen er med igen i år, og dermed er der garanti for noget supergodt race. Klassen har vist, at den på alle måder er meget publikumsvenlig. Det er den for publikum på banerne, men supertourisme er altså også godt fjernsyn, siger Tom Pedersen.

    Danish Supertourisme får endnu mere fart på i 2017-sæsonen, hvor der bliver skruet op for turboen, mens andre biler i feltet nu kommer i en V6-udgave.

  • 24/02/2017

    DST-kører får Ferrari-travlt

    Racerkører Mikkel Mac har lagt sig i overhalingsbanen i sin motorsportskarriere. Det er kun få dage siden, at han blev en del af Team Roskilde Racing Center, og han vender dermed tilbage til de danske baner i Danish Supertourisme i OK MOBIL 1-serien. Men Mikkel Mac skal også ud på de internationale baner, og for en kører, der har så travlt, er det meget passende en Ferrari, han skal sidde i.
    Han har indgået en kontrakt med det fabriksstøttede Ferrari-team AF Corse, og Mikkel Mac skal dele pladsen bag rattet med portugiseren Miquel Ramos. I bil nr. 488 bliver de en del af feltet i GT Open-serien, der afvikles på nogle af de største baner i Europa.
    - Jeg er stolt over at få denne chance, og jeg glæder mig helt vildt til at komme ud på racerbanerne igen, og mine ambitioner er større end nogensinde, siger Mikkel Mac.
    Selv om Mikkel Mac ikke kan stille op i samtlige OK MOBIL 1 DST-løb på grund af opgaver i udlandet, så vil han alligevel kunne kaste noget stjernestøv over superklassen i dansk motorsport og skabe spænding i toppen.

  • 16/02/2017

    DST Open's meeting - Endnu et talent vælger Supertourisme-klassen

    Endnu står navnet ikke bøjet i neon i dansk motorsport. Men Kristian Thorsen fra Kolding er endnu ét af de talenter, der vælger Danish Supertourisme. Han har hidtil givet den gas i gokart-klassen, men nu vil han også ud og køre race i en rigtig racerbil.
    Kristian Thorsen har med et par 2. pladser i Danmarksmesterskabet og en 2. plads i det nordiske mesterskab vist, at han virkelig er et talent.
    Kolding-køreren bliver en del af Team Nordic Racing fra Vejle, og han bliver dermed makker med Jesper Egebart, der sluttede helt forrygende af på 2016-sæsonen ved først at vinde Night Race i september – for senere at slutte sæsonen med at vinde alle tre heats på finalesøndagen.
    - Jeg er helt sikker på, at jeg kan lære meget af Jesper, siger ”lærlingen” Kristian Thorsen.
    Han skal køre i den bil, som i 2016-sæsonen havde norske Molly Pettit bag rattet.
    Bortset fra et par runder på Padborg Park, så har Kristian Thorsen ikke det store kendskab til supertourisme-raceren.
    - Men i næste måned skal jeg igen på Padborg Park, og jeg tager også med flere af de andre kørere på en træningslejr i Frankrig, så jeg kan være godt forberedt til en ny sæson, hvor jeg for første gang skal køre en lukket racerbil med baghjulstræk.
    Kristian Thorsen er da også ydmyg overfor den opgave, der nu venter på ham i DST.
    - Jeg kører naturligvis efter, at jeg udvikler mig hen over sæsonen, og hen mod slutningen skulle jeg gerne kunne få øje på en podieplads.
    Kristian Thorsen er 19 år.

  • 15/02/2017

    DST kører skriver kontrakt med BMW GT3 team

    Sidste år besøgte han og hans coach Schubert Motorsport, som er den forlængede arm af BMW i motorsports verden.
    Efter en del snak og forhandling er en kontrakt nu på plads hos Schubert Motorsport og der skal køres test om kort tid.

    Selv om Frederik Nymark deltager i Danish Supertourisme Turbo serien i år, kigger han stadig fremad. Sammen med sin coach Michael Outzen har han siden sidste efterår kigget på muligheder for at komme ud og køre i Europa.

    Michael Outzen har tidligere kørt løb for Schubert Motorsport og det er hans gode kontakt til teamet, som nu giver en ny dansk mulighed.

    Den 9. og 10. februar skal Frederik Nymark besøge teamet for at skrive kontrakt. Der vil også være en test hvor teamet vil teste dæk og have den unge Frederiks input på dæk typerne. Derudover skal Frederik køre to test senere i år.

    Frederik Nymark vil blive en del af Schubert teamet og skal køre tre løb i år i teamets BMW M6 GT3. Teamet vil prøve at gøre Frederik klar til at køre 24 timers løb allerede i 2018.

    ”Det er en kæmpe mulighed for mig! Hvis jeg gør det godt, så er der mulighed for at jeg kan køre en del 24 timers løb inden for to år – måske endda Le Mans. Som sagt, det er en stor mulighed! ”

    Der er ingen tvivl om at det har gavnet Frederik Nymark at få Michael Outzen med i Nymark Racing teamet. Frederik ser denne kontrakt som en mulighed for at kunne leve af at køre racerbil i fremtiden.

    "Frederik er et produkt fra sidste år. De resultater vi fik sidste år, har lukket døren op. og det er det rigtige tidspunkt at Frederik kommer ind i teamet. Bilen blev i sin første sæson testet af BMW fabrikskørere og nu er bilen udviklet til kamp.

    Derfor er det et rigtigt tidspunkt at få Frederik polstret med mere erfaring "fortæller Michael Outzen."

    Selv om Frederik har fået nye muligheder i 2017, har han stadig fuld fokus på DST serien. Sidste år var han tæt på og i år går han efter at vinde DST mesterskabet sammen med Nymark Racing.

  • 14/02/2017

    DST Open's meeting - Stor udfordring venter på Rossel

    Kevin Rossel skal ikke alene forsøge at vise, at han hen over en hel sæson i DST er den hurtigste. Den unge østjyde tager nu det store spring ud på de europæiske baner og skal i 2017 også køre i en Porsche. Det er således den helt store udfordring, der venter på Rossel.
    I 2016-sæsonen havde Rossel-familien eget team. Det er lukket ned, og i stedet bliver Kevin Rossel en del af Roed Performance fra Holstebro, der bliver et nyt og spændende bekendtskab i Danish Supertourisme.
    Jens Roed er manden bag det nye racingteam, og han er indstillet på at møde op til sæsonen med to biler, hvor Kevin Rossel bliver førstekøreren.
    Den anden kører kan blive norske Molly Pettit. Hun kan dog ikke køre hele DST-serien, og derfor er en kører som Nicolaj Møller Madsen også inde i billedet i Roed Performance.
    Kevin Rossel skal i 2017 ikke alene køre DST. Han debuterer også i den internationale serie Porsche GT 4. Peter Rossel, der som far er sønnens personlige rådgiver, er klar over, at Kevin Rossel får en travl sæson, men han ser også frem til et år i to biler.
    - Kevin satser på at køre en fuld sæson i superklassen herhjemme, men der er en enkelt weekend, hvor de to klasser kolliderer. Kevin stiller så op dér, hvor han ligger bedst i den samlede stilling, forklarer Peter Rossel.
    Han er begejstret for, at supertourisme-klassen i Danmark nu er så stærk, at kørerne også kan kvalificere sig til en international karriere.
    - Det er Toms store fortjeneste, siger Peter Rossel med henvisning til Tom Pedersen, der er manden bag DST og ejer af Padborg Park.
    Kevin Rossel sluttede 2016-sæsonen med en fantomtid i sidste løb, og derfor er forventningerne til ham store i år i Danish Supertourisme, og nu skal han så også vise, at han kan køre hurtigt i en Porsche.

  • 13/02/2017

    DST Open's meeting - Toptalent er tilbage i superklassen

    Mikkel Mac er blevet rangeret som ét af de helt store talenter i dansk motorsport, og i 2016 var det en drengedrøm, der gik i opfyldelse, da han fik sin debut i Le Mans. Nu vender den spinkle mand med det tunge tryk på speederen tilbage til de danske baner i den kommende sæson. Mikkel Mac er igen at finde i supertourisme-klassen.
    - Jeg glæder mig til igen at køre race i Danmark, og jeg ser frem til at blive en del af et godt team, fortæller Mikkel Mac.
    Han bliver let at få øje på i 2017-sæsonen i Danish Supertourisme. Mikkel Mac bliver en del af det Team Roskilde Racing Center, der ellers lignede et afsluttet kapitel efter 2016-sæsonen. Bilerne kommer i et nyt design, men det er fortsat de orange fartdjævle, der stiller op.
    Henrik Jansen var indblandet i flere dramatiske situationer, og han var nok den kører med den største reservedelsregning. Men han viste også, som sæsonen skred frem, at han kan være med blandt de forreste, og derfor giver han den nu fuld gas igen. Det sker sammen med Peter Christensen med Mikkel Mac i den tredje orange racer.
    - Det var Henrik og Peter i samarbejde med Padborg Parks Tom Pedersen, der fik overbevist mig om, at jeg igen skal være med i DST. Jeg er på forhånd klar over, at der vil blive stillet store forventninger til mig. Så er det op til mig at vise, at jeg er hurtig nok til at køre nogle pokaler hjem.
    Mikkel Mac er helt klar over, at han kommer i et skrapt selskab. Et selskab, der blandt andre tæller top-4 fra 2016-sæsonen, Michel Nykjær, Frederik Nymark, Jesper Egebart og Kevin Rossel.
    - Det er jo alle kørere, som jeg kender. Jeg glæder mig helt vildt til igen at kæmpe med og mod dem.
    Mikkel Mac, 24 år, bliver med stor sandsynlighed en berigelse for DST og en garant for et endnu bedre race i superklassen i dansk motorsport. Du kan også følge Mikkel Mac på hans facebook-fanside.

  • 03/01/2017

    DST Open's meeting - Vicemester skifter til Prego Racing

    Team Prego Racing, der har adresse på Padborg Park og har Kent Bo Steffensen som teamchef, var med helt fremme i dansk motorsports superklasse i 2016-sæsonen med mesterkøreren Michel Nykjær og teamkammeraterne Martin Vedel Mortensen og Ole Petersen. De tre hastighedslystne repræsenterer også Prego Racing i 2017-sæsonen, og nu bliver en trio til en kvartet. Ny hurtig mand i teamet er vicemesteren fra OK MOBIL 1 Legend Car Cup, Tommy Laugesen.
    - Vi er glade for at få Tommy med på holdet, og dermed bliver næste sæson en endnu større udfordring for Team Prego Racing, siger manden bag Danish SuperTourisme, Tom Pedersen.
    Tommy Laugesen kæmpede med i toppen i den populære Legend-klasse i 2016 og sluttede på podiets næsthøjeste trin, og han rykker nu op i superklassen.
    - Det er en stor chance for mig at komme til at køre i et topprofessionelt team, der allerede har en god erfaring med supertourisme-raceren, og det er et stærkt udgangspunkt for mig, siger Tommy Laugesen.
    Han har allerede siddet i supertourisme-raceren, og han føler sig 100 procent tilpas i den.
    - Så nu kan det kun gå for langsomt med at komme i gang med en ny sæson i OK MOBIL 1 DST, siger en Tommy Laugesen, der allerede nu ser frem til, at det grønne lys tænder på Padborg Park til foråret.
    Og helt i stil med de øvrige i feltet har Tommy Laugesen ikke tænkt sig at holde sig tilbage, når hestekræfterne igen slippes løs i den klasse, der drøner mod en absolut topplacering på popularitets-ranglisten i dansk motorsport..

  • 08/12/2016

    Nyt selskab klar med fire biler

    LS Racing er navnet på et nyt selskab i Vejle, der har overtaget to turbo-racere fra supertourisme-klassen og samtidigt købt to nye V 6-biler, og det er planen, at alle fire racere bliver en del af 2017-feltet i Danish Supertourisme Turbo.
    Bag selskabet står konsulent og tidligere virksomhedsejer Laurits Sørensen.

    Jesper Egebart og Molly Pettit sad i de to turbo-modeller i 2016-sæsonen, og for Jesper Egebart lykkedes det at vise, at det er en racer med topfart i. Det er sandsynligt, at han fortsætter i den bil i næste sæson.

    - Jeg har lavet et selskab, der tæller fire supertourisme-racere, men hvor der også er andet udstyr til motorsporten, forklarer Laurits Sørensen.

    Han har ikke selv en ambition om at drive et egentligt team. Det overlader han til andre. Og det betyder, at Nordic Racing med Per Egebart som teamchef kan fortsætte.

    Det nye selskab kan betyde, at Lars Sørensen – Laurits Sørensens 23-årige søn – kan komme på banen – muligvis i et partnerskab med Jesper Egebart.

    - Under alle omstændigheder skal Lars nok være med til at skrue lidt på bilerne, og hvis han kan skaffe kapital, så kommer han også med ud på banen, forklarer Laurits Sørensen.

    Det er afgjort, at den ene V6-racer fra LS Racing er leaset ud.

    - Jeg er ikke bange for, at den anden V6’er ikke også kommer med i DST-feltet i næste sæson. Der er flere, der allerede har henvendt sig, fortæller Laurits Sørensen.

  • 30/11/2016

    Martin A. skifter til DST

    Racerkøreren Martin Andersen skifter i 2017 til superklassen i dansk motorsport. Den unge, hurtige mand fra Skals ved Viborg, udfordrer nu Michel Nykjær, Frederik Nymark, Jesper Egebart og de øvrige i Danish Supertourisme Turbo.

    - Jeg tog ned til Tom Pedersen på Padborg Park for at teste en supertourisme-racer, og jeg følte straks, at den bil passede bedre til mig, forklarer Martin Andersen.

    Martin Andersen sluttede midt i feltet i DTC-klassen i 2016, hvor der har været op og nedture, men han har vist at han har farten, han satte tredje hurtigste tid til Classic Race Århus under kvalifikationen.

    Han har nu hentet sin nye racer, og hen over vinteren skal den klargøres på Andersen Motorsports værksted, så den er toptunet til sæsonstarten i april 2017.

    - Vi skal nu have bilen ind under neglene, så vi hurtigt kan finde farten i den, lyder det fra Martin Andersen.

    Han erkender, at der er en masse at lære, når han nu sætter sig i en ny racer, men som alle racerkører er Martin Andersen naturligvis også optimist.

    - Jeg håber da, at vi kan give de fleste ”skærm”, som han udtrykker det.
    Martin Andersen, der kommer med sit eget Andersen Motorsport-team, bliver en del af et felt, der ser ud til at skabe den hidtil stærkeste superklasse

  • 22/11/2016

    Superklassen er med i Aarhus

    Superklassen i dansk motorsport kører nye veje i 2017-sæsonen. Og det er veje, der ligger i Aarhus. For første gang er Danish Supertourisme Turbo med på en bybane, og det bliver i Aarhus Classic Race. Dermed får klassen endnu et bevis på, at den er kommet for at blive.

    Løbskalenderen for DST 2017 ser således ud:

    29.-30. april: Padborg Park

    13.-14. maj: Ring Djursland

    20.-21. maj: Aarhus

    17.-18. juni: Rudskogen Norge

    2. september: Padborg Park

    16.-17. september: Ring Djursland

    7.-8. oktober: Padborg Park

    - Selvfølgelig er vi meget glade for, at supertourisme nu også bliver en del af det store motorsportsshow i Aarhus, og jeg er sikker på, at bilerne nok skal give publikum noget rigtig fedt race, for de passer godt til en bybane som den i Aarhus, siger manden bag DST-serien, Tom Pedersen.

    Løbskalenderen viser, at superklassen vender tilbage til den populære bane i Rudskogen i Norge, og så er der på Padborg Park også lagt op til en gentagelse af Night Race, der er blevet den helt store nyskabelse i dansk motorsport.

  • 11/11/2016

    Superklasse med nyt trekantdrama

    Storfavoritten Michel Nykjær fra Næstved havde fået fratrukket points, og lige efter start i finalen holdt han ude i græsset med en smadret front.

    Frederik Nymark fra Hadsten havde pludselig den helt store chance, men så blev han også sendt ud i rabatten.
    Og endelig var der Jesper Egebart fra Vejle, der sluttede 2016-sæsonen med tre sejre på stribe og helt sensationelt nåede med op på mesterskabspodiet. Det var et trekantdrama i supertourisme-klassen. Og det er et drama, som nu genudsendes.

    Promotor Tom Pedersen kan nemlig glæde sig over, at Nykjær, Nymark og Egebart også vil holde klart til start i 2017-sæsonen.
    Dermed vil der være sikkerhed for, at super klassen i dansk motorsport også i den tredje sæson bliver et superhit.

    Fynboen Michael Outzen vandt mesterskabet i den første sæson i Danish Supertourisme Turbo. Han stillede ikke op i et titelforsvar i 2016-sæsonen.

    Men nu bliver det Michel Nykjær, der som den første skal ud i et forsvar af mesterskabet.

    Han viste virkelig sin klasse som supertourisme-klassens stjernekører og vil i næste sæson blive den, alle vil forbi eller holde bag sig.

    Det gælder ikke mindst Frederik Nymark. Han vil sandsynligvis sætte sig i en ny supertourisme-V6’er, og allerede i minutterne efter 2016-finalen var han klar til at udfordre Michel Nykjær.

    Det samme er Jesper Egebart. Han satte sin mesterskabschance over styr tidligt i sæsonen med tekniske uheld og tabte dommerkendelser, men han kom helt fantastisk igen, og han sluttede suverænt som feltets hurtigste.

    Med top-3 på plads har Tom Pedersen fået en superbegyndelse i arbejdet med at skabe et stærkt 2017-felt, med flere end 20 biler.

  • 31/10/2016

    Superklassens karakterbog

    6: Superklasse
    5: Topklasse
    4: Godt kørt
    3: Ikke så ringe endda
    2: Det skal blive bedre
    1: Dumpet


    Karakterbogen er en bedømmelse af kørerne i OK MOBIL 1 DST 2016 hen over hele sæsonen, og der er kun givet karakterer til kørere, der har været med i flere end tre løb.


    MICHEL NYKJÆR: 6
    Efter en svingende 2015-sæson har Michel Nykjær været fokuseret på hele 2016-serien, og han har været meget konstant. Han har kørt som feltets stjerne og blev en populær vinder af det individuelle mesterskab i Danish Supertourisme Turbo, og han udnyttede, at han var en del af et stærkt Team Prego Racing.


    FREDERIK NYMARK: 5
    Især før sommerferien var Frederik Nymark hurtig og var i flere heat endda den suverænt hurtigste. Han har haft 2015-mesteren Michael Outzen som sin personlige coach, og det har styrket den unge kører. I 7. og sidste afdeling var han faktisk i 1. heat nærmere mesterskabet, end han åbenbart selv var klar over.


    JESPER EGEBART: 5
    Før sæsonen blev Jesper Egebart nævnt som forhåndsfavorit til mesterskabet, men en stribe tekniske problemer og dommerkendelser, der gik ham imod, sendte Egebart tilbage i stillingen. Alligevel gav han ikke op, og hans helt store triumf kørte han sig til i finalen, hvor han vandt alle tre heat. Han er bare hurtig.


    KEVIN ROSSEL: 4
    Et 4-tal i karakterbogen vil være en skuffelse for Kevin Rossel. Han har talentet til mere og er også tæt på karakteren 5, men faktisk har Kevin Rossel heller ikke levet op til egne forventningerne i denne sæson. Han har flere gange vist, at han kan køre den hurtigste omgang, men han har svinget for meget i sine præstationer.


    OLE PETERSEN: 4
    Uden for banen er Ole Petersen den stille sønderjyde. Men så snart han sætter sig ind i sin supertourisme-racer, så går det stille af ham. Andre i feltet vil måske endda mene, at han bliver en provokation. Ole Petersen har dog samlet set fortjent, at han nu er blandt de hurtigste. Der er flidspræmie til hans talentudvikling.


    HENRIK JANSEN: 4
    AM-Cup i Danish Supertourisme Turbo fik en helt suveræn vinder i Henrik Jansen. Men efter en lidt for fortumlet første sæson, har Henrik Jansen i år flere gange været med helt fremme blandt de hurtigste, og det er mere end en orange bil, der gør ham til en farverig kører i feltet. Forhåbentlig på gensyn i 2017.


    MARTIN VEDEL MORTENSEN: 4
    Fik en flot debut i superklassen og vandt første heat. Han viste, at han kan køre stærkt, inden en teknisk defekt resulterede i et voldsomt sammenstød med en barriere. Selv om han efterfølgende ikke nåede sin topspeed, var han med til at køre teammesterskabet hjem til Prego, og der er top-forventninger til ham i 2017.


    FREDERIK VODDER: 4
    Det har flere gange været lige ved, men det lykkedes ikke for Frederik Vodder at få det helt store gennembrud i denne sæson. Han er presset rent økonomisk, og det har været en forhindring for det unge talent. Han har givet prøver på talentet, men endnu laver han for mange fejl i pressede situationen eller har været uheldig.


    NICKI KRISTENSEN: 4
    Selv om Nicki Kristensen er feltets mindste kører, så har han flere gange givet prøver på, at han også har et stort format, når han er bedst. Han har vundet heat i 2016-sæsonen, men endnu mangler han at vise en større stabilitet hen over en sæson, og han har også brug for at blive skarpere i tidskørslerne. Det er muligt.


    KENNETH JENSEN: 4
    Denne sæson har været præget af, at den tidligere Legend Car-kører har haft problemer med at finde en stabilitet, og derfor har flere løb været noget rod, men alligevel har Kenneth Jensen vist, at han er en dygtig racerkører, og derfor er der også store forventninger til ham i næste sæson, hvor han går fuldt ind i serien.


    JENS RENO MØLLER: 3
    I sæsonens første løb skulle Jens Reno Møller lige have banket noget rust af foden, der trykker på speederen. Det gjorde han, og den tidligere Le Mans-kører har også været med helt fremme flere gange og vist, at han stadig kan køre race, men han har været for ustabil og har ikke været i nærheden af et mesterskabet.


    MIKKEL BANG JOHNSEN: 3
    Debutanten med den flotteste bil. Han lagde forsigtigt ud, men hen over sæsonen blev han hurtigere og kom op blandt de forreste. Desværre fik han bilen ødelagt i næstsidste afdeling, og selv om den var klar til finalen, så fik han nye skrammer, og den unge Aalborg-kører fik en skuffende afslutning, men han kan komme igen.


    RENÉ RASMUSSEN: 3
    Sammen med datteren Nicole kom René Rasmussen med ind i Nymark Racing, og det har vist sig at blive en fordel for René Rasmussen. Han startede svagt, men han fik bedre og bedre styr på rutinen, og i sæsonafslutningen viste køreren fra Frederikssund, at han også kører stærkt nok til at blande sig i topracet.


    MIKKEL GREGERSEN: 3
    Selv om Mikkel Gregersen ikke hører til de yngste i feltet, så kom han alligevel som debutant i DST uden den helt store erfaring. Den manglende racer-praksis viste sig i sæsonens begyndelse, og hans hold skulle også begynde forfra, men det er alligevel lykkedes for Mikkel Gregersen at udvikle sig i den rigtige retning.


    MICHAEL BERGMANN: 3
    Der er næppe en anden, der lever lige så godt op til betegnelsen som gentleman-kører som Michael Bergmann. På det felt er han et forbillede for de øvrige i feltet. Michael Bergmann ved godt selv, at han ikke altid er blandt de hurtigste, men han forsøger aldrig at give bilen eller andre skylden, når han ikke topper.


    MOLLY PETTIT: 3
    Opgaven som tv-reporter i en verdensomspændende rally-serie har betydet, at Molly Pettit var nødsaget til at springe et løb over i DST, og hun har måske også manglet den nødvendige tid til supertourisme-opgaven, men alligevel har hun vist, at hun er en god racerkører, og hun er en god repræsentant for DST.


    KIM RØDKJÆR: 2
    Når der i dag er en supertourisme-klasse i Danmark, så skyldes det Kim Rødkjær i et samarbejde med Padborg-Park-ejeren Tom Pedersen. I den første sæson var Kim Rødkjær udelukkende i kulissen, men efter at være trådt ud af selskabet, har han selv siddet i en supertourisme-racer i år. Det har været svært for ham.


    NICOLE RASMUSSEN: 2
    En debut i Danish Supertourisme Turbo faldt sammen med en studentereksamen, og derfor havde Nicole Rasmussen ikke den tid til at køre race, som er nødvendigt. Derfor blev det en vanskelig debut for hende, og hun har haft det svært både med bil og tid. Men hun har viljen, og hun vil blive bedre i 2017-sæsonen.

  • 20/10/2016

    Finale's meeting - Prøv lykken på Padborg Park

    Endnu inden, manden bag de to populære klasser i dansk motorsport, Danish Supertourisme Turbo og Legends Car, er færdig med at rydde op efter en fantastisk finale på 2016-sæsonen, inviterer Tom Pedersen til åben bane på Padborg Park.
    Det bliver prøv lykken for mange, der drømmer om en karriere som racerkører.
    Onsdag den 26. oktober bliver der mulighed for at prøve en tur i en supertourisme-racer eller i en Legends Car, og Padborg Parks ejer forventer noget af et rykind.
    - Jeg er blevet ringet ned, og jeg har modtaget mange mails fra kørere eller teamchefer, der håber på at komme med i én af de to klasser i 2017, fortæller Tom Pedersen.
    10 minutter i en supertourisme-racer koster 2.000 kr. plus moms.
    10 minutter i en Legends Car koster 1.500 kr. plus moms.
    Det er penge, som senere kan vise sig at blive mere værd.
    - De kørere, der efterfølgende vælger at stille op i Danish Supertourisme Turbo eller i Legends Car Cup, får test-pengene i rabat på tilmelding til sæsonen, forklarer Tom Pedersen.
    Ud fra den store interesse forventer han, at der bliver 25 biler i 2017-feltet i supertourisme, og sandsynligvis vil Legends-feltet tælle endnu flere biler.

    Tilmelding til Tom Pedersen på tom@padborgpark.dk

  • 09/10/2016

    Finale's meeting - Guld til både Nykjær og Egebart

    Før 2016-sæsonen i OK MOBIL 1 DST var Michel Nykjær og Jesper Egebart de to største favoritter. Det var en forudsigelse, som de to helt levede op til. Efter søndagens finale på Padborg Park kunne Nykjær fra Næstved gå rundt med en guldhat på hovedet som årets mester i den nye superklasse i dansk motorsport, men Egebart fra Vejle stod tilbage med et måske endnu større smil. Han leverede en helt fantastisk sidste søndag i den populære supertourisme-serie og vandt alle tre heats.
    I finaleheatet startede Jesper Egebart lige efter Ole Petersen, men allerede i første sving var Egebart i spidsen, og han kunne køre endnu en helt suveræn 1. plads hjem til sit team, der ledes af en stolt far, Per Egebart.
    I finalen gik Ole Petersen fra Bredebro for alvor på jagt efter Egebart. Og han var alt andet end populær i Roskilde Racing Center, da han ramte Frederik Vodder og puffede sig til den 2. plads, Vodder havde forsvaret. Ole Petersen blev idømt to strafomgange for forseelsen. Mens sønderjyden alligevel kunne kaste sig ud i en tæt duel med Team Prego Racing-kammeraten Michel Nykjær, så faldt en vred Vodder tilbage på 5. pladsen, og endnu engang måtte han kigge langt efter podiet.
    Michel Nykjær sluttede 2’er i finalen, og der var på intet tidspunkt tvivl om hans mesterskab.
    - Jeg kunne også mærke i denne sæson, at jeg var blevet sulten efter at vinde et mesterskab igen. Derfor kan jeg også glæde mig rigtig meget over denne titel.
    Jesper Egebart havde også rigtig meget at glæde sig over.
    - Det er selvfølgelig superdejligt at vinde alle tre heat, og jeg kan også kun være tilfreds med, at jeg dermed kørte mig op på en samlet 3. plads i serien. Jeg mistede mesterskabschancen tidligt i sæsonen efter en stribe uheld, men jeg har vist, at jeg kan køre stærkt, og jeg vil køre med om mesterskabet i næste sæson.
    Det tyder alt på, at Frederik Nymark fra Hadsten også vil. Han sluttede på 2. pladsen.
    - Selvfølgelig kan jeg ærgre mig over, at jeg i heat 1 smed en stor chance for at indhente Nykjær væk, fordi jeg satsede i et overhalingsforsøg, men jeg kørte for at vise, at jeg ikke bare var tilfreds med at blive nr. 2, og jeg er i sidste ende tilfreds med min sæson.
    AM Cup i Danish Supertourisme Turbo blev vundet helt suverænt af Henrik Jansen fra Roskilde foran René Rasmussen, Frederikssund og Mikkel Gregersen, Kolding.
    Team-mesterskabet gik til Team Prego Racing, det vil sige Martin Vedel Mortensen fra Odense og Ole Petersen, foran Nymark Racing og Kristensen Motorsport.
    Finalen fik i øvrigt en kuriøs indledning, da seks biler kom for sent ud af pitten, og derfor kom de først på banen, da starten var gået, og feltet var forbi pitudgangen. Dermed var de uden chance for at vinde, men alligevel var det imponerende, at Kevin Rossel kunne køre sig op på en 6. plads.

  • 09/10/2016

    Finale's meeting - Nymark havde ikke opgivet

    Frederik Nymark gik en lille tur sammen med sin personlige coach, sidste års DST-mester Michael Outzen, efter heat 1 i finalen på OK MOBIL 1 DSR. Nymark lå på en 6. plads, og hvis han var blevet dér, havde han haft den helt store chance for at vinde mesterskabet. Men han satsede, og i et overhalingsforsøg blev han presset ud af asfalten af Frederik Vodder, og så var det slut for Nymark.
    Alligevel havde han ikke givet op i heat 2. Selv om han også i dette heat var indblandet i et sammenstød, som Michel Nykjær slap billigere uden om, og den førende i mesterskabet kom op på en 5. plads, mens Nymark faldt tilbage. Men ikke ret længe. Han gik forbi Nykjær, og mens Frederik Nymark kunne køre over stregen med plus 16 points, så måtte Michel Nykjær på næstsidste omgang se sig overhalet af Christian Loft, og Nykjær blev noteret for 14 points.
    Dermed er mesterskabet ikke afgjort før finalens finale på Padborg Park.
    Molly Pettit startede forrest, men hun kom for langt ud i første sving, og samtidig blev hun klemt fra stort alle sider og endte ude i græsset. Hun kom tilbage på banen, men med en ødelagt front. En stor skuffelse for nordmanden.
    Christian Loft kører i den eneste V6-udgave i supertourisme-klassen, og han fik sit gennembrud med en 6. plads.
    Ole Petersen blev som i heat 1 nr. 2, men endnu engang var det Jesper Egebart, der var helt suveræn, og det bliver nu en finale, hvor det sandsynligvis vil blive til en ny duel mellem de to om det øverste trin på podiet.

  • 09/10/2016

    Finale's meeting - Favoritter fanget i vildt crash

    Jesper Egebart var helt suveræn og vandt heat 1 i OK MOBIL 1 DST-finalen på Padborg Park. Det bliver der ikke ændret på. Tidtagningens hurtigste, Ole Petersen, blev nr.2 efter en tæt duel med Nicki Kristensen, der var startet i poleposition, og det bliver der heller ikke rokket ved, men ellers er resultatlisten kun foreløbig, for der flyver flere protester rundt i luften efter et dramatisk løb, hvor de tre førende og favoritter til mesterskabet var indblandet i et vildt crash.
    Efter mindre en halv omgang krøllede feltet sig sammen, og flere biler var indblandet i sammenstødet. Det var tilfældet for Michel Nykjær, Frederik Nymark og Kevin Rossel, der i første omgang fik ansvaret for dramaet og også blev straffet med en stop and go.
    Den kendelse var Kevin Rossel ikke enig i.
    - Hvad skulle jeg gøre. Nymark kører på tværs, og jeg bliver puffet bagfra, siger Kevin Rossel.
    Mens Nykjær måtte trille i pit med store skader på bilen, så forsøgte både Frederik Nymark og Kevin Rossel at køre videre, og Nymark nåede op på en 5. plads, inden han i en ny tæt duel med Frederik Vodder kom ud i græsrabatten, og dermed var han sendt ud af heatet og af kampen om de vigtige points.
    Michel Nykjær kom overraskende tilbage på banen med en bil, der bare var nødtørftigt repareret, og han kunne også køre endnu et par points ind på sin mesterskabskonto. Det er dog endnu uafklaret, om han bliver mødt af en protest. Under alle omstændigheder kan Nykjær køre ud med et forspring på 24 points til Frederik Nymark.
    Det indledende crash var ikke det eneste. Dramatikken fortsatte lige til det ternede flag, hvor René Rasmussen kom over stregen få centimeter foran Frederik Vodder, der lige efter ramte René Rasmussen.
    Midt i forvirringen lykkedes det Molly Pettit at køre sig frem på sin hidtil bedste placering. Hun blev nr. 8, og hun starter nu hest 2 fra en førende position.

  • 08/10/2016

    Finale's meeting - Stille sønderjyde lader dækkene tale

    Han kører heldigvis hurtigere, end han snakker. Ole Petersen fra Bredebro er den stille sønderjyde, der er meget bedre til at lade dækkene tale, og han viste sig som den hurtigste kører i lørdagens tidtagningen på Padborg Park. Dermed fik han den bedst mulige start på finalen i OK MOBIL 1 DST.
    Det var seriøse forberedelser og 70 omgange på banen i onsdags, der blev belønnet. Ole Petersen havde været i mesterlære hos Padborg Park-ejeren Tom Pedersen. Han kunne på en computerskærm se, at han var for langsom midt i svingene.
    ”Du bremser for hårdt med venstre fod, prøv om du også kan bremse med højre fod”, lød det gode råd til Ole Petersen.
    Han blev hurtigere i svingene, og det gav de tusinddele af et sekund, der var nok til, at han i bil nr. 97 kørte den hurtigste omgang i 59,651.
    Det mest utrolige var, at han få minutter før tidtagningen ikke kunne være sikker på, at han i det hele taget kom ud at køre. Men mekanikerne i Team Prego Racing viste deres ypperste håndværk og fik gearkassen repareret i sidste øjeblik.
    Bemærkelsesværdigt er det også, at der var syv kørere under minuttet, og Kenneth Jensen på 7. pladsen fik noteret tiden 59,930.
    I kampen om mesterskabet i Danish Supertourisme Turbo lykkedes det for den førende Michel Nykjær med næsthurtigste tid at udbygge sit spinkle forspring med fire points i forhold til nærmeste forfølger, Frederik Nymark, der sluttede 4. hurtigst. Det var lige foran nr. 3 i OK MOBIL 1 DST, Kevin Rossel.
    Alligevel er intet afgjort før søndagens tre heat. I heat 1 bliver det Nicki Kristensen, der starter i forreste række med Kenneth Jensen ved sin side, mens Ole Petersen og Michel Nykjær skal starte i fjerde række, og her vil Nykjær altså være lige bag ved sin nærmeste rival, Frederik Nymark.

  • 07/10/2016

    Finale's meeting - Superrace bliver endnu bedre

    Hvem bliver dansk supertourisme-mester på søndag?
    Spørgsmålet stilles til manden bag Danish Supertourisme Turbo, Padborg Park-ejeren Tom Pedersen. Han har travlt i disse dage. Som rådgiver for unge kørere, der forsøger at kappe brøkdele af sekunder fra deres omgangstider. Som reparatør på en tribune. Han er alt-mulig-manden. I weekenden køres 7. og sidste afdeling af OK MOBIL 1 DST 2016, og det sker på hans egen bane i Sønderjylland.
    - Mesterskabet er slet ikke afgjort. Motorsportsunionens Amatør- og Ordensudvalg har netop afgjort, at Michel Nykjær er blevet diskvalificeret i heat 2 og 3 i Night Race, hvor han scorede mange points, som han nu mister, og dermed er finalen helt åben. Det bliver måske først afgjort i allersidste heat på søndag, og der er nu tre favoritter.
    Hvem står på de tre eftertragtede podiepladser efter sidste omgang på søndag?
    - Michel Nymark, Frederik Nymark og Kevin Rossel. Men det er helt sikkert, at Jesper Egebart vil gøre alt for, at min forudsigelse bliver gjort til skamme for i hvert fald den ene plads.
    Hvilken kører har været sæsonens største positive overraskelse?
    - Jeg kunne pege på flere, men vælger at stoppe ud for Martin Vedel Mortensen. Han vinder sit første heat som debutant, og han har vist, at han kan køre rigtig stærkt. Han mangler endnu lidt mere erfaring, når han er ude i tæt race. Men det er også positivt, at Ole Petersen kører med helt oppe blandt de hurtigste, og Mikkel Bang Johnsens udvikling hen over sæsonen har været imponerende.
    - Jeg vil også meget gerne fremhæve Nymark Racing. Frederik Nymark fik virkelig meget fart på især midt på sæsonen, og med lidt mere erfaring, så havde han også haft endnu flere points. Frederik er én af mesterskabs-favoritterne i 2017.
    Hvad har været den største skuffelse?
    - Jesper Egebart. Ikke fordi han har kørt dårligt, men han har i helt urimelig grad været forfulgt af uheld, og så er der også et par dommerkendelser, der er gået ham imod. Jeg glæder mig til at følge ham her i finalen, for jeg tror, at han vil gøre alt for at vinde og vise, at han hører til blandt de bedste.
    Din vurdering af sæsonen som helhed?
    - Det er en dejlig udfordring at være promotor for klassen. Det har været en sæson mættet med virkelig superrace, og så har der gennemgående også været en god stemning i feltet, selv om der selvfølgelig også har været kontroverser efter sammenstød på banerne.
    Hvilke forventninger har du til 2017-sæsonen?
    - Forventningerne er store. Det bliver endnu bedre race. Som det ser ud nu, så når vi næste sæson op på 25 biler. Der er rigtig stor interesse fra mange for at komme til at køre supertourisme, og allerede nu ligger det fast, at årets danske mester i Legend Car, Kevin Verner, kører supertourisme næste år.
    Hvilken rolle kommer den nye V6-udgave af supertourisme-raceren til at spille?
    - V6-udgaven er blevet godt modtaget, og der vil nok være mindst fem af dem i 2017-feltet. Den er lige 10 procent sjovere at køre i, og så lyder den bare som en rigtig racerbil. For at skabe lige vilkår med turbo-udgaverne, så bliver V6’eren tungere, men samtidig arbejder vi på at udvikle turboen, så alle kommer til at køre stærkere næste år.

  • 06/10/2016

    Finale's meeting - Kæmpedrama før finalen i superklassen

    Selv om motorerne endnu ikke er startet, så er der alligevel masser af larm på Padborg Park. Det er en mødelokaleafgørelse, der udløser det helt store drama før weekendens finale i OK MOBIL 1 DST, og endnu inden den første hurtige omgang er kørt, er Frederik Nymark kommet helt op i bagklappen på den førende Michel Nykjær. Han sidder tilbage som den store taber.
    Det er en afgørelse i Dansk Automobil Sports Unions Amatør- og Ordensudvalg, der gør, at Nykjær mister sin ellers så suveræne føring og nu er truet af både Frederik Nymark og Kevin Rossel.
    Nykjær vandt 2. heat i Night Race i begyndelsen af september og blev nr. 2 i heat 3. Dermed kunne han sætte 47 points ind på sin mesterskabskonto.
    Teknisk kontrollant fandt efterfølgende frem til, at det tilladte ladetryk var overskredet i de to heat, men dommerne på Padborg Park mente ikke, at der var foregået noget ulovligt, og Michel Nykjær fik i første omgang lov til at beholde sine værdifulde mesterskabspoints.
    Det var efterfølgende promotor Tom Pedersens selskab, Driftsforeningen Padborg Park, der appellerede den afgørelse til Amatør- og Ordensudvalget. Og det selv om det er Tom Pedersen, der ejer netop det Team Prego Racing, som Nykjær kører for.
    Tom Pedersen ville for alt i verden undgå, at andre teams kunne mistænke ham for, at hans egne kørere blev behandlet bedre end konkurrenterne. Ret skal være ret.
    Nykjær og hans mekanikere havde ikke bevidst gjort noget ulovligt. Det var en teknisk defekt, der udløste det forhøjede ladetryk, som blev vurderet til at give en hurtigere bil.
    Michel Nykjær mister altså nu 47 points, og han står til 436, mens Frederik Nymark nu har 415 points, og det er altså kun 21 points, der nu skiller de to. Kevin Rossel har 404 points og er nu også lukket ind i mesterskabskampen.
    Dermed bliver weekendens finale det helt store drama, hvor det kan komme til at gå hedt for sig ude på den efterårskolde asfalt.

  • 04/10/2016

    Finale's meeting - Nu kører Nykjær med hovedet under hjelmen

    Undskyld Michel Nykjær, men for at sige det ligeud, så kørte du med hovedet under armen i den første sæson i den nye superklasse i dansk motorsport.

    Sjællænderen er ét af topnavnene på de danske baner, men i 2015-sæsonen spredte han sig over så meget, at intet rigtigt blev til noget.
    Han var uden den helt afgørende koncentration, og blandt andet præsterede han at tabe bagenden på sin superturisme-racer ind i barrieren under en træning, og han var flere gange i konflikt med dommerne.

    Helt anderledes i OK MOBIL 1 DST i denne sæson. For nu kører Michel Nykjær fra Næstved med hovedet under hjelmen. Han er som forvandlet.
    Han har vist, at han stadig er en fantastisk racerkører. Ikke mindst demonstreret i Night Race, hvor han missede tidtagningen, fordi en teknisk defekt betød, at han ganske enkelt ikke kun starte bil nr. 17.

    Derfor startede han bagest i 1. heat, men alligevel lykkedes det for ham at køre sig frem i feltet, og helt vildt blev det, da han kom ind i sidste sving som nr. 10, men han var oppe som nr. 8 få meter senere, da han passerede målstregen. Det betød, at han startede i poleposition i 2. heat, som han så vandt suverænt.

    I Night Race-finalen var Team Prego Racings Michel Nykjær i sin KIA også med fremme blandt de hurtigste, men i stedet for at gå ind i et måske hasarderet angreb på den førende Jesper Egebart med risiko for at ende i sandkassen, så valgte han at køre sikkert i mål og dermed score endnu flere points i mesterskabsstillingen.

    Michel Nykjær kører ikke kun stærkt. Han kører også klogt, og det betyder, at han stiller op til weekendens sæsonfinale på Padborg Park som den førende i mesterskabet med 483 points.

    Han er favorit til at vinde endnu et dansk mesterskab til sin imponerende samling. Men alligevel er finalen ikke afgjort. En teknisk defekt eller et sammenstød er altid den ukendte faktor i et race. Nærmeste udfordrer er Frederik Nymark, der har 412 points vil forfølge sin chance til det sidste, mens Kevin Rossel på 3. pladsen har 400 points.

    Selv når kørerne trækker deres to dårligste resultater fra, er der ikke den store forskel på de tre. Det er derfor på Padborg Parks asfalt, at det hele afgøres på søndag.

  • 03/10/2016

    Night Race's meeting - Stor weekend venter Team Prego Racing

    Hvis succes blænder, så er det godt, at det er et solbrille-team, der kan se frem mod en stor weekend på Padborg Park.

    Rigtig meget står på spil for Team Prego Racing, hvor Michel Nykjær fra Næstved skal forsvare sin føring i det individuelle mesterskab i OK MOBIL 1 DST, mens Martin Vedel Mortensen fra Odense og Ole Petersen fra Bredebro kører om team-mesterskabet.

    Michel Nykjær fører superserien med 483 points, og det er 71 flere end nærmeste rival, Frederik Nymark fra Hadsten. Men for det første skal de to dårligste resultater trækkes fra i slutregnskabet, og så ligger der også en protest mod Nykjær, som endnu ikke er afsluttet.
    Intet er altså afgjort.
    Alligevel er han i sin KIA favorit til at køre det danske supertourisme-mesterskab 2016 hjem til Team Prego Racing, der har den erfarne Kent Bo Steffensen som teamchef og Brian Wede som chefmekaniker.

    Martin Vedel Mortensen og Ole Petersen udgør Prego-duoen i team-mesterskabet, og de to har kørt 676 points sammen og fører før finalens sidste omgange. De er udfordret af Nymark Racing med Frederik Nymark og René Rasmussen, der har samlet 603 points sammen.

    Team Prego Racing har således den helt store mulighed for at vinde både det individuelle mesterskab og team-mesterskabet på søndag. Sker det, vil det naturligvis være en triumf for de tre kørere, men det vil også være en succes for hele teamet.

    Men der venter også publikum en dramatisk finale, der især bliver en duel mellem Team Prego Racing og Nymark Racing.

  • 03/09/2016

    Night Race's meeting - Egebart blev nattens racerkonge

    Night Race levede helt op til alle forventninger. Igen lagde Parborg Park bane og tilskuerpladser til den helt store motorsportsfestival, og det blev med Jesper Egebart som nattens racerkonge. Han startede finalen i næstsidste afdeling i OK MOBIL 1 DST fra front, men han dumpede så i første omgang ned på en 3. plads, mens Frederik Vodder overtog føringen med Kevin Rossel lige efter sig.
    Frederik Nymark kom i første omgang godt fra start, men han fik et puf, og så holdt han ude i græsset. En kæmpeskuffelse for den unge kører.
    Vodder forsvarede sin spidsposition og balancerede flot igennem på en bane, hvor det ikke alene var blevet mørkt. Det begyndte også at regne.
    Jesper Egebart kom først forbi Rossel, og i opløbssvinget viste han hele sin klasse og kom forbi Vodder på ydersiden, og Michel Nykjær, der var kommet fra en startplacering som 8, benyttede duellen mellem de to til også at komme forbi Vodder.
    I sidste ende kom også Ole Petersen forbi den ellers tappert kæmpende kører fra Roskilde, og Frederik Vodder måtte altså tage til takke med en 5. plads.
    For Jesper Egebart var det en kæmpeforløsning at komme op på sejrspodiets øverste trin. Førstepladsen i finalen i Night Race er måske den mest eftertragtede i hele sæsonen, og Egebart kronede en stor lørdag, der begyndte med hurtigste omgang i tidtagningen.
    I AM-klassen i OK MOBIL 1 DST er Henrik Jansen helt suveræn i denne sæson. Og den klasse viste han også i Night Race, hvor han sluttede øverst på sejrsskamlen med Rene Rasmussen og Mikkel Gregersen på siderne.
    Selv om Michel Nykjær indledte lørdagen med motorstop, endnu inden han var kommet ud på banen, så blev Night Race alligevel en god dag for sjællænderen. Han vandt suverænt 2. heat, og med 2. pladsen i finalen er han stærkt på vej mod mesterskabet, mens Jesper Egebart har skabt endnu mere spænding om rækkefølgen efter Nykjær.

  • 03/09/2016

    Night Race's meeting - Top-3 viste deres klasse i mørke

    Det er en lørdag aften. Og det blevet mørkt på Padborg Park. Som det også skal til Night Race, og i 2. heat viste top-3 i mesterskabet i OK MOBIL 1 DST klassen. Det var ikke mindst tilfældet for den førende i serien, Michel Nykjær, der startede i pole, og hans førsteplads var aldrig i fare.
    Efter en bundskraber i tidskørslen viser Nykjær sig nu igen som en rigtig stjernekører, men både nr. 2 i mesterskabet, Frederik Nymark, og nr. 3, Kevin Rossel, kørte så stærkt, at de også viste sig som absolutte topkandidater i feltet.
    Frederik Nymark startede 4’er, men i en flot duel med Kevin Rossel rykkede han op på 2. pladsen efter en helt perfekt overhaling.
    Ole Petersen, der startede 2’er, kunne ikke holde sin placering. Ikke kun Nymark og Rossel kom forbi den ellers så race-stærke sønderjyde. Også Jesper Egebart kom forbi, og han starter nu forrest i finalen med Nymark og Rossel lige efter sig.
    Den førende Michel Nykjær indleder den finale, alle er helt vilde med at vinde, fra en 8. plads.

  • 03/09/2016

    Night Race's meeting - Drama bag en suveræn vinder

    Nicki Kristensen – med sine 43 kilo feltets absolut letteste kører – var alligevel sin vægt værd i guld, da 1. heat i Night Race på Padborg Park blev kørt. Han startede forrest, og der blev han, og Nicki Kristensen blev en helt suveræn vinder og fik 25 værdifulde points ind på sin konto i OK MOBIL 1 DST.
    Mens Nicki Kristensen nærmest i ro og mag kunne køre sin 1. plads hjem, så udspillede der sig et drama bag ham.
    Kort efter start blev Michel Nykjær ramt og sendt uden for banen. Han kom tilbage, men han var sidst og langt efter feltet. Et sammenstød mellem Mikkel Bang Johnsen og Kenneth Jensen betød en alt for langsom safetycar på banen, og det blev faktisk en fordel for Nykjær. Den førende i mesterskabet, der missede tidtagningen med en motor, der ikke ville starte, kom igen op til feltet, og da løbet igen blev givet fri, gik han på overhalingsjagt,
    Før sidste sving var han nået op på 10. pladsen, men på de sidste meter fik han overhalet to og kom ind på den 8. plads, der betyder, at han starter forrest i 2. heat.
    Superdramatik leverede Frederik Vodder og Jesper Egebart. Vodder var oppe på en 2. plads, mens tidtagningens hurtigste, Jesper Egebart, var kørt op fra en 8. plads i starten, og over tre omgange lå Vodder og Egebart nærmest side om side i kamp om 2. pladsen. Det var et race, der virkelig begejstrede publikum.
    Jesper Egebart vandt i sidste ende den værdifulde 2. plads, mens Frederik Vodder også blev overhalet af Martin Vedel Mortensen og ganske givet var alt andet end tilfreds med 4. pladsen, selv om han kørte et fremragende løb.
    Ole Petersen startede fra en placering som 12, men han viste, at han elsker at køre race, og på et tidspunkt var han endda helt oppe på 5. pladsen. Han sluttede 7’er.
    Frederik Nymark blev nr. 5 foran Kevin Rossel, og dermed forsvarede Nymark sin 2. plads i mesterskabet og kom også lidt nærmere den førende Michel Nykjær.

  • 03/09/2016

    Night Race's meeting - Egebart kom hurtigst fra start

    Allerede nu bør det være afgjort, at årets fighterpokal i OK MOBIL 1 DST tilfalder Jesper Egebart. Han har i den grad været ramt af modgang og uheld i denne sæson, men alligevel har han ikke opgivet, og lørdag fik han den bedst tænkelige start på det fantastiske Night Race på Padborg Park. Egebart var hurtigst i tidtagningen, og endelig kunne han igen sætte maksimumpoints ind på sin konto.
    Han kørte faktisk de tre hurtigste omgange, den hurtigste var på 59,499.
    Også en anden kører fik at mærke, at held og uheld er tæt forbundet i motorsport. Den førende i supertourisme-mesterskabet, Michel Nykjær, har været både dygtig og heldig i denne sæson, men alt held var væk, da han skulle køre ud til tidtagningen. Endnu inden han var kommet ud på banen, gik motoren i stå, og det lykkedes trods adskillige mekanikeres hektiske arbejde ikke at få bilen i gang igen.
    Dermed fik Nykjær ingen points, og han skal starte sidst i 1. heat, og der er bragt fornyet spænding ind i superklassen.
    Seriens nr. 2, Frederik Nymark, var nemlig næsthurtigst, og lige efter fulgte Kevin Rossel, der også er på 3. pladsen i mesterskabet. De to var også under minuttet.
    Roskilde Racing Center med Frederik Vodder og Henrik Jansen havde også god fart på de orange biler og blev 4 og 5 i tidtagningen. Det glædede sikkert køreren, der fulgte lige efter. Kenneth Jensen overtager nemlig Roskilde-teamet i næste sæson.
    Tidtagningens 7. plads kørte Martin Vedel Mortensen sig til, og lige efter fulgte Nicki Kristensen, Han skal nu starte heat 1 fra poleposition.
    Ole Petersen, der før Night Race ligger på en 4. plads i DST, skuffede med kun at køre 12. bedste tid. Han befinder sig tydeligvis bedre i tæt race end i en tidtagning.
    Night Race tæller to debutanter. Michael Vesthave jr. sidder I den racer, der normalt har Jens Reno Møller bag rattet, og Christian Loft kører den nye Supertourisme V6. De er kommet i skrapt selskab, men kom alligevel ind på placering 13 og 15.

  • 02/09/2016

    Night Race's meeting - Ukuelig fighter overgiver sig ikke

    Et syn, der imponerer: Racerkøreren Jesper Egebart er fighteren, der bare nægter at overgive sig. Onsdag var han på Padborg Park for at forberede sig til lørdagens Night Race i OK MOBIL 1 DST. Alene mand. Uden sit team. Han kørte, han skruede, han kørte, han skruede. Motorhjelmen af. Motorhjelmen på.
    Før sæsonstarten var Jesper Egebart fra Nordic Racing i Vejle den største favorit til mesterskabet sammen med Michel Nykjær. Hvor Nykjær har levet op til favoritværdigheden, så har Egebart været ramt af modgang på stribe. Dommerkendelser, der er gået imod ham. Tekniske problemer med bilen.
    Alligevel forbereder han sig med usvækket engagement til lørdagens store motorsportsfestival på Padborg Park. Han har også fået monteret to små forlygter på supertourisme-raceren, og endnu engang går han efter én af de eftertragtede pladser på podiet.
    - I Night Race 2015 blev jeg nr. 3 i finalen, og nu går jeg selvfølgelig efter en sejr. Jeg har nu alt at vinde og efterhånden intet at tabe, siger en travl Jesper Egebart.
    Han er faldet tilbage på 5. pladsen i den samlede stilling med 278 points, og mesterskabsdrømmene er overført til næste sæson.
    Sønderjyden Ole Petersen har også forberedt sig til Night Race. Han kører ud til lørdagens tidtagning og tre løb som nr. 4 i dansk motorsports nye superklasse. Han har kørt 298 points ind på sin konto.
    Kevin Rossels bil var på Padborg Park. Det var Kevin Rossel ikke. Efter en teknisk kontrol på Ring Djursland er bilen igen samlet, og teamchef Peter Rossel fik manden bag Danish Supertourisme Turbo, Tom Pedersen, til over 10 omgange at tjekke, at bilen igen er samlet rigtigt.
    - Publikum vil få en superhurtig Kevin at se på lørdag, lover hans far.
    Kevin Rossel er oppe på en 3. plads med 325 points. Og han har blikket stift rette mod finalen. I sidste års Night Race kom han først over målstregen efter et dramatisk opgør med Michael Outzen, men han havde overhalet i gul flagzone og blev flyttet tilbage på en 4. plads. Den gule skuffelse skal vaskes væk nu.
    Michel Nykjær fører OK MOBIL 1 DST 2016 med 423 points foran Frederik Nymark med 352. Det er således langt fra afgjort, hvem der i sidste ende indtager de tre pladser på podiet.

  • 01/09/2016

    Night Race's meeting - Ubeskrevet blad i vrinskende hingst

    Den lyder som en vrinskende hingst i selskab med de hurtige hopper. Manden bag Danish Supertourisme Turbo, Padborg Park-ejeren Tom Pedersen, har importeret en ny model af de racere, han har fået med i den nye superklasse i dansk motorsport. En racer med to ekstra cylindre som potensforlængere i forhold til de fircylindrede turbo-racere.
    Der er tale om en Supertourisme V6, og Tom Pedersen har selv siddet bag rattet i raceren over mange omgange på sin bane. Det handler om at finde frem til bilens styrke, men samtidig har Tom Pedersen også kørt i én af de Supertourisme-biler, der deltager i lørdagens Night Race, for at kunne sammenligne omgangstiderne.
    - Det handler om at finde ud af, hvor mange kilo ekstra, der skal ind i V6-udgaven, så det bliver en lige og fair konkurrence med alle de øvrige Supertourisme-biler, forklarer Tom Pedersen.
    Han er foreløbig nået frem til, at der placeres omkring 50 kilo bly i den vrinskende hingst, så den sekscylindrede kører rundt på lige vilkår med de firecylindrede.
    Det bliver ikke Tom Pedersen, der kører Supertourisme V6-raceren på lørdag. Den chance får et ubeskrevet blad.
    Christian Loft fra Hadbjerg mellem Randers og Aarhus er blot 19 år, og han har holdt et års pause efter en gokart-karriere.
    - Det er selvfølgelig noget af et spring. Den er noget tungere at styre, og den er nok også noget mere temperamentsfuld end en gokart, siger Christian Loft, der betragter sig selv som en lærling.
    Hans placeringer kommer i øvrigt ikke til at tælle med i seriens regnskab, men alligevel har Tom Pedersen store forventninger til bilen.
    - Vi får muligheden for at vurdere, om det er fremtidens model, og vi kan finde frem til, hvordan vi ligestiller turbo-udgaverne med en V6-racer, forklarer manden, der i øvrigt også lige fik prøvet Michel Nykjærs nye køredragt af.

  • 30/08/2016

    Night Race's meeting - Team med ny kører og stor optimisme

    Kristensen Motorsport fra Ikast møder op til Night Race på Padborg Park med både smil og supergode forventninger. Selv om den ene kører i teamet, Jens Reno Møller, er forhindret i at stille op, så kommer begge biler alligevel med ud på banen. Ny kører er Michael Vesthave Jr. fra Aarhus, og Nicki Kristensen vil sætte sig ind bag rattet som førstekører i den anden bil med stor optimisme.
    - Nicki kommer med en heatsejr i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland, og han viste også, at han er hurtig i en supertourisme-racer på Jyllandsringen i weekenden, siger teamchef Ole Gram.
    Nicki Kristensen stillede op i Special Saloon-klassen i den bil, han normalt kører Danish Supertourisme Turbo i, og han fik lagt 85 kilo bly ind i raceren. Alligevel kunne han blande sig blandt de bedste.
    Michael Vesthave Jr. har et godt øje til en plads i DST-feltet i næste sæson, og han får nu muligheden for at prøve kræfter med den hurtige og ildsprudlende racer.
    Han har erfaring fra Youngtimer-klassen siden 2013, og Michael deltog også i 24 timers løbet i Dubai for få måneder siden.
    - Michael er en fornuftig kører, der også har vist, at han kan være hurtig, så vi er glade for at kunne give ham en chance, siger Ole Gram.
    Endnu mere glæder han sig over, at der nu er kommet rigtig god fart i Nicki Kristensens bil. Og Ole Gram afslører, at Nicki kommer til Night Race med en ekstra fordel.
    - Vi har kun brugt 12 ud af de 20 dæk, der er til rådighed i sæsonen, så der har vi en fordel i forhold til flere andre teams.

  • 29/08/2016

    Night Race's meeting - Bedste event gentages på Padborg Park

    Night Race 2015 blev en kæmpesucces, og denne fartglade og oplyste festival blev da også kåret til årets bedste event i dansk motorsport. Og nu kommer Night Race heldigvis også i en 2016-udgave. Velkommen på Padborg Park lørdag den 3. september.
    Padborg Park-ejeren og manden bag Danish Supertourisme Turbo, Tom Pedersen, investerede sidste år flere end 300.000 kroner i et lysanlæg, og når deltagerne i OK MOBIL 1 DST kører finalen den første lørdag i september, så bliver det efter mørkets frembrud.
    Tom Pedersen har været ude i langvarige forhandlinger for at få en tilladelse til igen at køre race en lørdag aften, og nu er et accept endelig på plads.
    - Vi ser hen til igen at skabe en fest for publikum, og racet på banen bliver naturligvis ekstra spektakulært, når bilerne får lys på, og banen bliver oplyst, og hvor publikum får den helt særlige aftenstemning med flotte lysspor hen over Padborg Park, siger Tom Pedersen.
    Det er 6. afdeling af OK MOBIL 1 DST, der afvikles som Night Race, og alle de øvrige i feltet skal nok have langt lys på, hvis de skal kunne få øje på den førende i mesterskabet, Michel Nykjær.
    På Ring Djursland lagde han i weekenden yderligere afstand til sine forfølgere, men alligevel er der fortsat tæt race om de tre eftertragtede pladser på podiet.
    Finalen i 2015-Night Race var motorsport i topklasse og blev et drama i en fantastisk kulisse. Der er på alle måder lagt op til en gentagelse af en succes i år.

  • 19/08/2016

    Night Race's meeting - Sjovt skifte fra synshal til racerbane

    Den bil vil ikke klare et syn. Supertourisme-raceren har hverken blinklys eller signalhorn, og forlygterne er falske. Alligevel er ejeren af et bilsyn i Sønderborg, Ulrich Andersen, ikke det mindste betænkelig ved at sætte sig ind i bilen. Måske fordi den meget hurtige bil har nogle supergode bremser. Og han er med, når OK MOBIL 1 DST fortsætter med Night Race lørdag den 3. september.
    Ulrich Andersen har overtaget den supertourisme-racer, som Kurt Thiim i 2015-sæsonen sad i, og som Ulrik Linnemann har kørt et par gange i denne sæson.
    Ulrich Andersen har faktisk én gang tidligere kørt supertourisme. Det var på Sturup i Sverige i 2015.
    - Der oplevede jeg det på den måde, at jeg fik nogle bøllebank. Men nu skal det prøves igen, siger Ulrich Andersen, inden han kører ud på Padborg Park for at forberede sig til Night Race.
    Det bliver med nr. 76 på den blå-hvide racer. Fordi det nummer et ét, der altid følger Ulrich Andersen, og som han også kører med på sin Ford Escort i en klasse for historiske biler.
    Han har med Team Synshallen Sønderborg sammensat et helt nyt hold til superklassen i dansk motorsport. Og Ulrich Andersen er ikke kun med for en kort bemærkning.
    - Jeg vil også være med i 2017-sæsonen, og jeg glæder mig til at køre noget godt race, som er en dejlig afveksling fra det daglige arbejde i en synshal, siger Ulrich Andersen.
    Han er i øvrigt ikke den eneste synshal-ejer i OK MOBIL 1 DST. Ulrich Andersen er kollega med den førende i superklassen, Michel Nykjær, der har et bilsyn i sin hjemby Næstved.

  • 14/08/2016

    September Løb's meeting - Forfølgerne tabte det meste & Nykjær vandt resten

    To finish first you first have to finish. Det er en meget, meget gammel sandhed i motorsport – og blandt Danish Supertourisme-kørerne er Michel Nykjær den der har været med i gamet længst. Måske derfor var allerede inden løbsweekenden på Ring Djursland den førende i mesterskabet. Og måske derfor var han det også efter søndagens sidste løb. For da røgen var drevet over efter finalen stod Michel Nykjær endnu en gang øverst på skamlen.

    Det havde ikke været en uproblematisk weekend, men måske var det netop rutinen der gjorde, at Nykjær trods modgang reddede gode point med hjem og yderligere øgede forspringet. I en grad, så han bliver mere end svær at hente for forfølgerne.

    Der var nemlig ingen af de to oplagte titelkandidater Frederik Nymark eller Jesper Egebart, der klarede sig igennem weekenden uden alvorlige skrammer. Både på bilerne men værre endnu på pointkontoen. Begge var ude for kombinationer af tekniske uheld og påkørsler på banen. Nymark fandt aldrig farten i bilen efter en bukket styrestang i første heat og rodede konstant rundt flere niveauer under hvor han normalt befinder sig. Point fik han dog med hjem.

    Så heldig var Egebart ikke: Samtlige heat udgik han af. Han havde ellers farten, og hvis nogen var i tvivl, så skulle de lige have set tredje heat. Det virkede som prototypen på klichéen at ”Han havde noget at bevise efter de kiksede to første heat”, og Egebart var decideret flyvende. Flot og aggressiv kørsel blev dog lige en anelse for aggressivt, og så var der to strafbaner i bonus. I det tætte DST-felt er det en katastrofe, og Egebart var derefter i praksis sat ud af spillet. I princippet var det salt i såret, at han så senere måtte udgå med defekt kardanaksel. Egebart tog det i stiv arm, og mente bagefter at alt var dømt til at gå galt denne weekend, så han halvvejs ventede på hvad der ville blive det næste.

    Også Ole Petersen måtte udgå af tredje heat efter en påkørsel, og var i lighed med mange andre kørere ikke i højt humør efter weekenden. Han havde ellers også haft fart i bilen og leveret gode præstationer i de første heat. Påkørslen var i øvrigt med Frederik Nymark, og de to havde helt omvendte opfattelser af, hvem der var årsag til sammenstødet.

    Weekendens lykkeligste historie er vel Martin Vedels tilbagevenden til sejrsskamlen. Det fandt sted i andet heat, og sejren var overbevisende, og Vedel fik dermed manet al skepsis om hans fysiske og mentale form efter forårets alvorlige ulykke samme sted i jorden. Han ER tilbage.

    Få var dog så lykkelige som Molly Pettit, hvis første sejr i am-divisionen udløste deciderede glædestårer. Hun delte podiet med René (andenpladsen) og Nicole Rasmussen (trediepladsen), og det er vist længe siden podiet har været så stor en fornøjelse at se på.

    Se http://www.supertourismes.dk/dk/ for den opdaterede mesterskabsstilling indenfor kort tid.

  • 14/08/2016

    September Løb's meeting - Nykjær kikser – Vedel tilbage i storform

    Andet heat i Danish Supertourisme viste, at intet er sikkert i racing. Heller ikke for en sikker favorit. Den titel har Michel Nykjær nydt hele sæsonen, men han gjorde sit bedste for at sætte det over styr på første omgang.

    Nykjær startede som sekser med lå yderst for enden af langsiden, og i forsøget på at hænge på dér rundt i det første sving gik det galt: Et lille puf fra Ole Petersen udviklede sig til et komplet spin, og sjettepladsen var omsat til en sidsteplads. Og tak for det, for det holder liv i mesterskabsspændingen.

    For at det ikke skal være løgn, så gentog scenariet sig på anden omgang: Nu bare med Henrik Jansen, der fører Am-divisionen, i rollen som spindoktor. Det kostede ham endnu mere dyrt, og han måtte senere i pit, blot for at komme ud igen og slutte fire omgange efter vinderne.

    Forrest i feltet var der anderledes styr på tingene: Martin Vedel fastholdt sin første startplacering, men kunne ikke slappe af i de første omgange, hvor Frederik Vodder og Kevin Rossel på de næste placeringer var holdt oppe bagved. Vedel så presset ud, men han skulle bare varmes op. Fra midt i løbet øgede han afstanden, og da først han havde fået luft, så viste han sig tilbage i storform og var ved slut hele fem sekunder foran Vodder. Et næsten uhyggeligt forspring i DST-sammenhæng, og flot af Martin Vedel, der var stærkt tilbage efter sit frygtelige uheld på Ring Djursland i foråret.

    Bag ham udviklede kampen om andenpladsen sig ikke: Det var tæt, men noget statisk med Vodder, Rossel, Mikkel Bang Johnsen og Ole Petersen som perler på en snor. Det virkede til tider som om Vodder var stopklods for forfølgerne, og helt ukarakteristisk var det Ole Petersen, der var bagerst i toget af biler. Der var ikke mange alvorlige forsøg på overhalinger, men netop Ole Petersen stod for det bedste: Det var i sidste sving før målflaget, men på ydersiden af Mikkel Bang Johnsen var det svært. Men forsøget fik Bang Johnsen til at kikse sin linie, og Ole Petersen var hurtig til at udnytte den chance og omsatte sit forsøg på ydersiden til et dyk indenom og først ud af kurven igen.

    Udfordrerne Nymark og Egebart gør sig håb om at slå favoritten Nykjær, men hvad skete der? Egebart's frygtelig weekend fortsatte og han måtte udgå mens Nymark fik kørt sig op på en sjetteplads. Det hjalp pointmæssigt. Men om det er nok til at holde liv i drømmene?

    Michel Nykjær starter som toer i finaleheatet, Nymark otter. Og Egebart – kommer han overhovedet ud at køre igen? Mekanikerne arbejder på højtryk og siger JA!

  • 14/08/2016

    September Løb's meeting - Katastrofe for Nymark lader Nykjær få luft

    Hold nu op et første heat i Danish Supertourisme Turbo: Overraskelserne var ikke ligefrem i underskud, og humøret blandt kørerne kunne ikke være mere forskellig efter endt arbejde på den bakkede Ring Djursland.

    Rullestarten var sjældent set tættere, og det blev Nicki Kristensen, Jens Reno Møller og Henrik Jansen, der dominerede de første omgange. For de to førstnævnte fortsatte opturen, for efterhånden som løbet skred frem øgede Nicki bare sit forspring. En positiv overraskelse var at Jens Rene Møller stort set fulgte hans tempo, og på helt sikker vis beholdt andenpladsen uden på noget tidspunkt at være truet.

    Heller ikke selvom det var seriefavoritten Michel Nykjær, der endte som treer. Det skulle Nykjær dog arbejde en del for, og hans kamp med Henrik Jansen var flot, spændende og ikke mindst tæt. Jansen holdt føringen i am-divisionen til slut, foran Molly Petitt, der også havde et godt race med gode dueller. Som det var mange steder i feltet.

    Kevin Rossel nåede trods stærk kørsel kun op på syvendepladsen, men havde flere stærke overhalinger, herunder en superskarp for enden af langsiden – det gik ud over Martin Vedel, der endte som otter. Ole Petersen kørte denne gang sit eget meget stærke løb hvilet blev belønnet med femtepladsen. Men som sagt var der masser af helte – og også meget uheldige helte:

    Herunder Frederik Nymark, hvis kamp for fortsat at kunne være med i kampen om mesterskabet gik helt galt: Der SKAL gode point til, og han kæmpede hårdt for dem – for hårdt, skulle det vise dig: Den helt store taber i dagens første heat må siges at være Nymark, der dermed fortsatte de uheldige takter fra tidtagningen: Det var et overhalingsforsøg på Jansen, der gik fuldstændigt galt, og Nymark mistede en placering til ikke bare Nykjær, men også mange andre. Og for at gøre ondt værre kom han aldrig ind i kampen igen, men endte helt nede på en tolvteplads – en katastrofe for hans mesterskabsambitioner.

    Den anden oplagte kandidat Jesper Egebart gik det ikke meget bedre: For ham blev blev det kun en tiendeplads og dermed samme sorte udsigt for mesterskabsambitionerne.

    Nykjær kan derimod være glad med sin tredieplads og de andres relative fiaskoer: Der er nu pointmæssigt set mindre pres på ham og hans mesterskab. Men der er med garanti et par kørere, der er MEGET sultne efter revanche i de næste heat senere på eftermiddagen!

  • 13/08/2016

    September Løb's meeting - Kevin Rossel med flyvende start

    Kevin Rossel nåede ikke helt op over forventningernes overligger før sommerferien i OK MOBIL 1 DST, men i lørdagens tidtagning på Ring Djursland lukkede han eftertrykkeligt munden på de kritikere, der har forholdt sig kritisk til hans tider i denne sæson, som ikke helt har været på niveau med hans afslutning på 2015-sæsonen, hvor han var feltets hurtigste.
    Længe så det ud til, at den førende i mesterskabsserien i dansk motorsports superklasse, Michel Nykjær, ville være den, der kunne køre den hurtigste omgang på Djursland med tiden 49,803. Men Kevin Rossel kom altså flyvende fra start her efter sommerpausen og tjekkede ind med tiden 49,677. Hurtigste mand i klassen.
    Michel Nykjær var næsthurtigst, men det var med de mindst mulige brøkdele foran tidtagningens positive overraskelse, Mikkel Bang Johnsen. Han fik noteret tiden 49,883.
    Med tiden 49,886 var Henrik Jansen den fjerde, der kom under de 50 sekunder for en omgang på Ring Djursland. Han har tydeligvis tænkt sig at køre med oppe blandt de hurtigste i år.
    Nicki Kristensen havde 8. hurtigste tid, og han skal derfor starte i pole position i søndagens 1. heat – i øvrigt med sin teamkammerat, Jens Reno Møller, lige skråt bagved sig.
    Frederik Nymark havde problemer med at komme op i fart og sluttede med kun 6. hurtigste tid. Det er han ikke tilfreds med.
    Jesper Egebart er åbenbart den evige uheldige i denne sæson. Han blev ramt af en teknisk defekt og fik slet ikke noteret en tid, og han kommer derfor til at starte sidst i søndagens første løb.

  • 11/08/2016

    September Løb's meeting - Debutant-overraskelse på Djursland

    En overraskelse bliver en del af feltet i OK MOBIL 1 DST i weekenden på Djursland. Det er Nicki Petersen fra Hornslet, der debuterer i den nye superklasse i dansk motorsport, og han kan gå hen og blive et spændende bekendtskab i Danish Supertourisme Turbo.

    Han er kun 21 år, men alligevel er det efterhånden 11 år siden, han første gang kørte race i en gokart, og Nicki Petersen har siden både kørt Nascar i USA og siddet i én af de store tordenbiler i DTC.
    Det er Alex Stubberup Frederichsen, der har fået plads til Nicki Petersen i sit team. Kim Rødkjær er den ene af de to kørere i teamet, og Kenneth Jensen skulle have været den anden. Men den hurtige Jensen er også en dygtig pilot, og han befinder sig oppe i de højere luftlag i weekenden, og han kan derfor ikke være med på Ring Djursland.

    - Derfor er der blevet plads til Nicki. Han er en meget talentfuld kører, og jeg glæder mig til at præsentere ham på Djursland, fortæller Alex Stubberup Frederichsen.

    Nicki Petersen kører med nr. 74. Det er det nummer, der følger ham.
    Han har selv beskrevet sig som en temperamentsfuld kører, og han arbejder med at blive dygtigere til at administrere dette temperament, når han sidder i en racerbil, så det kan omsættes til maksimal fart.
    Før lørdagens tidtagning i OK MOBIL 1 DST er der fire træningspas, og det betyder, at Nicki Petersen får mulighed for at lære Supertourisme-raceren bedre at kende, inden det gælder om at køre den hurtigste omgang.

  • 11/08/2016

    September Løb's meeting - Favoritkører har øje på nyt mål

    På forhånd var Jesper Egebart udset til at blive en mesterskabsfavorit på linje med Michel Nykjær fra Næstved i OK MOBIL 1 DST. Men uheldige kendelser i en teknisk kontrol og i et dommertårn betyder, at Egebart tabte terræn i første sæson-halvdel i den nye superklasse i dansk motorsport inden sommerferien. Alligevel har han ikke mistet modet.
    Selv om Jesper Egebart erkender, at Michel Nykjær nok er kommet for langt foran.
    - Der er stadig to pladser på podiet at kæmpe om, og det har jeg tænkt mig at gøre, siger Jesper Egebart.
    En onsdags-test på en regnvåd Padborg Park har vist, at Jesper Egebart har masser af fart i sin bil, og at han vil være med helt fremme, når supertourisme-serien fortsætter på Ring Djursland i weekenden efter en sommerpause.
    Han afviser også, at han er bitter over den modgang, han kørte ind i først på sæsonen – i øvrigt i modsætning til teamchef Per Egebart i Nordic Racing.
    - Der var for mig tale om nogle uheldige omstændigheder, og i næste sæson kan det være helt anderledes, siger Jesper Egebart.
    Før sommerpausen var det Frederik Nymark, der for alvor tog kampen op med Michel Nykjær. I weekenden har Jesper Egebart tænkt sig at blande sig i den topstrid, og han har blikket stift rettet mod et nyt mål.
    - For mig handler det nu om at vinde så mange heat og finaler som muligt. Jeg vil med op på podiet.

  • 09/08/2016

    September Løb's meeting - Tilbage på Djursland uden frygt

    Det så dramatisk ud. En teknisk defekt betød, at Martin Vedel Mortensen fra Odense blev hamret ind i en barriere på Ring Djursland. Den uheldige kører tilbragte de næste 14 dage på en sofa. Det er nu tre måneder siden. I weekenden fortsætter OK MOBIL 1 efter en sommerpause, og Martin Vedel Mortensen vender tilbage til sin ulykkesbane i en genopbygget supertourisme-racer.
    - Jeg kommer helt uden frygt. Det er nok andre, der er mere nervøse, end jeg er, siger Martin Vedel Mortensen under en test på Padborg Park.
    Han indledte sæsonen på fornemste vis ved at vinde det første løb i 2016-serien i superklassen i dansk motorsport, men siden har han ikke været helt fremme, og flere har gættet på, at han fortsat er mærket af ulykken og det voldsomme sammenstød.
    Det afviser Martin Vedel Mortensen.
    - Det er ikke noget, jeg overhovedet tænker på, når jeg sidder i min supertourisme-racer.
    Martin Vedel Mortensen forklarer, at det viste sig vanskeligt at få den samme fart i bilen igen efter at det meste var skiftet ud efter mødet med barrieren.
    - Der har simpelt hen manglet nogle hestekræfter. Når vi kørte på en langside, kunne jeg se, at jeg blev langsommere end de øvrige i feltet.
    De manglende hestekræfter er nu fundet på Team Prego Racings værksted, og Martin Vedel Mortensen stiller op med mere optimisme end frygt på Ring Djursland.
    - Jeg er klar til at vinde igen.

  • 04/08/2016

    September Løb's meeting - Det handler om mere end wienerbrød

    Der skal noget til at holde det våde danske sommervejr ud. Især for racerkørere, der har valgt at forberede sig til anden halvdel af supertourisme-sæsonen på en regnglat Padborg Park. Det kræver masser af wienerbrød. Og det guffer de i sig. Far og datter. Rene Rasmussen og Nicole Rasmussen. Sammen med 2015-mesteren Michael Outzen. Men det handler altså om meget mere end wienerbrød.
    Michael Outzen er knyttet til Nymark Racing, hvor han normalt først og fremmest er personlig coach for Frederik Nymark. Men Outzen forsøger nu også at hjælpe Rene Rasmussen og Nicole Rasmussen frem i feltet.
    - Jeg arbejder på at få dem indstillet til at blive både skarpere og hurtigere. I stedet for bare at slappe af i sommerpausen, så gælder det om at blive stærkere fysisk og mentalt og få bilen indstillet til at kunne yde det maksimale, forklarer Michael Outzen.
    Nicole Rasmussen er netop blevet student. Hun havde frem mod eksamen kun begrænset tid til at forberede sig til deltagelsen i OK MOBIL 1, og hun indtager da også positionen som feltets røde baglygte.
    - Nu får jeg mere tid til at køre race, og jeg får en masse ud af samarbejdet med Michael Outzen. Det, jeg siger, bilen gør ude på banen, kan han omsætte til noget, mekanikerne kan bruge, og på den måde lærer jeg hele tiden noget, siger Nicole Rasmussen.
    Hun vil væk fra sidstepladsen i feltet og tror på, hun bliver hurtigere, når OK MOBIL 1 DST genoptages i næste weekend på Ring Djursland.
    Rene Rasmussen er også begejstret for samarbejdet med Michael Outzen.
    - Jeg får en større selvtillid, og jeg lærer at forstå bilen meget bedre, forklarer Rene Rasmussen.
    Selv på en vanskelig bane viste han, at han måske allerede er blevet hurtigere. Han kørte en omgangstid, der fik andre til at spærre øjnene op.

  • 22/06/2016

    Supercars's meeting - Nykjær er stjernen i superklassen

    Michel Nykjærs karriere tæller flotte sejre og mesterskaber. I 2015-sæsonen mishandlede den lynhurtige sjællænder sin karriere, og i flere forskellige klasser fandt han aldrig et altafgørende fokus. Helt anderledes i denne sæson, hvor han koncentrerer sig om supertourisme-serien. Nykjær fra Næstved har vist sig som det, han er: En stjernekører, der kan begejstre et publikum.

    Michel Nykjær i sin KIA-supertourisme fra Team Prego Racing har her, hvor hele feltet nu er gået på sommerferie, lagt sig i spidsen i OK MOBIL 1 DST 2016. Han har virkelig vist star-quality, og han fører superklassen i dansk motorsport med 344 points.
    Han lever dermed også op til rollen som forhåndsfavorit. Den rolle har Jesper Egebart fra Vejle haft lidt vanskeligere ved at holde fast i, selv om han ellers kører stærkt. Det skyldes, at køreren fra Nordic Racing nu to gange er blevet diskvalificeret, og det har naturligvis kostet dyrt på pointkontoen. Jesper Egebart er faldet tilbage på 3. pladsen i OK MOBIL 1 DST med 259 points, og han får i de tre afdelinger efter sommerferien ikke kun brug for sin egen hurtighed. Der er to andre, Michel Nykjær og Frederik Nymark, der skal køre ind i en stribe uheld.

    Frederik Nymark har kørt sig op på 2. pladsen med imponerende 297 points, og alle, der følger supertourisme-klassen, spærrede øjnene op, da køreren fra Hadsten ikke kun kunne indhente den førende Michel Nykjær i finalen på Rudskogen i Norge, men også køre tilsyneladende ret nemt forbi.
    Åbenbart er det lykkedes for hans team, Nymark Racing, og i et samarbejde med 2015-mesteren Michael Outzen at sammensætte en ekstrem hurtig bil med en kører, der bliver bedre og bedre.

    Nr. 4 i OK MOBIL 1 DST er Ole Petersen fra Bredebro. Han er kommet ind i Team Prego Racing, og det har gjort ham bedre. Ole Petersen kan køre stærkt, og så er han stædigheden selv, når det gælder om at forsvare en position. Til adskillige konkurrenters store frustration. Den stille sønderjyde kan absolut være tilfreds med første del af 2015-sæsonen. Han har 253 points.

    Det er Kevin Rossel fra Vejle næppe. Altså tilfreds. Selv om en placering som nr. 5 med 244 points ser positivt ud. Unge Rossel sluttede 2015-sæsonen som den hurtigste, men han har i denne sæson ikke helt levet op til hverken egne eller andres forventninger. Han har skiftet team og har nu sit eget. Kevin Rossel skal med op og køre om en top-3-placering efter sommerferien.

    Frederik Vodder fra Roskilde Racing Center er nr. 6 i Danish Supertourisme Turbo med 197 points. Han har haft både tekniske og økonomiske problemer, og der har også sneget sig en kørefejl ind, men hvis Frederik Vodder får den nødvendige opbakning, kan han også leve op til forventningerne om, at han vil køre med om en finalesejr, når serien genoptages 13.-14. august.

    Martin Vedel Mortensen fra Odense – den tredje kører i Team Prego Racing – startede lovende og blev sæsonens første heatvinder, men et alvorligt crash på Ring Djursland har sat ham tilbage. Martin Vedel har endnu ikke genfundet topfarten, men han kan få gavn af en sommerpause nu og komme stærkt tilbage. Han står på 196 points

    Top-10 slutter med tre positive overraskelser. Spinkle Nicki Kristensen kører som et mandfolk, og han har flere gange blandet sig blandt feltets hurtigste. Han er på 178 points. Mikkel Bang Johnsen fik først sin supertourisme-racer kort før sæsonstart, og han og hans team havde vanskeligheder i begyndelsen, men den unge kører fra Aalborg bliver hurtigere og hurtigere.

    Henrik Jansen fra Roskilde runder top-10 af. Han er såkaldt gentlemen-kører – dog uden at han tager det med gentlemen alt for alvorligt, og han imponerer i denne sæson med sin fandenivoldske stil, der flere gange har sendt den orange Jansen-racer op blandt de forreste i feltet.

    Lidt længere tilbage i feltet er det nok især Jens Reno Møller fra Kristensen Motorsport, der efter sommerferien vil presse på for at komme med op i top-10. Den tidligere Le Mans-kører fra Ikast var tæt på sin første sejr på Rudskogen i Norge.

    Det løb var Molly Pettit fra Drammen forhindret i at deltage i. Hun vil dog alligevel i den resterende sæson gøre alt for at nå målet, der er en placering som nr. 10.
    OK MOBIL 1 DST 2016 er således langt fra afgjort.

  • 12/06/2016

    Supercars's meeting - Nymark udfordrer for alvor Nykjær

    To må deles om tronen i dansk motorsports nye superklasse. Det blev en kendsgerning på norsk grund. Kia-køreren Michel Nykjær fra Team Prego Racing fører OK MOBIL 1 DST, og han har kørt en rigtig flot weekend på Rudskogen. Nykjær viser virkelig sin ubestridte klasse. Men det er altså Frederik Nymark fra familie-teamet Nymark Racing, der lige her og nu er den hurtigste af de to.

    I finalen kom den førende Michel Nykjær bedst fra start, mens Frederik Nymark tabte en placering til Ole Petersen fra Team Prego Racing. Men Nymark kom undtagelsesvist helt problemfrit forbi sin sønderjyske ærkerival. Han var dog et godt stykke efter Nykjær, der lignede én, der ville køre endnu en finalesejr sikkert hjem.

    Der ser dog ud, som om den unge Hadsten-kørers samarbejde med 2015-mesteren Michael Outzen nu virkelig giver resultat. Nymark er blevet mere aggressiv i sin kørsel og er blevet klogere, når racet bliver tæt.

    Lige godt 10 minutter inde i finalen var det så Nymark, der dukkede først ud af et sving, og han kørte sin førsteplads sikkert over stregen.
    Der var ganske enkelt mesterklasse over den duel, og Nymark udfordrer nu for alvor Nykjær.

    Ole Petersen lå på en 3. plads, og igen var han køreren, der havde en supertourisme-hale efter sig. Han og Kevin Rossel, Jesper Egebart og Mikel Bang Johnsen bød virkelig op til close race. Det var fremragende reklame for Danish Supertourisme Turbo.

    Mikkel Bang Johnsen kørte sit hidtil bedste løb og kom faktisk i mål som nr. 3, men han blev idømt en tidsstraf på fem sekunder, og det sendte aalborgenseren tilbage til en 6. plads. Han havde fortjent bedre.

    I stedet blev det Kevin Rossel fra Rossel Racing, der fik den tredje plads på podiet, mens Ole Petersen i sidste ende måtte nøjes med en 4. plads.

    Henrik Jansen fra Roskilde Racing Center viste igen, at han i denne sæson vil være oppe blandt de hurtigste, og han blev nr. 5.

    Jesper Egebart var oppe og snuse til 3. pladsen, men så fik han problemer med bilen og faldt tilbage på 7. pladser lige foran Frederik Vodder fra Roskilde.

    Fynboen Martin Vedel Mortensen, der er den tredje kører i team Prego Racing, har endnu ikke fundet den samme speed som inden det alvorlige crash på Ring Djursland, men med en 9. plads kom han dog i den eftertragtede top-10, der havde den kørende teamchef Alex Stubberup Frederichsen på 10. pladsen.

    For superklassen blev det en forrygende weekend i Norge, og OK MOBIL 1 DST viste endnu engang ypperlig race. Feltet går nu på sommerferien. Den varer til den anden weekend i august, hvor klassen fortsætter serien på Ring Djursland.

    Og mesterskabet er på ingen måde afgjort. Michel Nykjær har en flot føring, men han får intet forærende, og Frederik Nymark har nu kørt sig ind i det lille, eksklusive selskab af mesterskabs-favoritter.

  • 12/06/2016

    Supercars's meeting - Mesterskabsfavoritter i tæt duel

    Hvilken finale? Det er de to førende i mesterskabet i OK MOBIL 1 DST, der starter forrest i finalen på Rudskogen, og dermed er der lagt op til et brag af en afslutning på en super racerweekend i det norske.

    Lige efter Nykjær og Nymark følger Kevin Rossel og Ole Petersen i 2. startrække, i 3. startrække holder weekendens positive overraskelse, Jens Reno Møller, med Frederik Vodder ved siden, og i 4. række er det Jesper Egebart og Martin Vedel Mortensen.

    Egebart har ganske givet ikke tænkt sig at blive på en 7. plads og vil igen forsøge at overhale sig frem, men under alle omstændigheder bliver det en finale i overhalingsbanen.

  • 12/06/2016

    I kan ikke slå os ihjel

    Ukuelighedens mester! Det er ikke sikkert, at Jesper Egebart fra Vejle vinder mesterskabet i OK MOBIL 1 DST 2016, men han er en klart nr. 1, når det gælder om det at komme igen. For andet løb i træk blev han udelukket fra tidskørslen, men han kørte sig flot op gennem feltet i lørdagens 1. heat fra en sidsteplads, og i søndagens 2. heat på Rudskogen i Norge kom han som den første over målstregen.

    En lykkelig Jesper Egebart. Sådan! Og hans far, teamchef i Nordic Racing, Per Egebart, var lige så glad.

    - Jeg er både meget tilfreds og stolt, sagde han lige efter løbet. Med et meget stort smil.

    Og både far og søn kan nu meget passende synge med på Christianias gamle slagsang fra 1976: I kan ikke slå os ihjel.

    Den sang kan Jens Reno Møller fra Ikast godt tillade sig at synge med på. Han er tidligere Le Mans-deltager, men der var efterhånden ved at blive stillet et kritisk spørgsmålstegn ud fra hans kvaliteter i dansk motorsports nye superklasse 2016.

    Men på Rudskogen kørte han et fremragende heat. Meget hurtigt kom han helt i front, og i flere omgange holdt han spidsen med Jesper Egebart og Michel Nykjær lige efter. Her viste Møller, at han stadig har klassen.

    I sidste ende måtte han overgive sig i en uoverskuelig situation, hvor både Egebart og Nykjær kom forbi, men dommerne har endnu ikke afgjort, om den ene eller anden kørte over stregen og skal have en straf.

    Frederik Vodder imponerer denne weekend i det norske og viser sit talent i en bil, hvor de økonomiske forudsætninger ikke er de bedste. Roskilde-køreren blev nr. 5 foran Kevin Rossel, der helt afgjort ikke kommer lige så hurtigt rundt i det norske, som han havde håbet på.

    Måske har han gemt noget af farten til finalen senere på eftermiddagen med start kl. 17.00. Som det ser ud lige nu, hvor dommerkendelserne endnu ikke er kendte, skal Ole Petersen starte i pole. Det har han prøvet før. Også med succes. Men det er givet, at han bliver hårdt presset.

  • 11/06/2016

    Supercars's meeting - Han kører flot – og taber alligevel

    Respekt! Frederik Nymark og Michel Nykjær startede tilbage i fjerde række, da det første heat i OK MOBOL 1 DST blev kørt på Rudskogen i Norge, men fremme ved målstregen og det ternede flag var det Nykjær foran Nymark. Det er de to, der nu virkelig kæmper om supertourisme-mesterskabet. Men også respekt for heatets nr. 4, Jesper Egebart.

    Han kører ganske enkelt fremragende. Alligevel taber han. I tidtagningen var Jesper Egebart blevet idømt en tidsstraf på fem sekunder for at overskride en hvid linje på banen, og det betød, at han startede 1. heat fra en sidsteplads.

    Han havde dog ikke tabt modet. Selv om han igen havde tabt værdifulde points i mesterskabet. Jesper Egebart kørte sig op gennem feltet og nåede helt op på en 4. plads efter close race med både Kevin Rossel og Frederik Vodder.

    Mens Nicki Kristensen slet ikke fik noget ud af at starte forrest, så greb Frederik Vodder chancen. Han lagde sig hurtigt i spidsen og kørte superfint, men desværre kom han til at lide under, at hans team ikke har et budget, der strækker til fire nye dæk, som de andre havde på. Med kun to nye kunne han ikke i længden holde førstepladsen.

    Både Michel Nykjær og Frederik Nymark var meget hurtigt fremme blandt de forreste. Nykjær kørte en suveræn 1. plads hjem foran Nymark, og Ole Petersen havde også fuldstændig styr på sin 3. plads.

    Efter Jesper Egebart på 4. pladsen fulgte Kevin Rossel og Frederik Vodder. Men hvad var det ikke blevet til for Vodder, hvis han havde haft råd til fire nye dæk.

    Jens Reno Møller har nu fundet formen og blev 7’er foran Mikkel Bang Johnsen, der nu for anden gang i løbet af blot en uge får chancen for at starte i pole position, når 2. heat i OK MOBIL 1 DST køres i morgen.

    Alex Stubberup Frederichsen er normalt teamchef og holder sig i pitten, men i Norge er han med på banen, og han kom over stregen som nr. 11 og viste altså, at han også stadig selv kan køre race.

  • 11/06/2016

    Supercars's meeting - De fire hurtigste fulgt af overraskelser

    Under træningen havde Frederik Nymark flere gange kørt uden tidtagningssystem, og han blev derfor registreret som den langsomste. Der var dog ingen tvivl om, at den unge kører fra Hadsten var hurtig, og i den officielle tidtagning var han den hurtigste med en omgangstid på 1.26.317.

    Det var minimalistisk foran Michel Nykjær, hvis hurtigste omgang på Rudskogen blev noteret til 1.26.331. Også Kevin Rossel var under 1 minut og 27 sekunder med tiden 1.26.658. Ole Petersen blev nr. 4 i tidtagningen i 1.27.101, og derefter fulgte overraskelserne.

    Mikkel Bang Johnsen fra Aalborg viste sig at være femte hurtigst, og han er inde i en rivende udvikling. Jens Reno Møller er en veteran sammenlignet med Mikkel Bang Johnsen, men han viste, at han er ved at have banket noget af rusten af sig som racerkører og blev nr. 6 foran Frederik Vodder og Nicki Kristensen.

    Det bliver således Nicki Kristensen, der starter 1. heat i poleposition.

    Jesper Egebart havde problemer med teknisk kontrollør på Padborg Park, og på Rudskogen blev han idømt en tidsstraf på fem sekunder for at have overskredet en hvid streg, og han er dermed endnu engang sat langt tilbage.

  • 10/06/2016

    Supercars's meeting - Så er det nu for forfølgerne

    Lige nu er det Michel Nykjær – og så alle de andre. Når tidtagning og 1. heat i OK MOBIL 1 DST køres på Rudskogen i Norge lørdag, så vil advarselslamperne blinke for øjnene af alle forfølgerne til den førende sjællænder i superklassen i dansk motorsport: Så er det altså nu, Michel Nykjær skal overhales. Ellers er han væk!

    På Padborg Park viste Michel Nykjær høj klasse, og det er en helt anden Nykjær, der kører supertourisme i denne sæson end i 2015. Han koncentrerer sig nu om Danish Supertourisme Turbo og virker meget fokuseret. Han har tilsyneladende lagt fjendskabet med dommere og løbsledelse bag sig, og han virker mere velovervejet end tidligere.

    Michel Nykjær fører nu OK MOBIL 1 DST med 253 points. Hans forspring ned til nr. 2, Frederik Nymark, er på 46 points. Jesper Egebart på 3. pladsen har 197. Forskellen er altså ikke større, end at der fortsat kan være stor spænding om mesterskabet. Men så skal Nykjær-forfølgerne altså til at vise ham deres baghjul.

    Det er ingen umulig opgave for hverken Nymark eller Egebart, der ser ud til at være de mest seriøse udfordrere til Nykjær. Meget tyder på, at Frederik Nymarks samarbejde med 2015-mesteren Michael Outzen er ved at bære frugt. Egebart viste på Padborg Park, at han kan få rigtig god fart i sin bil.

    Men nr. 1, 2 og 3 vil også blive udfordret af flere andre kørere, der altså også vil frem i feltet. Eller måske bare holde konkurrenter bag sig.

    Ole Petersen er nr. 4 med 184 points. Efter hans lokomotiv-kørsel på Padborg Park i 3. afdeling i OK MOBIL 1 DST vil der sandsynligvis være ret kold luft omkring ham i feltet. Selv om han er ung, virker han dog på ingen måde skræmt. Han nyder også godt af at være i Team Prego Racing med dygtige mekanikere og i selskab med Michel Nykjær og Martin Vedel Mortensen.

    Kevin Rossel har nu sin første heatsejr hjemme, og både Nicki Kristensen og Mikkel Bang Johnsen har været positive overraskelser i denne sæson og blander sig nu blandt de bedste.

    Søndag køres 2. heat og finalen på Rudskogen. Selv om OK MOBIL 1 DST kører i Norge, så er feltet uden norske Molly Pettit, der er optaget af sin opgave som tv-reporter.

  • 10/06/2016

    Nye fjelde der skal bestiges

    Frederik og Nymark Racing har prøvet lidt forskelligt med deres Superturisme bil. De har prøvet Sturup Raceway i Sverige, de har bekæmpet Eau Rouge på Spa Francorchamps i Belgien. I weekenden dukker endnu en udfordring op.

    Seriens næste løb skal nemlig køres på Rudskogen i Norge. En bane der er kendt for sine gode langsider og især den der går ned ad bakke og er kombineret med et sving, der tilsammen kaldes ’Angsten’. Langsiden falder med tretten grader og afsluttes med et halvfems graders højre sving.

    Det er udfordringen for Frederik Nymark og resten af kørerne i Supertourisme serien. Det vil sige, der er dog en undtagelse, for den lokale kører Molly Pettit har en del erfaring på banen. Resten af feltet skal dog alle lære en ny bane at kende.

    ”Vi har planlagt en effektiv test fredag. Der har vi nogle ting vi vil prøve af på bilen og forberede os bedst muligt” fortæller den unge Nymark inden turen mod sin moders fædreland.

    Banen i Norge er 3.237 meter lang. Den har 14 sving og en højdeforskel på hele 42 meter. Bane rekorden er sat af en Ferrari F1 bil, som havde en tophastighed på 297 kilometer i timen.

    Frederik Nymark får i øvrigt lidt ekstra familie på besøg i weekenden. Frederiks mor er faktisk norsk og hendes mor og far kigger forbi i løbet af weekenden. Frederik holder meget af besøg fra hans norske familie og glæder sig lidt ekstra til, at køre sit første race i deres hjemland.

  • 07/06/2016

    Supercars's meeting - Stædig sønderjyde i skudlinjen

    Sønderjyder er stædige! Det bliver i hvert fald ofte påstået. Og i supertourisme-racer nr. 97 sidder én, der lever op til påstanden. Ole Petersen fra Bredebro er den stædige sønderjyde, der efter finalen i søndags på Padborg Park i den grad er kommet i skudlinjen.

    Det afslører et kik ind i Team Prego Racings værksted. Der ligger en mishandlet bagende, der i den grad bragte flere konkurrenters temperament op på samme temperaturer som sommervarmen.

    I den direkte tv-transmission på de regionale tv-stationers pluskanaler og i landsdækkende live-streaming betød et kamera i forruden på forfølgeren Jesper Egebarts racer, at Ole P-bilen, der har fået det pæne kælenavn Amalie, fik en skurkerolle som den, der holdt flere hurtigere konkurrenter tilbage.

    Efter 1. heat var det Frederik Nymark og Nymark Racing, der var oppe i det røde felt og rettede deres vrede mod Ole Petersen. Han pegede på en skade på højre bagskærm og afviste, at han var skyld i et sammenstød.

    I finalen kom han igen for alvor i skudlinjen. Ole Petersen lå som nr. 4 og havde efterhånden en kvartet efter sig med Jesper Egebart som nærmeste forfølger. Egebart prøvede at gå både venstre og højre om, men Ole P. blev ved med at forsvare sin placering. Selv om han tydeligvis ikke var lige så hurtig som forfølgerne.

    Først mistede Jesper Egebart tålmodigheden. Det gik værst ud over hans egen bil, mens Ole Petersen fortsatte. Da Kevin Rossel så nåede op bag nr. 97, gjorde han kort proces og kørte Ole Petersen af banen.

    Ole Petersen er på ingen måde den, der taler over sig. Pral ligger ikke til den stædige sønderjyde. I et interview før finalen sagde han, at han var tilfreds med en 5. plads, og at det vigtigste var at komme helt hjem med bilen, fordi der kun var en uge til næste løb.

    Men den stille og beskedne Ole Petersen bliver en helt anden, når først der bliver givet gas. Derfor forsvarede han så længe sin placering. Selv om det i sidste ende betød, at værksted og skiltefirma lige siden har været på overarbejde for at skifte den ødelagte bagende ud med en ny.

    På intet tidspunkt følte dommerne det nødvendigt at skride ind mod hans kørsel. Ole Petersen gjorde altså ikke noget ulovligt. Men han havde i det løb ikke den hurtigste bil, og derfor blev flere konkurrenter rasende over, at sønderjyden ikke gav plads.

    Dramaet i OK MOBIL 1 DST fortsætter i den kommende weekend på Rudskogen-banen. Glem alt om, at det er supertourisme-kolleger, der nu mødes i Norge. Det er knivskarpe konkurrenter. Danish Supertourisme Turbo lugter nu langt væk af temperamentsfuld rivalisering. Det er race.

  • 05/06/2016

    Classic Race Aarhus's meeting - Nicki fik den hemmelige 3. Plads

    Bare så du ved det: Nicki Kristensen fra Ikast blev nummer tre og kom med op på podiet, da Danmarks Hurtigste Biler mødtes på Padborg Park.

    Det blev den hemmelige 3. plads, for Nicki Kristensen fra Ikast kom til at ligge i et tomrum i OK MOBIL 1 DST-finalen. Foran foregik duellen mellem den førende Michel Nykjær fra Næstved og udfordreren Frederik Nymark fra Hadsten. Tæt, tæt.

    Det var en duel, der ikke var afgjort, før Nykjær kørte først over målstregen.

    Nymark, der blev bedre og bedre hen over weekenden, gav virkelig den førende i mesterskabet kamp til den streg, og de to viste, at de med rette indtager de to førende positioner i Danish Supertourisme Turbo 2016. Og bag ved Nicki Kristensen udspillede der sig et helt vildt drama med Ole Petersen fra Bredebro i hovedrollen. Som både helt og skurk. Sønderjyden kørte igen godt, men han blev også en stopklods for især Jesper Egebart, Vejle, der kæmpede bravt for at komme op til de mest eftertragtede points. Og måske også kunne have udfordret Nicki Kristensen.

    Hvis han altså var kommet forbi Ole Petersen. Det kom han ikke. Egebart mistede til sidst tålmodigheden og ramte Petersen, og det gik værst ud over Egebarts bil. Senere var det Kevin Rossel, Vejle, der blev træt af at ligge bag en meget bred Ole Petersen.

    Ole Petersen blev sendt ud i gruset, og Rossel fik både en skade på sin bil og blev også straffet. Givet er det, at Ole Petersen ikke er feltets populæreste konkurrent efter denne søndag på Padborg Park.

    Frederik Vodder fra Roskilde lignede én, der skulle have en rigtig god weekend på Padborg Park, og i finalen startede han fra en placering som nr. 2. Den position holdt han også, men ikke ret længe, for så kørte han af banen, og han kunne følge resten af finalen fra en græshøj. Skuffende.

    Med sin 3. plads viste Nicki Kristensen, at han i denne sæson vil være med oppe blandt de hurtigste. Flot race af den unge kører. Det var der bare ikke ret mange, der så. Det må så blive i en genudsendelse.

    Michel Nykjær viste virkelig sin topklasse på Padborg Park hele weekenden, og han fører nu serien med 253 points foran Frederik Nymark, der har 207 points.

    Også norske Molly Pettit havde en god weekend langt fra hjembyen Drammen. I det danske grænseland kørte hun sig også i finalen ind i top-10, og i AM Cup var hun igen på podiet.

    Om blot en uge fortsætter OK MOBIL 1 DST med 4. afdeling i Norge. Efter søndagens drama er der lagt op til et temperamentsfuldt race.

  • 05/06/2016

    Classic Race Aarhus's meeting - Mesterskabet er langt fra afgjort

    Efter diskvalifikationen i lørdagens tidtagning havde Jesper Egebart opgivet at blande sig i mesterskabet i OK MOBIL 1 DST, men han er selv det bedste bevis på, at den førsteplads ikke er afgjort. Så langt fra endda. Godt nok har den førende Michel Nykjær kørt superflot, men i søndagens 2. heat viste Jesper Egebart også sin klasse og blev en suveræn vinder.

    En overgang havde han en hidsig kvartet lige bag sig, men på de afgørende omgange holdt han sikkert fast i 1. pladsen.

    Ole Petersen kørte også et fremragende heat og viste stor koldblodighed midt i stegeovnen Padborg Park. Han kom først forbi den pole-startende Frederik Nymark lige i baghjulet på Egebart, og selv om han flere gange blev presset hårdt af både Michel Nykjær og Frederik Nymark, så afviste Ole Petersen alle angreb.

    Michel Nykjær blev nr. 3, og den placering betyder, at han nu skal starte forrest i finalen. Det bliver lige foran Frederik Vodder, der har en rigtig god søndag i Sønderjylland, og i anden startrække vil rivalerne Ole Petersen og Frederik Nymark holde.

    Rossel, der vandt 1. heat, fik tekniske problemer i 2. heat og måtte i pit, og det betyder, at han må nøjes med at starte fra plads 7 i finalen.

    For Molly Pettit blev 2. heat en superoplevelse. Hun elsker at komme i top-ti, og det lykkedes. Den norske kører blev nr 9.

    Nu gælder det så finalen på den store DHB-dag på Padborg Park.

  • 05/06/2016

    Classic Race Aarhus's meeting - Så kender publikum igen Kevin

    Er du vild i varmen! Der er biler for alle pengene denne søndag på Padborg Park til det store DHB-show, og supertourisme-racerne i OK MOBIL 1 DST bidrog til denne motorsportsfestival med masser af fart og masser af dramatik. For publikum blev det også til et gensyn med Kevin Rossel i 2015-udgaven. Han sluttede det første år i dansk motorsports nye superklasse som den hurtigste, men i 2016-sæsonen i DST har han haft vanskeligt ved at finde toppfarten.
    Den fandt han i 1. heat, og det allerede i første sving efter starten. Han kørte godt nok ude i det lange yderspor, men Kevin Rossel fra Vejle var hurtigst og kom ud af svinget som den førende, og der blev han lige indtil det ternede flag blev viftet foran hans frontrude. En meget suveræn vinder.

    Den førende i serien, Michel Nykjær fra Næstved, startede otter, men han viste også sin klasse og nåede helt op på andenpladsen, og dermed udbyggede han sin føring i mesterskabet. Nykjær er nu oppe på 208 points.

    Endnu inden 1. heat blev kørt, var hans forspring til nr. 2, Jesper Egebart, allerede blevet større. Efter lørdagens tidskørsel blev Egebart diskvalificeret på grund af en teknisk unøjagtighed på bilen.
    - Det er teknisk kontrollant, der nu vil afgøre mesterskabet, sagde en vred teamchef i Nordic Racing, Per Egebart.
    Jesper Egebart skulle starte næstsidst. Han var også vred, men han formåede at omsætte raseriet til fart, og han kørte et fremragende heat og nåede helt op på 7. pladsen.

    Dramatik sørgede Frederik Nymark fra Hadsten og Ole Petersen fra Bredebro igen for. De to har virkelig åbnet op for en dramatisk rivalisering, og Frederik Nymarks omtale af Ole Petersen egner sig ikke til en gengivelse.

    Ole Petersen derimod var rolig og pegede på, at det var hans højre bagskærm, der var blevet ramt, og dermed mente han ikke, at det var ham, der var skyld i, at Nymark blev sendt en tur ud i græsset.
    Nymark kørte sig fra bagest i feltet og op på 8. pladsen, og det betyder, at han starter i pole position i heat 2. Det bliver lige ved siden af Jesper Egebart. Dermed er der lagt op til ny dramatik, for mens Nymnark overtog 2. pladsen i mesterskabet efter Egebarts diskvalifikation i tidtagningen, så betød Egebarts 7. plads lige foran Nymark i heat 1, at de to igen bytter plads. Men det er tæt. Egebart er kun et halvt point foran Nymark.

    Der gik et sus gennem publikum, da Ulrik Linnemann som en vildfarende raket havde kurs direkte mod en stålbarriere. Heldigvis opfangede sandkassen farten i hans bil, og han kunne stige uskadt ud.
    Dramaet i superklassen fortsætter senere på eftermiddagen.

  • 04/06/2016

    Classic Race Aarhus's meeting - Nr. 17 er Danmarks hurtigste super-bil

    Det er DHB-weekend på Padborg Park, og i OK MOBIL 1 DST skilter supertourisme-racer med nr. 17 også med DHB. Der er på ingen måde tale om falsk reklame. I lørdagens tidtagning behøvede Michel Nykjær fra Team Prego Racing kun fire omgange på en varm og drifting-forpint asfalt på Padborg Park, før han havde kørt den hurtigste omgang. Med tiden var 1.00,334 viste han, at han i nr. 17 har Danmarks hurtigste super-bil.

    Allerede i den anden træning tidligere på lørdagen var den førende i Danish Supertourisme Turbo den, der kunne køre den hurtigste omgang, og Michel Nykjær afviste således de rivaler, der ellers holder i kø for at komme forbi ham.

    I tidtagningen fik Jesper Egebart fra Nordic Racing endnu en 2. plads. Med 1.00,561 meget tæt på Nykjær, men endnu engang manglede lige det sidste tryk på gassen.

    Frederik Vodder fra Roskilde Racing Center kunne være godt tilfreds med den tredje hurtigste tid, og 4. hurtigste tid for Martin Vedel Mortensen fra Team Prego Racing var også i orden i betragtning af, at han var ude i et alvorligt crash på Ring Djursland, og faktisk tabte han også bil nr. 201 i et sving under lørdagens tidtagning.

    Frederik Nymark fra Nymark Racing skuffede. Han kan ikke være tilfreds med kun at køre 5. hurtigste omgang. Det gjorde han lige foran Kevin Rossel, der endnu ikke kan leve op til afslutningen på 2015-sæsonen, hvor han var den hurtigste.

    Ole Petersen fra Team Prego Racing blev nr. 7 og Nicki Kristensen nr. 8 i tidtagningen, og det betyder, at det er de to, der starter forrest i søndagens 1. heat i OK MOBIL 1 DST.

    Der vil være flere tusinde tilskuere på Padborg Park igen i morgen, og samtidig bliver den store DHB-motorsportsfestival med superklassen i hovedrollen også sendte direkte på seks regionale tv-stationers pluskanaler. Desuden kan begivenhederne på Padborg Park live-streames fra www.tvsyd.dk.

  • 02/06/2016

    Classic Race Aarhus's meeting - Forfølgelsesvanvid i superklassen

    Undskyld Molly Pettit og Nicole Rasmussen. Men der er altså lagt op til noget af et herrerace i toppen i dansk motorsports nye superklasse, når 3. afdeling i OK MOBIL 1 DST bliver en del af det stort anlagte DHB-show på Padborg Park i weekenden. Både publikum omkring banen og de regionale plus-seere kan virkelig glæde sig noget, der vil komme til at minde om forfølgelsesvanvid.

    Michel Nykjær fra Næstved har lagt sig i spidsen for Danish Supertourisme Turbo. Kia-køreren fra Team Prego har allerede kørt 161 points ind på sin mesterskabskonto. Men nu bliver han for alvor udfordret af de nærmeste forfølgere.

    Jesper Egebart fra Vejle er nr. 2 med 153,5 points. Køreren i Nordic Racing har flere andenpladser i denne sæson og er altså ikke kommet forbi Michel Nykjær, og det udløste spørgsmålet på direkte tv:

    - Er der noget, du kan lære af Nykjær?
    - Nej, jeg er sku lige så god som han er!

    Det er så det svar, som Jesper Egebart skal leve op til på en motorsportsfestival, hvor Danmarks Hurtigste Bil skal findes, men hvor Egebart altså nu også skal forsøge at vise, at han er den hurtigste i supertourisme-klassen.

    - På Ring Djursland var jeg hurtigst i tidtagningen, da jeg fik en teknisk defekt, så vi har vist, at chaufføren og bilen er hurtig nok, og selvfølgelig tørster jeg nu også efter at vise, at jeg kan vinde, siger Jesper Egebart.

    Men han er bestemt ikke den eneste, der i weekenden skærper rivaliseringen med den førende Michel Nykjær.

    Frederik Nymark fra Hadsten var sammen med sin personlige coach, 2015-mesteren Michael Outzen, på Padborg Park hele onsdagen, hvor Nymark Racing virkelig arbejdede stenhårdt både med bil og kører for at være 100 procent klar til weekenden.

    Officielt – og sagt med et glimt i øjet – var Nymark og Outzen på Padborg Park for at teste bremser, og de holder deres omgangstider mere eller mindre hemmeligt, men det var tydeligt, at der virkelig var masser af fart i Nymark.

    - Jeg er nr. 3 i den samlede stilling med 136 point, og på Ring Djursland kørte jeg mig frem i klassementet, og det vil jeg fortsætte med på Padborg Park, siger Frederik Nymark.

    Hverken Jesper Egebart eller Frederik Nymark skal dog regne med, at bliver de to eneste i det, der altså kan blive til forfølgelsesvanvid.

    Ole Petersen fra Bredebro kører bedre og hurtigere end i den første supertourisme-sæson og er nr. 4 i den samlede stilling lige foran Kevin Rossel fra Vejle, der hele tiden har sejrs-ambitioner i nakken. Og både Nicki Kristensen fra Ikast og Frederik Vodder fra Roskilde viste på Djursland, at de vil være med blandt de forreste.

    I den indlagte AM Cup i OK MOBIL 1 DST er det den tidligere Legend Car-kører Kenneth Jensen fra Randers, der fører, og det foran Henrik Jansen, Roskilde og Molly Pettit fra Drammen.

  • 01/06/2016

    Classic Race Aarhus's meeting - To er tilbage efter alvorlige crash

    Smilet er ikke helt så bredt som før. Ulrik Linnemann var ude i dramatisk turbulens i 2. afdeling i den europæiske rallycross-serie, da der gik ild i hans væltede bil på en bane i England.

    Alligevel er han klar til at køre rigtig stærkt igen, og onsdag satte han sig ind bag rattet i en supertourisme-racer og gav den gas på Padborg Park.
    Ulrik Linnemann havde vundet første afdeling i Portugal og havde også kvalificeret sig til finalen i England. Han kørte lige efter en konkurrent, der ramte en dækbarriere, og Linnemann blev ufrivilligt trukket med ind i det uheld.

    - Jeg slog mig, men jeg var også klar over, at det var afgørende at komme ud af bilen så hurtigt som muligt inden flammerne nåede mig, og heldigvis kunne jeg selv finde ud, fortæller Ulrik Linnemann, der også var med i åbningsløbet i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park.

    Han afviser, at han er blevet bange for at køre, selv om smilet er blevet lidt mindre.
    - Det er ikke mit første uheld, og sikkert heller ikke det sidste. Hvis man er skræmt, så skal man holde op med at køre race. Jeg kan mærke, at jeg stadig har det sådan, at når jeg først tager hjelmen ned over hovedet, så kan det kun gå for langsomt.

    Ulrik Linnemann er ikke den eneste, der er med i 3. afdeling i OK MOBIL 1 DST efter et uheld. Martin Vedel Mortensen vender også tilbage til superklassen efter hans dramatiske ulykke på Ring Djursland, hvor han hamrede ind i en dækbarriere.

    Mange værkstedstimer, hvor regningen sandsynligvis løber sig op, var gået forud for Vedels testkørsel onsdag. Den unge kører fra Odense fik en fremragende start på den første sæson i Danish Supertourisme Turbo, men ulykken betød, at han er faldet tilbage på 8. pladsen.

    Spørgsmålet er, om han nu igen får topfart i bilen?

  • 26/05/2016

    Classic Race Aarhus's meeting - Ikast-team er kommet godt fra start

    Kristensen Motorsport, der er baseret i Ikast, er et nyt team i OK MOBIL 1 DST i år, og det er et team, der kombinerer talent og erfaring. Talentet står Nicki Kristensen for, og erfaringen kommer Jens Reno Møller med.

    Indtil nu er det talentet, der har kørt de bedste resultater hjem til Ikast-teamet, idet Nicki Kristensen nu flere gange er sluttet i top seks. Bedste placering opnåede den unge kører på Ring Djursland den 15. maj, med en tredjeplads i 1. heat.

    Både i åbningsløbet på Padborg Park og på Ring Djursland har Nicki Kristensen været ramt af uheld eller teknisk defekt, men i den samlede mesterskabsstilling ligger han på en flot 6. plads i Danish Supertourisme Turbo-serien. Det er absolut godkendt i betragtning af, at kun fire af seks heats er gennemført.

    Jens Reno Møller er en meget erfaren herre, både fra hans tid i DTC, men bestemt også fra de to gange, han har deltaget i LMP1 i Le Mans. Det er dog tydeligt, at Jens Reno Møller skal have banket lidt rust af efter en pause fra racerløb på fem år.

    Alle seks heats er blevet gennemført af den erfarne racerkører med tre 8. pladser som de bedste resultater. Det har betydet, at Jens har startet i pole to gange, men en snurretur og et par små kørefejl har gjort, at det ikke er blevet omsat helt som man kunne ønske sig.

    Jens Reno Møller ligger lige nu på en samlet 9. plads i mesterskabet, men han vil længere frem i feltet i superklassen.

  • 24/05/2016

    September Løb's meeting - Vigtigt adgangstegn til superklassen

    Når Classic Race køres i smukke omgivelser ved Aarhus i den kommende weekend, vil supertourisme-racerne også være en del af det, som arrangørerne kalder for Nordeuropas største motorsportsfestival. Dermed har den nye superklasse fået et vigtigt adgangstegn til det gode selskab.

    Der er ikke tale om en afdeling i OK MOBIL 1 DST i Aarhus, og faktisk havde kørerne i klassen en friweekend, men flere af dem har valgt at stille op i Classic Race for dermed at præsentere supertourisme-serien for et stort publikum.

    Et passagersæde er noget af det helt særlige ved bilerne i Danish Supertourisme Turbo, og det er de pladser, der bliver en del af en showkørsel søndag kl. 14.00. Udvalgte publikummer betaler for at komme med ud at køre med de superhurtige chauffører, og overskuddet går til større trafiksikkerhed for børn.

    - Vi er rigtig glade for, at supertourismen nu bliver en del af det store motorsportsshow på den populære bybane i Aarhus. Det kan få stor betydning for os, siger sportschef i DST, Freddy Petersen.

    DST stiller op med de tre førende i superklassen, Michel Nykjær, Næstved, Jesper Egebart, Vejle og Frederik Nymark. Hadsten, og dertil kommer Mikkel Bang Johnsen, Aalborg, Molly Pettit, Drammen, Michael Bergmann, Risskov og Christian Høgh, Aarhus. Endnu én eller to biler kan komme til.

    Hvis supertourisme-racerne kan levere et godt show, er der lagt op til, at klassen i 2017 får en afdeling af løbsserien med i Classic Race Aarhus.

  • 15/05/2016

    Åbningsløb's meeting - Kører slap heldigt fra ulykke

    Det så voldsomt ud, da Martin Vedel Mortensen fra Odense mistede kontrollen over sin supertourisme-racer og hamrede ind i en barriere, hvorefter den blev slynget rundt flere gange. Han var også længe under lægebehandling, inden den uheldige kører liggende på en båre blev ført ind i ambulancen, der kørte mod nærmeste sygehus.

    Nu er der heldigvis godt nyt fra sygehuset. Det fortæller direktør i Danish Supertourisme Turbo, Tom Pedersen.

    - Martin slap billigt. Han har selvfølgelig slået sig, men han er ikke kommet alvorligt til skade, og han er klar til at komme hjem, lyder det fra en lettet Tom Pedersen.

    En defekt ved et baghjul betød, at Martin Vedel Mortensen pludseligt ikke kunne holde bilen på banen i Ring Djursland. En hurtig reaktion fra Nicole Rasmussen betød, at hun lige netop undgik at blive ramt af den bil, der i et splitsekund blev forvandlet til et missil.

    Bil nr. 201 fik store skader, men det bekymrer ikke Martin Vedel Mortensens team, Prego Racing, og manden bag den nye superklasse i dansk motorsport er sikker på, at både bil og kører er klar om 14 dage.

    - Det vigtigste er, at Martin igen har det godt. Bilen skal de nok få gjort klar igen, siger Tom Pedersen.

    Inden ulykken viste Martin Vedel Mortensen, at hans flotte placeringer på Padborg Park ikke var en tilfældighed. Han nåede også at vise sin klasse på Djursland, inden ulykken brat stoppede ham.

    Trods forskrækkelsen kunne Tom Pedersen finde endnu mere at glæde sig over. Endnu engang blev der kørt superrace, og allerede nu ser det ud til, at samarbejdet med seks regionale tv-stationer bliver en stor succes.

  • 15/05/2016

    Åbningsløb's meeting - Nymarks supersøndag på Djursland

    Huttelihut!!! Frederik Nymark er tilbage dér, hvor han befinder sig allerbedst. Han stod på sejrsskamlens øverste trin, da finalen i OK MOBIL 1 DST var kørt. Han havde kvalificeret sig til den mest eftertragtede startposition i det 3. heat, og i samme øjeblik, starten gik, så han sig ikke længere tilbage. Frederik Nymark blev en meget suveræn vinder.

    Jesper Egebart tog endnu en 2. plads. Han mangler lige det sidste, men han bliver ved med at køre points ind i serie-regnskabet i Danish Supertourisme Turbo. Det samme gør Michel Nykjær. Han startede lige efter Nymark i finalen, men Nykjær gik over til drifting i svinget til opløbsstrækningen, og det kostede nogle placeringer. Han sluttede som nr. 4.
    Ole Petersen var også i 2. afdeling i DST en positiv overraskelse. Han viste, at hans topplaceringer i Padborg Open ikke var en tilfældighed, og sønderjyden har virkelig kørt sig op i det bedste selskab. Det kunne ses på podiet, hvor han igen stillede sig op på det tredje trin.

    Frederik Vodder og Kevin Rossel viste i en tæt duel i finalen, at de skal regnes med blandt mulige heatvindere i denne sæson. For Rossel blev det en weekend på Djursland med masser af modgang, men han fik også vist, at han kan køre stærkt.

    Norske Molly Pettit udfordrede for alvor mændene i finalen. Hun lå en overgang på en 7. plads og sluttede lige akkurat i top-10. Mikkel Bang Johnsen, Henrik Jansen og debutanten Christian Høgh overhalede Molly Pettit på de sidste omgange, men Jansen var så uhøflig at overhale den norske kører i gul flagzone, hvor overhaling ellers er forbudt.
    I det samlede mesterskab er det fortsat Michel Nykjær, der fører, men Frederik Nymark begynder nu at blande sig i mesterskabsspillet.

  • 15/05/2016

    Åbningsløb's meeting - Det var en sukkermad for Nykjær

    Superduper. Der var ikke den store tvivl. Noget af en sukkermed at servere for Michel Nykjær., Han startede 2. heat i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland fra anden position skråt bag Jens Reno Møller, men der varede kun en enkelt omgang, så var Nykjær i spidsen, og der blev han i de 10 minutter, dette heat var sat til.

    Jens Reno Møller kunne derimod ikke holde fast i toppen og endte som nr. 15. Nærmeste udfordrer til Michel Nykjærs førsteplads var Jesper Egebart, og Frederik Nymark kæmpede sig frem på en 3.plads i en skarp duel med Frederik Vodder.

    Netop Frederik Vodder, der i 1. heat præsterede at overhalede seks konkurrenter i et sving, viste igen, at han har lagt de tekniske problemer fra Padborg Park bag sig, og han vil igen kære med blandt de hurtigste.

    Kevin Rossel startede langt tilbage, men han kørte sig frem i feltet og blev nr. 8.
    I finaleheatet er der lagt op til et superrace. Det er Frederik Nymark, der starter fra poleposition med Michel Nykjær og Jesper Egebart lige efter sig.

  • 15/05/2016

    Åbningsløb's meeting - Dramatisk ulykke overskyggede sejr

    Uha, uha, grimme minutter. Ambulancen holdt på banen, og Martin Vedel Mortensen blev behandlet. Han havde øjeblikket forinden ramt en barriere med høj fart, og han slog sig. Den uheldige kører var ved bevidsthed, men han blev kørt på syheuset med store nakkesmerter i sin points-samling
    Martin Vedel Mortensen lå med i toppen, da han først svingede rundt i en kurve. Det var sandsynligvis der, hans bil fik den defekt, der sekunder senere satte en brutal stopper for hans deltagelse i søndagens OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland.

    Superklassen kom ellers flot fra start med sønderjyden Ole Petersen fra Team Prego Racing som den, der holdt fast i sin i sin forreste position, og han lagde endda hurtigt afstand til de øvrige. Og endnu engang viste Ole Petersen, at han kan holde en føring hele vejen hjem, men hans sejr blev altså overskygget af team-kollega Martin Vedel Mortensens ulykke.
    Henrik Jansen fra Roskilde Racing Center kørte et flot heat og kunne overraskende forsvare sin 2. plads, og Nicki Kristensen fra Kristensen Motorsport viste, at han i denne sæson vil køre med i feltets top.

    Hurtigst i lørdagens tidtagning, Frederik Nymark i Nymark Racing, viste igen god speed og overhalede sig op til en position som nr. 4, da heatet blev afbrudt med lige godt seks minutter tilbage af den planlagte køretid for heatet,
    Jesper Egebart fra Nordic Racing fortsætter med at sætte points ind på mesterskabskonto, og lige efter fulgte den førende i supertourisme-serien, Michel Nykjær, der altså også udbyggede sin points-samling.

    Det gjorde Kevin Rossel derimod ikke. Han kører nu i eget team, og hele familien kom på overarbejde, da han under formiddagens sponsorkørsel bankede ind i barrieren, og selv om bilen var blevet klar til 1. heat, så drejede Kevin Rossel igen rundt i en kurve, og sluttede som nr. 15. Han fik dog vist, at han kunne køre hurtigt. Hans bedste omgang var kun mikroskopisk end den hurtigste omgang, Som Frederik Nymark kørte.

    I 2. heat starter Jens Reno Møller fra Kristensen Motorsport i poleposition med Michel Nykjær lidt bag ved sig, og det er en position, som sikkert passer Nykjær godt.

  • 14/05/2016

    Åbningsløb's meeting - Tidtagning inviterer til superrace

    Sådan!!! Michael Outzen knyttede næven og råbte ind i øret på Frederik Nymark: P1, P1, P1. Efter store kvaler lykkedes det for Frederik Nymark at køre den hurtigste omgang på Ring Djursland i lørdagens tidtagning, og endelig levede den unge kører op til de forventninger, som sidste års mester og nuværende coach, Michael Outzen, har til sin lærling.

    I første omgang så det ud til, at Jesper Egebart skulle vise sig som den hurtigste, og han lå med bedste tid, da han måtte køre i pit med tekniske problemer. Michel Nykjær måtte ind og skifte til nye dæk, og det så ud til at virke. Nykjær kom til tops på tidstabellen med team-kollega Martin Vedel Mortensen lige under sig.

    Men så kom Frederik Nymarks fantomtid. Og det på et tidspunkt, hvor han var ved at opgive.

    - Jeg kunne ikke rigtig få det til at fungere de første fem omgange med nye dæk, men så fik jeg at vide af Michael, at jeg nærmede mig toppen, og så besluttede jeg at bremse lidt senere før svingene, og pludselig kunne jeg høre Michael råbe, at jeg var placeret som nr. 1, forklarer Frederik Nymark.

    Efter Nymark fulgte Nykjær, Vedel, Egebart, og Kevin Rossel var femte hurtigst foran Nicki Kristensen, Henrik Jansen og Ole Petersen.

    Den placering betyder, at Ole Petersen starter i pole i søndagens 1. heat i OK MOBIL 1 DST. Det har han prøvet før på lige netop Ring Djursland. Og da vandt han første gang. Men han vil blive presset hårdt bagfra, og med de meget små tidsforskelle er der lagt op til et superrace.

    Frederik Nymark kunne sætte 25 points ind på sin mesterskabskonto, men det er fortsat Michel Nykjær, der er i spidsen for 2016-serien i superklassen.

  • 12/05/2016

    Åbningsløb's meeting - Vrede lurer lige bag stort smil

    Advarsel! Bag solbriller og et stor smil på hele Frederik Nymarks ansigt gemmer der sig en vrede, der kan nærme sig et vulkanudbrud. Og til orientering for publikum: Hold rigtig godt øje med bil nr. 48 og nr. 97 i søndagens OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland, hvis de to kommer i nærheden af hinanden.

    Efter Padborg Open, der var første afdeling i superklassen, er der lagt op til en dramatisk duel mellem Frederik Nymark fra Hadsten og Ole Petersen fra Bredebro, for på Padborg Park kom de to for tæt på hinanden, og med en finger til hovedet viste Frederik Nymark tydeligt, hvad han mente om sin sønderjyske supertourisme-rival.

    I et tv-interview udtrykte Nymark sin mening om Ole Petersen. Og det var bestemt ikke et ordvalg, der egner sig til et julekort.

    Ole Petersen havde en succesrig weekend i 1. afdeling af DST-serien, men dommeren mente, at han havde været for hård i en duel med Frederik Nymark, og sønderjyden blev tildelt en straf.

    Den var han bestemt ikke tilfreds med, og det er tydeligt, at han nu også blæser til en rivalisering med lige netop smilende, vrede Nymark. Og deres fædre, Flemming Nymark og Dan Petersen, skal nok ikke komme for tæt på hinanden på Djursland.

    Men publikum kan glæde sig nye tætte dueller mellem nr. 48 og nr. 97 i 2. afdeling af DST, hvor Ole Petersen inden lørdagens tidtagning, der også er pointgivende, ligger nr. 4 og Frederik Nymark nr. 6.

    Der bliver også med spænding set hen til en anden duel. Michel Nykjær lagde sig i spidsen for superklassen i Padborg, men det er altså en plads, som Jesper Egebart på 2. pladsen også stræber efter, og de to dygtige kørere inviterer til en hed omgang race på Djursland-banen.

    Og bagfra kommer flere af de unge og de vilde.

  • 12/05/2016

    Åbningsløb's meeting - Nu er Kevin helt sig selv

    Kevin Rossel har det som Piet Heins lille kat på vejen: Han er sgu helt sin egen. Forud for weekendens OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland har den unge supertourisme-kører fra Vejle afbrudt samarbejdet med Hans Hartmann, og Rossel stiller nu op med sit eget team.

    - Vi er på ingen måde uvenner, men jeg må bare erkende, at vi måske ikke helt swingede sammen, og derfor er jeg nu helt mig selv, forklarer Kevin Rossel.

    Dog på ingen måde alene i verden. Hans far, Peter Rossel, får rollen som teamchef, og Kevin tager også de to mekanikere med, som han allerede arbejdede sammen med i den første sæson i superklassen.

    Selv om Kevin Rossel ikke var hurtigst på noget tidspunkt i åbningsløbet på Padborg Park, så føler han alligevel, at bilen er helt i orden.

    - Det overraskede mig, at det var så svært at komme i gang igen i en ny sæson, og det var mig, der ikke var skarp nok i første omgang.

    Han er blevet et år ældre, og det har været et vigtigt år for det unge talent. Han føler sig nu langt mere moden end i den første sæson i supertourisme-klassen.

    - Jeg kører nu mere velovervejet, men jeg var dog for passiv på Padborg Park. Det vil jeg ikke være på Ring Djursland. Men frem for at satse for vildt, så er det vigtigere at blive ved med løb efter løb at køre points hjem til mesterskabet.

    Kevin fortsætter som nr. 14 i DST-feltet, men nu altså i eget Rossel-team.

  • 11/05/2016

    Åbningsløb's meeting - En Høgh nu med turbo er flyvende

    Anerkende blikke. Tre dage før Christian Høgh debuterer i OK MOBIL 1 DST, sad han for første gang i en supertourisme-racer. Den nu forhenværende topkører i Legend Car har fået lidt mere albuerum i en noget større racer, men han opdagede også, at det altså ikke er en bil med aircondition. Det var en sveddryppende Christian Høgh, der steg ud af superraceren efter de første omgange på Padborg Park på en sommervarm forårsdag.

    Alligevel var det et stort smil, der kom til syne, da han fik hjelmen af.
    - Det er sjovt. I forhold til en Legend Car har en supertourisme et bedre greb i banen, og supergode bremseevner betyder, at du kommer hurtigere ind og dermed også ud af svingene. Og så kan jeg virkelig også mærke, at det er en motor med turbo, sagde Christian Høgh i en pause under onsdagens test.

    Han debuterer i weekenden i Danish Supertourisme Turbo på Ring Djursland, hvor han sidder bag rattet i den bil, som rallycross-stjernen Ulrik Linnemann var chauffør i ved DST-seriens åbningsløb.

    Christian Høgh har i de seneste tre sæsoner kørt Legend Car. Han blev nr. 7 i 2013, nr. 3 i 2014 og nr. 2 i 2015.

    På nedslidte dæk kørte Christian Høgh 1.01-tider på Padborg Park, og han er optimist inden mødet mere hele eliten i superklassen.
    - Jeg kører efter at komme i top-8, lover Christian Høgh.
    Han er fra Aarhus og får derfor noget nær hjemmebane på Ring Djursland.

  • 02/05/2016

    DST Open's meeting - Nu er det resten mod Nykjær

    ANALYSE: På forhånd var Michel Nykjær fra Næstved og Jesper Egebart fra Vejle udset til at blive de to topfavoritter til supertourisme-mesterskabet i den sæson, der blev kørt i gang i weekenden på Padborg Park. Og hverken Nykjær eller Egebart rystede på rattet, men levede helt op til forhåndsforventningerne.

    Efter 1. afdeling i OK MOBIL 1 DST er Michel Nykjær på førstepladsen i mesterskabet med 89 points, og det var også sjællænderen, der stod på det øverste podietrin efter finalen i FTZ Padborg Open. Hvor han sidste år kun var halvhjertet med i Danish Supertourisme Turbo, så ser han ud til i 2016-sæsonen at blive en stjernekører i denne superklasse.
    Jesper Egebart nåede ikke den eftertragtede førsteplads i hverken tidtagning eller i de tre heats, men han var hele tiden med fremme, og han indtager 2. pladsen i mesterskabet med 84 points. I Nordic Racing skal de lige finde lidt mere speed, hvis Egebart skal helt til tops.

    Kevin Rossel fra Vejle, der i år er alene i Hartmann Racing efter 2015-sæsonens dejlige, dramatiske rivalisering med team-kollega Michael Outzen i det nu forhenværende JM Racing, er med samlet 76 points placeret på en 3. plads i serien, og dermed har han kørt sig i position som første-udfordreren til de to favoritter. Rossel er tilsyneladende kommet i gode hænder hos Hans Hartmann, og han kørte et flot åbningsløb og viste både talent og omtanke.

    Der er ingen overraskelse i rækkefølgen Nykjær, Egebart og Rossel. Til gengæld er det uventet, at Ole Petersen fra Bredebro allerede fra starten af sæsonen blander sig blandt de hurtigste. Han kørte i alt 63 points ind på sin konto, og han viste både hurtighed og mod. I en enkelt situation også overmod, og det blev han straffet for, men det er altså points og podieplaceringer, der køres om, og ikke tudekiks.

    Martin Vedel Mortensen fra Odense fik en superdebut i DST og vandt 1. heat, og i 2. heat blev han nr. 3, men han mistede den helt perfekte søndag på Padborg Park, da han kiksede starten og kort efter udgik. Alligevel kørte han sig i top-5 med 61 points.

    Top-5 nåede Frederik Nymark ikke, og dermed levede han ikke op til forventningerne i sit team. Han har knyttet 2015-mesteren Michael Outzen til sig som en personlig coach, men endnu er der ikke fuldt udbytte af dette samarbejde. Frederik Nymark blev ramt af Ole Petersen, og de to har vist kun en kold skulder til overs for hinanden. Hold øje med de to, når de næste gang ligger side om side i et race.

    Den helt store skuffelse oplevede Frederik Vodder fra Roskilde. Alene i ét heat var han fire gange i pit med tekniske problemer, og først i finaleheatet fik han fart på sin bil og kom op blandt de forreste, hvor han helst vil være.

    Det var spændende at følge team-kollegerne fra Kristensen Motorsport, Nicki Kristensen og Jens Reno Møller. De kørte begge race af et fartglad hjerte, og det gav både gode placeringer, men også masser af skrammer på bilerne.

    Åbningsløbets største overraskelse var Mikkel Bang Johnsen fra Aalborg. Han havde allerede i lørdagens tidskørsel store problemer med sin motor, der satte ud, og vanskelighederne var ikke fjernet søndag formiddag, men da hans mekanikere endelig fik løst problemet, viste Mikkel Bang Johnsen flot fart, og han blandede sig i den bedste halvdel.

    Efter at have været som bambi på glatis op til sæsonen, så fik endnu en debutant, Mikkel Gregersen fra Kolding, også meget bedre styr på sin supertourisme-racer og blev en del af racet.

    Det betød, at feltet som helhed viste race, der er en superklasse værdig. Og om 14 dage, så er det resten af feltet, der udfordrer den førende Michel Nykjær. Det sker på Ring Djursland.

  • 01/05/2016

    DST Open's meeting - Sønderjysk jubel var størst

    Han var hele følelsesregistret igennem. I 2. heat i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park betød en trykket bagskærm ind mod et dæk, at Ole Petersen fra Bredebro sad i røg og damp inde i sin bil. Lige efter heatet måtte han ind og få ilt i ambulancen i 10 minutter, inden han igen var klar til at køre. Samtidig var han nok feltets mest udskældte kører.
    Flere af hans rivaler rasede mod ham og pegede på skader på deres biler. Ole Petersen, der kører i Team Prego Racing, blev også idømt en straf og sat tilbage, men alligevel kørte han et flot finaleheat, og den sønderjyske jubel var størst, da han trådte op på podiet.

    Finalen blev vundet af Michel Nykjær fra Team Prego Racing, og han levede hele søndagen op til sin favoritværdighed og fører efter første afdeling i stillingen om det eftertragtede mesterskab i superklassen.

    Jesper Egebart fra Nordic Racing levede også op til rollen som supertourisme-favorit og blev ikke alene nr. 2 i finalen efter Nykjær, men det er også rækkefølgen i mesterskabsserien.

    Af udfordrerne var det altså Ole Petersen, der viste klassen i finalen, men Kevin Rossel fra Hartmann Racing havde også god fart på sin bil og vil ganske givet være med helt i toppen i 2016-sæsonen.

    For Frederik Nymark blev det en søndag med lige ved og næsten – uden at nå målet, der var en førsteplads. Han manglede det afgørende i de tætte dueller og får endnu ikke fuldt udbytte af de gode råd fra 2015-mesteren Michael Outzen.

    Finaleheatet blev noget af en oprejsning for Frederik Vodder fra Roskilde Racing Center. Endelig fungerede bilen, og Vodder kørte over målstregen som nr. 6.

    Ulrik Linnemann, der har europæisk klasse som rallycross-kører, blev bedre og bedre i sin supertourisme-racer og imponerende med en 7. plads i finalen, og det var lige foran Jens Reno Møller, der fik banket masser af rust af sin racerkarriere og nu er i gang i den nye superklasse i dansk motorsport.

    Mikkel Bang Johnsen nåede i finalen at vise, at hvis hans motor fungerer, så kan han køre race.

    Til gengæld sluttede søndagen på uheldigste vis for Nicki Kristensen fra Kristensen Motorsport. Han fik defekt i starten og måtte opgive efter en søndag, hvor han ellers havde vist flot race. Det havde Martin Vedel Mortensen fra Team Prego Racing også, men han nåede heller i over målstregen i sidste løb.

    Mikkel Gregersen fra Kolding blev bedre og bedre og har nu fået fodfæste i supertourisme-klassen, og norske Molly Pettit kom også lovende fra start som debutant i klassen.

  • 01/05/2016

    DST Open's meeting - Wauw, sikke et superrace

    Publikum var begejstrede på Padborg, og tv-seerne fik superrace, da 2. heat blev kørt i OK MOBIL 1 DST.

    Jens Rene Møller kunne ikke holde sin førsteplads., og i et tæt race med team-kollergene Møller og Nicki Kristensen kom Nykjær mellem dem og sate sig på førstepladsen. Der blev han løbet ud.
    Men bag ham skete der ting og sager.

    Kevin Rossel kom op på 2.pladsen, og Martin Vedel Mortensen sate sig på 3. pladsen, men derefter var der race i superklasse mellem Ole Petersen, Nicki Kristensen og Jesper Egebart. Det var så tæt, det kunne blive.

    For Frederik Vodder er der tale om sorte søndag. Han kom slet ikke med i 1. heat, og i 2. heat var han fire gange i pit.
    Der er nu lagt op til en fantastisk finale. Hvpr nr. 2 og 2 i den samlede stilling, Jesper Egebart og Michen Nykjær, starter forrest med udfordrerne Martin Vedel Mortensen og Kevin Rossel lige efter.

    Nicki Kristensen kører godt i dag og er også med fremme, og det samme er Ole Petersen.

  • 01/05/2016

    DST Open's meeting - Debutantsejr i dramatisk start

    Hvilken start! Åbningsløbet i OK MOBIL 1 DST fik masser af dramatik lige fra de første fødder trykkede gaspedalerne i bund.

    Martin Vedel Mortensen fra Odense fik en optimal start og kom først ud af det første sving, hvor der helt som sædvanligt var en voldsom trængsel og alarm.

    Nicki Kristensen fra Ikast kom også flyvende ind i 1. heat i 2016-sæsonen i Danish Supertourisme Turbo og lå på 2. pladsen, men efter få omgange kom Nicki Kristensen skævt ud af opløbssvinget og blev dermed en stopklods for flere af de øvrige i feltet.

    Den hurtigste fra tidtagningen, Michel Nykjær fra Næstved, mistede hele fronten, og det gjorde tydeligvis bilen langsommere.
    Martin Vedel Mortensen kørte helt suverænt i spidsen for feltet og fik efterhånden et forspring på 10 sekunder ned til Jesper Egebart fra Vejle, der havde kørt sig flot op i feltet. Frederik Nymark fra Hadsten kom også med frem og indtog 3. pladsen foran Ole Petersen fra Bredebro.

    Efter 11 minutter lignede debutanten Vedel en helt suveræn vinder, men så snurrede Ulrik Linnemann rundt i opløbssvinget, og det sendte en safetycar på banen, og det betød, at hele det øvrige felt kom helt tæt op bag Martin Vedel Mortensen. Det udløste en dramatisk sidste omgang, da løbet igen blev givet fri, men Vedel lod sig ikke skræmme af Jesper Egebart, der ellers kom millimeter tæt på, og Vedel var først over stregen skarpt forfulgt af Egebart og Nymark.

    Ole Petersen, Bredebro, blev nr. 4 foran Kevin Rossel,Vejle, Nicki Kristensen og Michel Nykjær, og den tidligere Le Mans-kører Jens Reno Møller fra Ikast sluttede på den vigtige 8. plads, der betyder, at han starter i poleposition i 2. heat.
    Super. For norske Molly Pettit lykkedes det at komme i top-10, og lige efter fulgte Mikkel Bang Johnsen fra Aalborg, der endelig fik gang i sin bil efter tekniske problemer i tidskørsel og i træning.

  • 30/04/2016

    DST Open's meeting - Første 25 points til favorit

    Det var sæsonens første sandhedens minut.

    Efter det lange forspil med mange testomgange var kørerne i OK MOBIL 1 DST for første gang ude i racet om de værdifulde points. Det skete i FTZ Padborg Open, og i lørdagens tidskørsel viste Michel Nykjær, at han med rette betegnes som én af favoritterne til 2016-mesterskabet.

    Han kørte i tiden 59,432 den hurtigste omgang, at han kunne dermed sætte de første 25 points ind på sin konto.

    Jesper Egebart har været nævnt som den anden favorit i 2016-feltet, og han levede også op til favoritværdigheden. Egebart kørte med 59,634 den næsthurtigste omgang.

    Derefter fulgte udfordrerne. Det var Kevin Rossel, Frederik Nymark og Martin Vedel Mortensen. Nicki Kristensen var den positive overraskelse og kørte i 7. hurtigste tid, og Rene Rasmussen fik et flot comeback til motorsport med en 8. plads i tidskørslen.

    Dermed er det Rene Rasmussen, der starter forrest i søndagens 1. heat i superklassen med Nicki Kristensen som nærmeste rival, mens lørdagens hurtigste, Michel Nykjær, starter som nr. 8.

    Den mindre gode overraskelse var Frederik Vodder. Han kunne ganske enkelt ikke få fart på sin bil og sluttede som nr. 10, og det er langt fra de forventninger, der stilles til ham i år.

    Debutanten Mikkel Bang Johnsen havde tekniske problemer og har endnu ikke fået gang i sin nye supertourisme-racer, og han sluttede sidst i tidskørslen. Hans mekanikere går nu på jagt for at finde fejlen, så bilen kan være klar til søndagens åbningsløb.
    Åbningsløbet kan følges på seks regionale tv-kanaler og som livestreaming, men der ventes også flere tusinde tilskuere på Padborg Park.

  • 29/04/2016

    Superklassen ud til alle motorsportsfans

    Den nye superklasse i dansk motorsport bliver nu synlig for alle fans over hele landet.

    De seks regionale stationer, TV Syd, TV Midt-Vest, TV Østjylland, TV Nord, TV Lorry og TV Bornholm sender FTZ Padborg Open direkte på deres pluskanaler søndag. Første afdeling kl. 12.30-14.25, og efter en kort pausen igen 15.00-17.15.

    Det bliver med OK MOBIL 1 DST i hovedrollen, og i første afdeling bliver der et tilbageblik på lørdagens tidskørsel i DST og direkte billeder fra supertourisme-racerne i 1. heat, men seerne får også mulighed for at stifte bekendtskab med Formel Ford, Legend Car Cup og Drifting.

    I anden afdeling kommer afgørelsen i åbningsløbet i Danish Supertourisme Turbo med både 2. heat og finaleheatet.

    Sæsonpremieren på Padborg Park kan også følges som livestreaming. Det kan findes på www.tvsyd.dk.

  • 29/04/2016

    DST Open's meeting - To favoritter angribes af udfordrerne

    Ladies and Gentlemen, Start Your Engines.
    Det er lige før, de fem røde lys bliver slukket, og starten går til OK MOBIL 1 DST 2016. Danish Supertourisme Turbo er klar til sin anden sæson, og den nye superklasse i dansk motorsport inviterer publikum – og nu også tv-seerne – til en ildsprudlende omgang race.

    Den første sæsons mester i DST, Michael Outzen, stiller ikke op for at forsvare sin titel. Alligevel er han en del af DST 2016. Outzen er personlig coach for Frederik Nymark, og på forhånd er der store forventninger til dette samarbejde.

    I den første sæson viste Frederik Nymark, at han kan køre rigtig hurtigt på netop Padborg Park, hvor åbningsløbet køres. Han vandt et heat i suveræn stil, og den unge kører fra Hadsten betragtes som én af udfordrerne til dette års mesterskab.

    Det samme gør Kevin Rossel fra Vejle. Allerede i den første sæson kørte han stærkt, og han viste, at han ikke er bange for at kaste sig ud i risikable overhalinger og dramatiske dueller.

    Frederik Vodder fik også mere og mere fart på sin orange supertourisme i 2015, og forventningerne til ham er, at han kører den første sejr hjem og også blander sig i toppen.

    Team Prego Racing, der hører til på Padborg Park, ser stærkt ud i år, og det kan betyde, at Martin Vedel Mortensen fra Odense måske kan blande sig i toppen, selv om han er debutant.

    Ole Petersen fra Bredebro er også med i Team Prego Racing, og han har sat sig selv på skånekost i forhold til træning forud for sæsonen, og det kan vise sig at komme ham til gode. Han ser skarpere ud, og i 2015-sæsonen gav han prøver på sin hurtighed, blandt andet med to heatsejre, hvor han førte fra start til mål.

    Ole Petersen kan blive den femte udfordrer i feltet.
    Der er to forhåndsfavoritter. Michel Nykjær fra Næstved er ud fra tidligere resultater stjernen i feltet, og i modsætning til 2015-sæsonen kører han i år alle afdelinger. Hvis han skal nå helt til tops, kræver det dog, at han bliver bedre venner med dommerne i denne sæson end i 2015. Hans bil er under alle omstændigheder blevet bedre efter dygtigt arbejde i værkstedet.

    Favorittens nærmeste rival ser ud til at blive Jesper Egebart fra Vejle. Han har set rigtig hurtig ud under forberedelserne til årets serie, og han sluttede 2015-sæsonen som den hurtigste. Forventninger til Jesper Egebart er store i hans team, Nordic Racing, der med Per Egebart som teamchef er én af de mange far-søn-konstellationer i dansk motorsport.

    Nordic Racing tæller også norske Molly Pettit. Det er en spændende personlighed, der hed træder ind i DST-feltet. Hun er om nogen dedikeret til det at køre race. Hun sammenligner det faktisk med et kærlighedsforhold. Molly Pettit skal vise, at hun igen tør køre stærkt efter en dramatisk ulykke i DTC i sidste sæson.

    Molly Pettit er ikke den eneste kvinde i superklassen. Hun får selskab af Nicole Rasmussen fra Frederikssund. Et helt nyt bekendtskab, der på grund af eksamenspres ikke har haft tid til at køre ret mange omgange i en supertourisme-racer forud for sæsonstarten.

    Det har hendes far, Rane Rasmussen, som i lighed med datteren er en del af Nymark Racing, og Rene Rasmussen har kørt på tider, der viser, at han måske godt kan blande sig i den bedste halvdel.
    Mikkel Bang Johnsen fra Aalborg kørte faktisk stærkt, da han første gang prøvede en supertourisme-racer. Det er lidt mere usikkert, hvad han kan, efter at han har fået sin egen bil. En kører som Nicki Kristensen, Ikast, havde et enkelt forsøg i 2015, hvor han viste både fejl og fart. Nu skal det vise sig, hvad han byder på i 2016-sæsonen.

    Ulrik Linnemann fra Suldrup syd for Aalborg kommer ikke til at køre hele DST-serien, fordi han også er med i rallycross, men han bliver en spændende gæst, der dog næppe vil kunne blande sig helt i toppen. En anden gæst, den kendte Legend Car-kører Kenneth Jensen fra Randers, bliver heller ikke en del af mesterskabskampen, men han er alligevel også et plus for DST.
    Mikkel Gregersen fra Kolding er debutant, og han er et ret så ubeskrevet blad. Han har i test haft vanskeligt ved at holde sin bil på banen, men han kan i premieren meget vel vise sig at have forbedret sig.
    Og så er der Michael Bergmann, Risskov, Jens Reno Møller, Ikast, og Henrik Jansen, Roskilde – tre gentlemen, heldigvis også med unoder, der bare slet og ret kører noget godt race. Og som kan skabe uforudsete forskydninger i feltet.

    Kim Rødkjær fra København var sammen med Tom Pedersen med til at indføre franske Supertourisme til Danmark. Han er ikke længere med i selskabet bag DST, men til gengæld er han blevet en del af feltet på banen, og dermed har han påtaget sig endnu en stor udfordring.

    Der køres tidskørsel lørdag eftermiddag, og søndag afvikles OK MOBIL 1 DST med tre heats i åbningsløbet på Padborg Park. Det bliver med to favoritter og en håndfuld udfordrere til mesterskabet og et samlet felt, der er klar til en omgang superrace med plads til overraskelser.

  • 27/04/2016

    Superklassen får spændende gæst

    - Han er den vildeste kører, jeg endnu har set på banen.

    Tom Pedersen – ejer af Padborg Park og manden bag Danish Supertourisme Turbo – var lige ved at lukke øjnene af bare skræk, da han første gang så Ulrik Linnemann køre rundt på banen i en supertourisme-racer.

    Men Tom Pedersen var også imponeret over det, han så, og han er sikker på, at superklassen i dansk motorsport får en spændende gæst i netop Ulrik Linnemann.

    Den 27-årige kører fra Suldrup syd for Aalborg er kendt som en topkører i rallycross, hvor han også imponerer på europæisk plan. I rallycross afgøres meget på kun fire omgange, og i de indledende heat starter bilerne side om side.

    - I rallycross gælder det om at give den fuld gas fra start til mål, og der er ikke tid til at køre og vente på, at en konkurrent begår en fejl, forklarer Ulrik Linnemann, der betegner sig selv som en sprinter i motorsporten.

    Han trækker på smilebåndet, når han hører Tom Pedersen fortælle om hans vildskab. Det er så også det eneste, han trækker på. Ellers er han til fuld gas. Uden at han dog vil betegne sig selv som en vildmand.

    - Men det var da en stor omstilling, da jeg første gang kørte i en supertourisme-racer. Min rallycross-bil er forhjulstrukket og har 230 hk, mens supertourismen er baghjulstrukket og har nogle flere kræfter, og det kom som en overraskelse for mig, at den så hurtigt omsætter energi til fart, forklarer Ulrik Linnemann.

    Ulrik Linnemann kører i første omgang med i åbningsløbet, og han er også med i tredje afdeling, der køres samtidigt med Danmarks Hurtigste Bil på Padborg Park. Han vil ikke udelukke, at han deltager i endnu to afdelinger i DST, hvor de ikke kolliderer med hans opgaver i rallycross.

    - Det afhænger af resultatet i åbningsløbet. Det regner, og jeg når ikke at vise, hvor min topfart ligger, og derfor går jeg også ind til åbningsløbet uden forventninger om en topplacering, men jeg vil heller ikke være blandt de sidste.

  • 26/04/2016

    Legend Car-vinder i nyt format

    Kenneth Jensen fra Randers har hørt til ”de vilde” i Legend Car, og han viste, at han virkelig tør træde speederen i bund. Forud for en samlet 3. plads i 2015-sæsonen, vandt han mesterskabet i den populære klasse med de små hidsige amerikanerbiler i både 2012 og 2013.

    Nu sætter Kenneth Jensen sig ind i et nyt format.
    Formatet er fransk og hedder supertourisme. Når 2016-sæsonen indledes i den kommende weekend på Padborg Park, sidder Kenneth Jensen bag rattet i bil nr. 44. Det var det nummer, Kurt Thiim kørte med i 2015-sæsonen.

    Kenneth Jensen havde i første omgang meldt sig til landdistanceserien DEC, og han svigter ikke en aftale.

    - Den klasse skal jeg også være med i, men jeg må indrømme, at jeg er blevet bidt af en supertourisme-racer, fortæller Kenneth Jensen.

    Kenneth Jensen har i første omgang indgået en aftale med Team Raceclub gældende for tre løb. Det kan gå hen og blive til flere. Det afhænger af placeringen i åbningsløbet.

    Han har testet på Padborg Park, og han træner igen tirsdag i ugen op til premieren i OK MOBIL 1 DST.

    - I første test kørte jeg kun på gamle dæk. Nu skal jeg også prøve med nye dæk og se, om jeg kommer ned på de omgangstider, jeg håber på.

    Kenneth Jensen føler selv, han kommer med en god baggrund. Han erkender, at Legend Car-klassen kan se vild ud, men han afviser, at det nu er en vildbasse, der sætter sig ind i en supertourisme-racer.

    - I Legend Car står bilerne dårligt fast, og derfor er vi kørere slet ikke så meget vildbasser, som publikum ofte får indtryk af. Det kræver tålmodighed at køre Legend Car, og den tager jeg med ind i DST, hvor bilerne har et godt bid i banen, og hvor bremserne er super.

    Med sine 41 år bliver Kenneth Jensen én af de ældre debutanter i superklassen i dansk motorsport.

  • 21/04/2016

    Dækpoker og hemmelighedskræmmeri

    Både kørere og de fleste teams spillede rollen som finurlige kræmmere, da feltet i superklassen i dansk motorsport, OK MOBIL 1 DST, blev præsenteret på Padborg Park. Og der blev spillet dækpoker til den store guldmedalje for ikke at afsløre for meget før sæsonstarten om 10 dage. Bag dette hemmelighedskræmmeri var der alligevel flere, der kørte sig til en favoritposition.

    En kører som Frederik Nymark, der har fået sidste års mesterkører Michael Outzen som sin personlige coach, havde slet ikke sin transponder i bilen, og han blev således hverken registeret for omgange eller tider.

    Team Prego Racing viste stor styrke før sæsonpremieren og havde både Nykjær og Martin Vedel Mortensen under minuttet, og den tredje kører i teamet, Ole Petersen, var tæt på og viste, at han sandsynligvis kommer til at køre hurtigere i år end i debut-sæsonen.

    Men hvem kørte på gamle dæk. Og var der én, der kom under minuttet, fordi han fik fire nye dæk på?

    Jesper Egebart viste også stor speed og havde på et tidspunkt den hurtigste tid for en omgang, 59.765. Det skete i øvrigt med de fire dæk, han havde under sig i 2015-finalen, hvor han var hurtigst. Hans supertid blev dog imødegået igen af Michel Nykjær, der blev noteret for 59.633. Både Nykjær og Egebart demonstrerede således, at de to er blandt de absolutte favoritter i 2016-sæsonen.

    Michael Outzen forsvarer ikke sit 2015-mesterskab, men den populære fynbo er alligevel til stede. Ud over at være knyttet til Frederik Nymark, så kørte Outzen også et par omgang med den fartbegejstrede rallycross-kører Ulrik Linnemann og gav nogle gode råd videre.

    Det blev også til et gensyn med en anden personlighed i dansk motorsport. Jens Ole Mathiesen vandt i 2015 teammesterskabet med sit JM Racing. Han har solgt sine to biler, men alligevel er han fortsat med i Danish Supertourisme Turbo. Jens Ole Mathiesen er blevet bestyrelsesmedlem i DST.

    Den sidste lørdag i april er der træning og tidtagning, og søndag den 1. maj køres åbningsløbet i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park. Det bliver også med den første direkte tv-transmission fra superklassen på seks regionale tv-kanaler.

    Dem holder vi os for os selv, sagde en underfundig Frederik Nymark.
    Michel Nykjær slog også på et tidspunkt sin tid- og omgangsmåler fra, men alligevel kunne han og hans team ikke undgå at afsløre deres tilfredshed med, at sjællænderen kørte seks omgange i træk, og hver gang var han under minuttet.

  • 25/11/2015

    Superteam klar til ny sæson

    Et hurtigt comeback! Efter finalen i Danish Supertourisme Turbo på Padborg Park i oktober meddelte Kent Bo Steffensen, at han trak sig tilbage, og Perfection Racing stoppede. Men når en ny sæson starter på Padborg Park den 1. maj 2016, er Kent Bo Steffensen også tilbage. Han bliver chef for et nyt superteam i DST.

    De tre kørere bliver Michel Nykjær fra Næstved. Martin Vedel Mortensen fra Odense og Ole Petersen fra Bredebro. Dermed er forventningerne til dette team allerede skruet op på forhånd.

    Padborg Park-ejeren og manden bag DST, Tom Pedersen, var også teamchef for det team, der talte Kurt Thiim og Michel Nykjær og Ole Petersen. Nu bliver Kurt Thiim afløst af Martin Vedel Mortensen, og Tom Pedersen overdrager teamchef-ansvaret til Kent Bo Steffensen.

    –Det betyder, at jeg helt kan koncentrere mig om organisationen bag DST, og jeg betragter det som en stor gevinst for serien, at en mand som Kent fortsat er med i et samarbejde med tre dygtige kørere, forklarer Tom Pedersen.

    Det er endnu ikke afgjort, hvad teamet kommer til at hedde, men i værkstedet er forberedelserne til en ny sæson allerede begyndt.

    Michel Nykjær indledte 2015-sæsonen i Image Racing. Det samarbejde gik skævt, og da Nykjær samtidig havde opgaver i en international serie, kom han fra start uden points. Det gjorde, at han var uden chance for et mesterskab, da han kom over i Team Thiim som makker med Kurt Thiim. Men Michel Nykjær nåede at vise, at han virkelig kan køre stærkt i en supertourisme-racer, og han vil kunne køre med om den samlede førsteplads i 2016-sæsonen.

    Martin Vedel Mortensen kommer ind i Danish Supertourisme Turbo med en fortid i Special Saloon-klassen, hvor han i en Opel Corsa viste sig som en rigtig hurtig ung mand, der ikke var bange for at køre om kap med ferrarier og corvetter, selv om han manglede kræfter i sin motor. Martin Vedel Mortensen har også vist sin klasse i nordisk selskab, og han sætter sig nu ind bag rattet i en endnu hurtigere supertourisme-racer og melder sig ind i et skrapt felt.

    I løbet af 2015-sæsonen blev Ole Petersens familie-team en del af Team Thiim, og det samarbejde fortsætter altså i 2016-sæsonen. Ole Petersen nåede i den første sæson i DST at vise, at han kan køre stærkt. To gange startede han i pole position, og begge gange nåede han også som den første frem til det ternede flag.